Min kæreste fornægter min graviditet og jeg er 20 uger henne!! Hvad gør jeg?

DK skriver:

Altså, jeg tror ikke din kæreste er ene om ikke at gide læse graviditets litteratur, eller have lyst til pludselig at svælge i grøntsager fordi at baby skal have det sundt.  Sex er ikke farligt for baby, og det ved han måske, og tager derfor ikke hensyn (som jo reelt ikke er nødvendige at tage) Fordi du har læst nogen mænd gør det, så er det jo ikke sikkert alle gør det.
Derudover så kan det jo være at det var et kæmpe chok for ham pludselig at skulle være far, uplanlagt, så han har brug for tid til at være i "jeg- fornægter-umodenheds-fasen".
Jeg blev gravid med en mand der SÅ GERNE ville have et barn. Han gad alligevel slet ikke at læse noget om baby. Det har du styr på sagde han altid. Og fred være med det. Det er jo vores krop det hele sker for, og der går laaaang tid før at manden rigtigt kan "være med". Hvis han føler at barnet er blevet ham lidt "påduttet" så kan det være at han bare lige har brug for at skabe sig lidt nu her og med vilje overdrevent at fastholde sig i "jeg er fri som fuglen og det her skal ikke ændre mit liv" holdningen.  Derfor tror jeg bare at du skal lade ham være en "drengerøv" indtil du har født, hvor jeg er sikker på han falder i dyb forelskelse i jeres barn.
Jeg tror ikke du kan tvangsindlægge ham til at interessere sig for barnet, uden at han vil helt stille sig på bagbenene og protestere.

Hvis du ikke har lyst til sex, så sig nej. Hvis du ikke vil have junk food, så køb noget sundt du selv kan spise. Men jeg tror bare at han har en rimelig normal "fuck jeg skal være far, jeg går i akut benægtelses reaktion". Det er vist ikke så unormalt. Vent en 10 uger mere, før du begynder at stille krav til at i skal ud og se på babyudstyr m.m. Hvis han ikke gider, så tag en god veninde med, og nyd at du egenhåndigt kan bestemme det hele selv.

Jeg ved det er surt, og vi håber jo alle på en mand der bliver "gravide" sammen med os. Jeg tror bare at sådan er realiteterne for de færreste, og hvis det så oven i købet ikke er planlagt, så giv din kæreste lidt plads. Han har jo sagt ja til at ville have babyen. Og dig. Og det er vel det der er det allervigtigste?

Knus Ditte

Jeg hopper lige med på denne vogn også. Det er jo total uvirkelig for dem, de kære mænd kan ikke mærke hvad vi mærker. Og hvis man nu tænker over det så spørger min mand i hvert fald ikke til mig hele tiden når jeg ikke er gravid
 Jeg tror lidt de går og "glemmer" det, men når først den lille kommer er de på igen. Det er i hvert fald min oplevelse.

altså selvom baret måske er planlagt går der LAAAAAAANNNNGGG tid før det går op for manden "Gud nu er det nu".
Min mand har til trods for at vi nu har 3 børn altid reagerte sådan lidt puha nu skal jeg nyde livet og ja jeg har sgu ikke tænkt mig at prøvet at lave ham om...

Han har da heller ikke lige tænkt på at okay, kan jo være jeg skal være lidt mere blid under samleje eller kan hun nu ligge på ryggen.
Nej men tilgengæld har jeg sagt halløj fister hvis du vil hygge med mig under graviditeten må du lige tænke dig om når vi har sex...

Medhensyn til det med at læse om graviditeten har han heller aldrig kigget i en bog, der handlede om børn graviditet osv.
Første gang var han heller ikke  med ude og købe barnevogn for, som han sagde "du vil jo alligevel få det sidste ord" og ja det har han ret i, så jeg tog en hygge dag med min mor og shoppede igennem, UPS.....

denne her gang hvor vi fik nummer 3 ville han dog meget gerne med og købe barnevogn og det var faktisk ham der valgt den!!

Men lad være med at presse ham, han er slet ikke i stand til at sætte sig ind i dine forandringer i kroppen eller psyken for den sags skyld.

Så nyd du din graviditet og se om han ikke kommer over chokket.

Kærlig hilsen cecilie og 3 skønne unger...

Mathias okt04
Nana okt06
Silje feb 09

Først; tillykke med baby på vej!

Øv hvor jeg føler med dig! Men jeg tror desværre de andre har ret. Det er sådan mænd reagerer nogle gange. Tid er nok det eneste du kan give ham..
MEN til gengæld synes jeg du selv skal glæde dig og forkæle dig selv lidt og pludselig står han også med en lillebitte sparkedragt i hænderne og synes den er såååå sød og glæder sig helt vildt til baby kommer ud.
Sådan var det i hvert fald med min kæreste. Han gik nærmest i chok og det var en kæmpe belastning for vores forhold. Jeg synes ikke det er fair at vores mænd ikke kan tage sig sammen, men hvis du kan finde en måde at tro på at det nok skal blive bedre så tror jeg det bedste du kan gøre er at lade være med at gå i panik selv.
Og glæd dig til baby sammen med veninder og familie, det er jo en helt vildt spændende og dejlig ting at skulle være forældre.

DK skriver:

Altså, jeg tror ikke din kæreste er ene om ikke at gide læse graviditets litteratur, eller have lyst til pludselig at svælge i grøntsager fordi at baby skal have det sundt.  Sex er ikke farligt for baby, og det ved han måske, og tager derfor ikke hensyn (som jo reelt ikke er nødvendige at tage) Fordi du har læst nogen mænd gør det, så er det jo ikke sikkert alle gør det.
Derudover så kan det jo være at det var et kæmpe chok for ham pludselig at skulle være far, uplanlagt, så han har brug for tid til at være i "jeg- fornægter-umodenheds-fasen".
Jeg blev gravid med en mand der SÅ GERNE ville have et barn. Han gad alligevel slet ikke at læse noget om baby. Det har du styr på sagde han altid. Og fred være med det. Det er jo vores krop det hele sker for, og der går laaaang tid før at manden rigtigt kan "være med". Hvis han føler at barnet er blevet ham lidt "påduttet" så kan det være at han bare lige har brug for at skabe sig lidt nu her og med vilje overdrevent at fastholde sig i "jeg er fri som fuglen og det her skal ikke ændre mit liv" holdningen.  Derfor tror jeg bare at du skal lade ham være en "drengerøv" indtil du har født, hvor jeg er sikker på han falder i dyb forelskelse i jeres barn.
Jeg tror ikke du kan tvangsindlægge ham til at interessere sig for barnet, uden at han vil helt stille sig på bagbenene og protestere.

Hvis du ikke har lyst til sex, så sig nej. Hvis du ikke vil have junk food, så køb noget sundt du selv kan spise. Men jeg tror bare at han har en rimelig normal "fuck jeg skal være far, jeg går i akut benægtelses reaktion". Det er vist ikke så unormalt. Vent en 10 uger mere, før du begynder at stille krav til at i skal ud og se på babyudstyr m.m. Hvis han ikke gider, så tag en god veninde med, og nyd at du egenhåndigt kan bestemme det hele selv.

Jeg ved det er surt, og vi håber jo alle på en mand der bliver "gravide" sammen med os. Jeg tror bare at sådan er realiteterne for de færreste, og hvis det så oven i købet ikke er planlagt, så giv din kæreste lidt plads. Han har jo sagt ja til at ville have babyen. Og dig. Og det er vel det der er det allervigtigste?

Knus Ditte

her må jeg også være enig!
tror han er skræmt fra vid og sans og bare lige trænger lidt til luft.

min veninde er gravid og det var hendes kæreste der var ellevild for at få barnet. Selv han er glæder sig SÅ meget, tænker ikke over det i hverdagen, mht mad, træthed osv..

MEN kun DU kan finde ud af hvad du skal gøre, jeg "kender" kun din kæreste ud fra din beskrivelse, og er han modbydelig skal du selvfølgelig tage tingene op til overvejelse, ellers overvej om han er godt og grundigt chokeret..

held og lykke

DK skriver:

He he dejligt med andre enige. Jeg var lidt bange for at blive sablet ned for at være anti-feminist, he he

Hejsa,

Vil lige starte med at sige, at jeg er lidt i tvivl, hvor dette indlæg kommer til at stå. Tror jeg har tilknyttet det til en andens, men når det er sagt:

Jeg sad også lige og tænkte: "skønt, jeg ikke er eneste "alene" gravide, hvis kæreste ikke gider sætte sig ind i graviditet, fødsel eller følelser for den sags skyld. Har dog ikke på fornemmelsen, at min kæreste er fuldstændig ligeglad eller hensynsløs, men jeg er da glad for, jeg har min mor og veninder til snakken om alt det, der sker indeni og op til fødslen...

Jeg tror også "bare", at din fyr skal have tid. Det er meget mærkeligt for dem - og for os ikke mindst. Men altså jeg synes godt, du kan tage en snak med kæresten din om dine tanker og følelser, for det skal I helst kunne - både nu, før du blev gravid og bagefter. Har ikke nogen fornemmelse af, at I ikke kunne snakke sammen før? Så mon ikke, han er ved at bearbejde og indstille sig?

Håber, du får brugbare svar ud af indlæggene.
Held og lykke med det og tillykke med graviditeten. Er selv 23 uger henne.

I mine ører lyder det som om din kæreste er en helt normal og gennemsnitlig mand.

Du er gravid, -og øh, hvad så? (altså sådan tænker jeg ikke! -men sådan tror jeg mange mænd tænker!) Babyen er jo ikke kommet ud endnu, 'intet' er forandret, og for ændre på alting nu, istedet for blot at fortsætte som hidtil, indtil alting bliver vendt op og ned? (igen sådan tror jeg mange mænd tænker)

Jeg selv elsker at gå og planlægge, tænke på navne, fantasere om jul og børnefødselsdage, indretning af børneværelse osv, osv. Men sådan tror jeg slet ikke mænd er indrettet.

Måske synes han ,at han får rigeligt at baby og gravid information fra dig, så hvorfor skulle han også læse om det?

Jeg tror bare du skal læne dig tilbage og være glad for at lykken tilsmilede dig og du blev gravid. Hyg dig med din mave, baby.dk, graviditetsbøger, kig og køb lidt babytøj og hvad du ellers har lyst til. Jeg kan godt forstå du gerne ville have at det var ham der tog initiativ til at I også skal ud og se på barnevogne, men i din kærestes hovedet er der sikkert laaaaaang tid til I skal have en baby (og det er der jo også!, du er 'kun' halvvejs) og de første 20 uger er man også meget 'mindre' gravid end i den sidste 20 uger. Så gik han en chance, han skal nok komme på banen omkring uge 35.

Tillykke med din graviditet, og tillykke med at din kæreste endte med gerne at ville have barnet sammen med dig! Det er da super skønt!!!! -så skidt med at han ikke synes at 3 sider i en graviditetsbog er særlig interessante.

(ja, ja, jeg ved godt det er meget lettere sagt end gjort!)