Fødselsberetning: 2 barn født 41+2

Jibbe skriver:

Tusind tak

Hvornår er jeres ældste fra ? Synes jeg kan huske at da jeg var gravid med min første havde vi termin omkring samme tid også ,,,

Sikke en dejlig FB! Og nøj en lækkerbisken der kom ud af det. Skønne kinder han har

MarieMor skriver:

Hvornår er jeres ældste fra ? Synes jeg kan huske at da jeg var gravid med min første havde vi termin omkring samme tid også ,,,

Faith skriver:

Sikke en dejlig FB! Og nøj en lækkerbisken der kom ud af det. Skønne kinder han har

Faith skriver:

Sikke en dejlig FB! Og nøj en lækkerbisken der kom ud af det. Skønne kinder han har

Jibbe skriver:

Jeg havde termin med Frej 01.08.10 - han kom d 30.07.10. Toke kom den 06.07.12 så der er lige knap 2 år i mellem jeg kan godt huske dig fra vores terminsgruppe

Mente det nok ,

Men det er da lidt pudsigt , en uge imellem vores første og nu en 5-6 uger mellem nr 2 .. 

Hvordan har Frej taget den nye søskende rolle ? 

Jibbe skriver:

Ja jeg elsker de kinder lige til at nive i

Det er sjovt så meget de jordemødre kan skyde forbi når de skønner vægten. Jeg fødte en dreng for 10 uger siden i uge 38+1. Dagen før fødslen blev han skønnet til 2900 g, men han kom ud og vejede 3600 g. Synes jo der er en kende forskel.

MarieMor skriver:

Mente det nok ,

Men det er da lidt pudsigt , en uge imellem vores første og nu en 5-6 uger mellem nr 2 .. 

Hvordan har Frej taget den nye søskende rolle ? 

Faith skriver:

Det er sjovt så meget de jordemødre kan skyde forbi når de skønner vægten. Jeg fødte en dreng for 10 uger siden i uge 38+1. Dagen før fødslen blev han skønnet til 2900 g, men han kom ud og vejede 3600 g. Synes jo der er en kende forskel.

Jibbe skriver:

Så har jeg tid og ro til at skrive denne fødselsberetning - Toke er nu 5 uger så det var på tide

Jeg havde termin d. 27 juni 2012. Men jeg var fuldt ud overbevist om at jeg da slet ikke ville skulle gå over tid da jeg fødte Frej 39+5. Jeg blev desværre klogere.

Da jeg nåede 39+5 fødte min mands svigerinde. Hun var gået 13 dage over tid inden deres datter kiggede ud til dem. Men det var hårdt... det var jo der jeg skulle føde og for første gang blev jeg virkelig utålmodig og hylede lidt af aftenen. Det VAR jo min dag inde i mit hoved. Nu er jeg bare glad for at vi ikke fødte samme dag så fætter og kusine skulle dele fødselsdag.

Terminsdagen kom og gik og jeg var måske en smule pirrelig denne dag. Ingen baby og ingen tegn på baby.

De næste mange dage kom og gik og vi sørgede for at have planer hver dag så dagene ikke blev for lange. Jeg var ved at være godt stor (han var blevet skønnet til 3800g i uge 40+1) og ved at være godt nervøs for hvor stor han egentlig var.
Men jeg havde det godt og det irriterede mig faktisk ret så meget at jeg kunne fortælle jeg havde det godt og fint når folk spurgte. Jeg troede heller ikke selv på der ville ske noget som helst af sig selv.

Da jeg var 41+0 snakkede jeg med min jordemoder, jeg skulle have en tid til igangsættelse. Det ville være når jeg var 41+5. Puha det var hårdt at få af vide! Der var mange dage til inde i ens hoved.
Om eftermiddagen får jeg dog en sms fra min jordemoder - hun vil gerne give mig en hindeløsning dagen efter. Wuhu og jubii!!! Så var der da lidt at se frem til!

41+1 får jeg en hindeløsning. Jeg har en blød livmoderhals, men den er stadig 1½-2 cm. Men hun får lavet denne hindeløsning og jeg får en ny tid til igangsættelse 41+4 da jeg lige præcis nåede et BMI på 35 (Halleluja for vand i kroppen siger jeg bare!!) Derved ville jeg også nå at føde hos min jordemoder, den samme som jeg fødte ved sidst - verdens bedste jordemoder

Om aftenen begynder det at murre helt vildt. Men ikke noget der gør decideret ondt - så jeg går tidligt i seng. Jeg SKAL sove og være frisk til fødslen! Sidst var jeg så træt så træt!
Kl 02 om natten skal jeg lige tisse. Da jeg er færdig med at tisse bliver det ved med at løbe ud af mig. Ikke sådan helt vildt voldsomt som jeg prøvede det første gang. Men jeg var slet ikke i tvivl om at det IKKE var tis.
Jeg går så iseng og prøver at sove videre. ( Den anden jordemoder i vores ordning havde sagt at hvis jeg fik vandafgang uden veer om natten skulle jeg sove så jeg blev lidt friskere til dagen efter og igangsættelse.).
Jeg kunne dog ikke sove ordentligt. Ved 05 tiden startede mine veer lige så stille, med ca 10 min imellem. Jeg synes dog ikke de gjorde såå ondt som jeg huskede det fra første gang.
Kl 06 ringede jeg til jordemoderen og vi blev enige om at afvente at veerne blev lidt hyppigere. Skønt for så kunne vi sende Frej afsted i vuggestue lige så roligt og ikke stresse ham. Ved 08-tiden kører Lars ham i vuggestue og jeg går i bad. Da jeg kommer ud af badet synes jeg veerne er forsvundet lidt og jeg vil lige blunde et øjeblik til Lars kommer hjem, Kl 0930 vågner jeg ved at jordemoderen ringer. Mine veer er forsvundet helt. Dumme bad. Vi aftaler at vi mødes på fødegangen til igangsættelse da jeg heller ikke kunne lave ordentlige veer selv under sidste fødsel.
Vi ankommer 1040 og så skal der lige laves lidt undersøgelser osv. Jeg er 4 cm åben og baby bliver skønnet til 3800 g.
Totalt lækker stemning på fødegangen. Jeg har samme jordemoder og samme fødestue som sidst! Det kan kun blive godt tænker jeg

Kl 12 får jeg vedrop sat til, vi springer de der piller over da de har lovet mig at jeg ikke skulle have en fødsel som sidst, der fra vandafgang til fødsel varede 53 timer.

Kl 1330 får jeg den første rigtige ve der virkelige bider. Dem indtil har slet ikke været så slemme og bare lidt opvarmningsveer.
Vejrtrækningen er alfa og omega og denne gang lykkes det for mig at styre min vejrtrækning således det slet ikke er så slemt! Jeg kan følge med og panikker ikke under veerne.

Omkring kl 15 får jeg klyx - totalt klamt!

Lige før kl 17 er jeg træt - så træt at jeg falder i søvn mellem mine veer og når de kommer vågner jeg panisk fordi det gør ondt. Totalt ubehageligt.

Ved 17-tiden er jeg 8 cm åben og hun undersøger mig og finder ud af mit vand ikke er gået... Det var åbenbart forvandet som de kaldte det som var gået om natten. Hun prikker så hul og der kommer virkelig meget vand ud. Jeg føler min mave punkterer der. Hun er også overrasket og siger så at måske baby slet ikke er så stor som hun skød den til... hun ville trække et par hundrede gram fra da hun så mængden af fostervand. (Hæhæ hun blev klogere!!)

Så kom jeg over på fødelejet og nu kunne jeg mærke alt hvad der skete. Sådan som i virkelig mærke. Hele babys vej ned... Jeg vidste hvad jeg skulle gøre - jeg spurgte lige om lov først, men da jeg fik lov til at presse med på toppen af veerne var det også det kroppen ville. Det var så vildt at kunne føle det og aflæse det. Faktisk synes jeg det var skræmmende. Og jeg var stadig træt for jeg falder også i søvn mellem mine veer ovre på fødelejet.

Kl. 1730 får jeg de første presseveer. Det er nok det jeg er dårligst til ved en fødsel. At presse mens jeg ligger på ryggen. Så jeg får sagt at jeg vil om på siden. Eller nærmere skreget det efter et par veer på ryggen hvor jeg hænger om halsen på Lars og vidst får sagt at jeg har lyst til at bide ham Og det havde jeg sådan helt seriøst fordi det gjorde jo så ondt. Jeg bed ham dog ikke
Jeg får lov til at ligge på siden og nu kan jeg presse sådan rigtigt. Fuck hvor går det ondt og jeg får vist også sagt det mellem hver eneste presseve.
Jeg kan nu mærke baby er kommet ret så langt ned i bækkenet og pludselig hopper han op igen. Trykket forsvinder og jeg spørger jordemoder hvad der skete. Det vidste hun ikke lige men hun kalder lige en læge for en sikkerheds skyld.
Men baby kommer ned igen (av for satan det gik stærkt).
Og jeg presser og presser og kan mærke jordemoder lægger en varm klud på dernede for at minimere at man sprækker for meget.

Kl 1758 kommer baby ud! Åh for fanden det gjorde ondt. Lars klipper navlestrengen og så kommer baby op til mig. Jeg tror der går et par minutter før jordemoder spørger om vi så hvad vi fik? Haha vi vidste det jo ikke og jeg tænkte slet ikke over det før hun spurgte. En fin kæmpe dreng! Altså han græd jo hjerteskærende og jeg havde travlt med at prøve at trøste ham mens jeg rystede som et espeløv. Så tænkte man da ikke lige på kønnet åbenbart

Jeg føder derefter moderkagen - den er endnu flottere end den sidst. Ja - jeg synes faktisk de er flotte og imponerende og de ligner et livets træ. Okay de er også klamme men det er alligevel den der har givet næring til ens barn.

Jordemoderen undersøger om jeg er sprækket og det eneste jeg har fået er en hudafskrabning på den ene skamlæbe. Skønt men for dælen det gjorde nas da hun skulle undersøge mig der bagefter.

Sidste gang jeg fødte fik jeg et seriøst adrenalinkick da han var ude. Jeg jokede og tog det ret så pænt at der skulle to læger til at undersøge min bristning og sy mig osv.
Denne gang var jeg så færdig! Jeg frøs og rystede og synes det var hårdt at han skreg sådan da han kom ud og jeg ville egentlig bare gerne have Lars trøstede ham. Jeg var så træt.

Vi kom så over i sengen igen og lå der alle tre. Han suttede fint og jeg fik stille og roligt varmen tilbage. Jeg var stadig enormt træt og ville så gerne hjem så jeg kunne få lov at sove.

Jordemoderen sagde han var en stor dreng. Der gik næsten to timer inden han blev målt og vejet. Jeg tænkte bare han er da bare en normal baby...
Han vejede 4410 g og var 58 cm Jeg fødte en KÆMPE baby uden smertestillende og uden bristninger Så vildt.
Storebror vejede 3510 g og var 53 cm så en stor forskel på de to!

Efter 4 timer, da jeg ENDELIG kunne tisse, fik vi lov at tage hjem. Så skønt! Jeg ville hjem og sove og hjem til min store dreng.

Her efterfølgende har jeg haft det fantastisk. Ikke de store problemer og smerter forneden som sidst og amningen kører super. Jeg havde efter 3 uger tabt 16,5 kg - mangler kun 2,5 kg og satser på amningen tager dem Så mangler jeg kun 10-15kg som jeg også havde før jeg fødte, de kræver nok lidt træning

Toke er idag 5 uger og vejer nu 5250 g og måler 60 cm. Så godt nok var han stor da han kom ud men det ser da ikke ud til at fortsætte i samme tempo

Tilsidst lidt billeder af min dejlige store dreng!