Hmm ja jeg har ikke lige været på de sidste dage, da artiklen har taget hårdt på mig. Det er en længere historie. Men jeg var en del af den interviewgruppe, som arbejdstilsynet lavede sin undersøgelse på baggrund af.
Der er flere ting i artiklen der er blevet fejlfortolket, og der har kørt en mere eller mindre personlig hets mod de mennesker der har deltaget. Så det er ikke så fedt. Det til trods for at vi deltog anonymt, men det har ikke været så anonymt som vi var blevet lovet. Det har givet en masser fnidder fnadder, som jeg godt kunne have været foruden.
Men når det så er sagt, så har vores ledelse bare været nogle vatp...., som ikke tager det ansvar de burde. Det er frustrerende, at sidde som ansat et sted, hvor der er nogle af de højere magter ikke tager hånd om de problemer vi har haft omkring vores psykiske arbejdsmiljø.
Jeg kan godt forstå, at ligesom dig Anja, at man som udeforstående tænker sit over de kommentarer der er fremme. Artiklen i avisen er meget længere, og giver derfor et lidt større indblik i hvad der er skrevet. Linket er bare et lille udpluk. Det er jo ikke rimeligt, at der kan gå op til et år, inden familierne får den hjælp de har brug for. De bliver selvfølgelig kontaktet, men inden der kommer foranstatninger i gang, kan der godt nogle gange gå så lang tid. I de sager går tiden med at udarbejde socialfaglige undersøgelser, samtaler med familien, børnene og deres institution eller skole. Så tiden står ikke stille i mellem tiden. Men det er så frustrerende, at man sidder og forsøger at gøre sit arbejde ordentlig, men der er bare ikke tid til det. Det er grotesk, at man føler væmmelse ved sit arbejde, bare fordi der ikke er tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Man giver stadig borgerene en ordentlig behandling, men med alt det administrative arbejde der ligger i jobbet, så går der bare for meget af ens kostbare tid på papirnusseri og journalføring. det er også vigtige ting, men det kan bare ikke være rigtigt, at konklusioner og vurderinger skal jabbes igennem, bare for at få noget væk fra bunken.
Det er ikke rimeligt, når man tænker på,a t man sidder med børn og familiers fremtid i sine hænder, og den indsats jeg yder, kan få fatale følger for både børn og voksne. Så der skulle gerne være plads til at opgaverne laves ordentligt, og ikke mindst forsvarligt.
Nej det er ikke altid lykken at sidde i mit job, men jeg er glad for det arbejde jeg laver, og jeg ved også at mine borgere er glade for den indsats jeg tilbyder dem. Jeg kan kun tænke på, at jeg gør mit arbejde så godt jeg kan, under de forudsætninger der er. Men det er bare efter min mening ikke god nok og det har jeg ytret mig om sammen med 6 andre kollegaer, og det er bare meget uheldigt, at det har ført til den omtalte avisartikel.
Et eller andet sted er det fint nok, at det er kommet i medierne, men at det har medført en personlig hets mod den enkelte medarbejder, det er bare ikke rimeligt.
Der er heldigvis mange af mine kollegaer der bakker os op, men der er også andre, som for at sætte sig selv i et godt lys, betvivler udsagnene, og siger højt i ledelsens nærvær, at det jo slet ikke er sådan det forholder sig.
Det at organisationen har ændret sig, det er en "undskyldning" fra vores direktør. Det er en af de ting vi står overfor at skulle ændre, men det er ikke trådt i kraft endnu. Men han har givet det som et svar som et slags plaster på såret i forhold til at redde sin egen r..
Åhh det her givet nok ikke mening for jer, men jeg er bare så ked af, at det har udviklet sig som det har. det er virkelig hårdt at sidde som den "skyldige". Jeg står fuldt ud ved det jeg har sagt, og fortryder ikke et ord. Der er sket tiltag siden vi ytrede os tilbage i marts måned, men det ændrer ikke de forhold vi sad i/under dengang arbejdstilsynet var på besøg.
Men jeg er fuld af optimisme i forhold til at det nok skal komme til at fungere. Men hvor er det bare hårdt at være i lige nu. Man finder i en sådan situation ud af hvem der er kollegaer man kan regne med. Det er måske også sundt nok, det ved jeg ikke. Lige nu hænger jeg bare med næbbet
og synes at det hele er så træls.
Nå men nu er I lige opdateret.
Sagstilstrømningen kan jeg ikke give et entydigt svar på Anja, men der kommer flere og flere børn og familier med problemer, og ikke mindst ADHD børn. De kaster jo diagnoserne ud nede på psyk. Det giver os mere at lave. Det handler også meget om, at vi er for få hænder, så vi er mindre til at tage os af de samme antal sager. De gør, at den enkeltes sagstamme bliver større og større.
st.
