Min kæreste fornægter min graviditet og jeg er 20 uger henne!! Hvad gør jeg?

Hej Alle sammen

Jeg står i en rigtig svær situation som overskriften antyder og kan virkelig godt bruge jeres råd!

Jeg blev tidligt på året gravid med min kæreste, det var ikke planlagt og jeg havde fået at vide at det ikke var sikkert at jeg kunne få børn. Så jeg blev meget glad. Min kæreste ønskede ikke at få barnet, men ville have vi skulle vente et par år ( selv om han viste at chancerne for at jeg kunne blive gravid på det tidspunkt var små. Efter nærmer eftertanke bestemte han sig dog for at han gerne ville have barnet...

Nuer faktum det at jeg er gravid i 20 uge og min kæreste fornægter det totalt. Han spørg aldrig til hvordan jeg har det, kommentere ikke at min mave er vokset, tager ingen hensyn ifm sex ( som jeg ofte høre er noget andre mænd ofte tænker meget over) og gider ikke at læse de få sider i graviditetsbogen som jeg har anbefalet ham at læse....
Endvidere synes han det er fint at leve af junk food og tænker ikke på at det er vigtigt for barnet at vi spiser sundt.

Hele situationen gør mig simpelthen så ked af det og jeg kan slet ikke nyde og glæde mig over at han er sød og forkæler mig,når han ikke acceptere og tager del i graviditeten og det er super hårdt og ensomt.

Endvidere rejser han meget og er sammenlagt væk halvdelen af året, så jeg ønsker at vi skal flytte nærmere på vores familie, hvor barnet vil kunne få en bedre opvækst når han er så meget væk, men han ønsker på ingen måde at ændre på sit liv... "bare fordi han får et barn" (som han siger), jeg synes det er meget umodent og han er 35, hvad pokker stiller jeg op,????

hilsen den ulykkelige ....

Først og fremmest.. Så er jeg ked af det på dine vegne.

Jeg ville tage mig en rigtig grundig snak med ham. Måske er han bange for at han skal være far? Hvis dette ikke er tilfældet, så ville jeg nok kraftigt overveje om han er det værd. Ved godt det lyder hårdt, men du er nød til og tænke på dig selv og det lille barn.
Hvis han er så ligeglad nu når du er gravid, så kan du ikke regne med han bliver mere interesseret når du føder.
Med hensyn til det med sex, hvad mener du med han ikke tager hensyn? Det ville jeg i hvertfald ikke finde mig i...
Syntes det er en rigtig møgsituation du er i

Kh Heidi

puha det må ikke være sjovt...
kan kun anbefale at han læser bogen "far for første gang" den har min kæreste haft rigtig meget gavn af.

Jeg er meget ked af på dine vejne at din kæreste ikke er med i graviditeten for det er bare så vigtig at han osse er en del af det og som Heidi skrive ville jeg osse tage en gode snak med ham om det, og så skal du ikke fine dig i at han ikke tage hensyn til at du er gravid...

 

Håber i finde en løsning.

Hej Heidi
Tak for dit svar

Mht dit spørgsmål. ... Jeg synes bare rigtig tit at jeg læser at mænd er nervøse for at have sex i starten, at de passer på ikke at gøre det for hårdt og tager det meget stille og roligt fordi de måske er lidt bange for om det kan skade barnet eller deres gravide kæreste.
Min kæreste tænker ikke rigtig over det ( det føles i al fald ikke såden) han gør det stadig lige så hårdt og hurtigt som han gjorde inden jeg blev gravid og tænker ikke lige på at missionærstilling ikke er helt optimalt når man er begyndt at få mave  (selvom maven er lille), jeg tænker fx meget på om barnet evt ville blive trykket og det er jo heller ikke behageligt, så det siger jeg selv. ... men bare det at han slet ikke tænker over det og viser hensyn.. det føles jo både som en afvisning af barnet og mig..

*anonym* skriver:

Hej Heidi
Tak for dit svar

Mht dit spørgsmål. ... Jeg synes bare rigtig tit at jeg læser at mænd er nervøse for at have sex i starten, at de passer på ikke at gøre det for hårdt og tager det meget stille og roligt fordi de måske er lidt bange for om det kan skade barnet eller deres gravide kæreste.
Min kæreste tænker ikke rigtig over det ( det føles i al fald ikke såden) han gør det stadig lige så hårdt og hurtigt som han gjorde inden jeg blev gravid og tænker ikke lige på at missionærstilling ikke er helt optimalt når man er begyndt at få mave  (selvom maven er lille), jeg tænker fx meget på om barnet evt ville blive trykket og det er jo heller ikke behageligt, så det siger jeg selv. ... men bare det at han slet ikke tænker over det og viser hensyn.. det føles jo både som en afvisning af barnet og mig..

Jeg kan berolige dig med at det IKKE kan skade barnet... Det der kan være er at det kan blie ubehageligt for dig at ligge på ryggen med en ovenpå. pluds at der er mange gravide der ikke kan holde ud og ligge på ryggen fordi blodtrykket falder.

Men du er nød til at tage en snak med ham...

Altså, jeg tror ikke din kæreste er ene om ikke at gide læse graviditets litteratur, eller have lyst til pludselig at svælge i grøntsager fordi at baby skal have det sundt.  Sex er ikke farligt for baby, og det ved han måske, og tager derfor ikke hensyn (som jo reelt ikke er nødvendige at tage) Fordi du har læst nogen mænd gør det, så er det jo ikke sikkert alle gør det.
Derudover så kan det jo være at det var et kæmpe chok for ham pludselig at skulle være far, uplanlagt, så han har brug for tid til at være i "jeg- fornægter-umodenheds-fasen".
Jeg blev gravid med en mand der SÅ GERNE ville have et barn. Han gad alligevel slet ikke at læse noget om baby. Det har du styr på sagde han altid. Og fred være med det. Det er jo vores krop det hele sker for, og der går laaaang tid før at manden rigtigt kan "være med". Hvis han føler at barnet er blevet ham lidt "påduttet" så kan det være at han bare lige har brug for at skabe sig lidt nu her og med vilje overdrevent at fastholde sig i "jeg er fri som fuglen og det her skal ikke ændre mit liv" holdningen.  Derfor tror jeg bare at du skal lade ham være en "drengerøv" indtil du har født, hvor jeg er sikker på han falder i dyb forelskelse i jeres barn.
Jeg tror ikke du kan tvangsindlægge ham til at interessere sig for barnet, uden at han vil helt stille sig på bagbenene og protestere.

Hvis du ikke har lyst til sex, så sig nej. Hvis du ikke vil have junk food, så køb noget sundt du selv kan spise. Men jeg tror bare at han har en rimelig normal "fuck jeg skal være far, jeg går i akut benægtelses reaktion". Det er vist ikke så unormalt. Vent en 10 uger mere, før du begynder at stille krav til at i skal ud og se på babyudstyr m.m. Hvis han ikke gider, så tag en god veninde med, og nyd at du egenhåndigt kan bestemme det hele selv.

Jeg ved det er surt, og vi håber jo alle på en mand der bliver "gravide" sammen med os. Jeg tror bare at sådan er realiteterne for de færreste, og hvis det så oven i købet ikke er planlagt, så giv din kæreste lidt plads. Han har jo sagt ja til at ville have babyen. Og dig. Og det er vel det der er det allervigtigste?

Knus Ditte

DK skriver:

Altså, jeg tror ikke din kæreste er ene om ikke at gide læse graviditets litteratur, eller have lyst til pludselig at svælge i grøntsager fordi at baby skal have det sundt.  Sex er ikke farligt for baby, og det ved han måske, og tager derfor ikke hensyn (som jo reelt ikke er nødvendige at tage) Fordi du har læst nogen mænd gør det, så er det jo ikke sikkert alle gør det.
Derudover så kan det jo være at det var et kæmpe chok for ham pludselig at skulle være far, uplanlagt, så han har brug for tid til at være i "jeg- fornægter-umodenheds-fasen".
Jeg blev gravid med en mand der SÅ GERNE ville have et barn. Han gad alligevel slet ikke at læse noget om baby. Det har du styr på sagde han altid. Og fred være med det. Det er jo vores krop det hele sker for, og der går laaaang tid før at manden rigtigt kan "være med". Hvis han føler at barnet er blevet ham lidt "påduttet" så kan det være at han bare lige har brug for at skabe sig lidt nu her og med vilje overdrevent at fastholde sig i "jeg er fri som fuglen og det her skal ikke ændre mit liv" holdningen.  Derfor tror jeg bare at du skal lade ham være en "drengerøv" indtil du har født, hvor jeg er sikker på han falder i dyb forelskelse i jeres barn.
Jeg tror ikke du kan tvangsindlægge ham til at interessere sig for barnet, uden at han vil helt stille sig på bagbenene og protestere.

Hvis du ikke har lyst til sex, så sig nej. Hvis du ikke vil have junk food, så køb noget sundt du selv kan spise. Men jeg tror bare at han har en rimelig normal "fuck jeg skal være far, jeg går i akut benægtelses reaktion". Det er vist ikke så unormalt. Vent en 10 uger mere, før du begynder at stille krav til at i skal ud og se på babyudstyr m.m. Hvis han ikke gider, så tag en god veninde med, og nyd at du egenhåndigt kan bestemme det hele selv.

Jeg ved det er surt, og vi håber jo alle på en mand der bliver "gravide" sammen med os. Jeg tror bare at sådan er realiteterne for de færreste, og hvis det så oven i købet ikke er planlagt, så giv din kæreste lidt plads. Han har jo sagt ja til at ville have babyen. Og dig. Og det er vel det der er det allervigtigste?

Knus Ditte

Fuldstændig enig!! 

Trine - Der selv er indehaver af en kæreste der ikke læser graviditetsbøger, nusser mig på maven og spørger til graviditeten.

DK skriver:

Altså, jeg tror ikke din kæreste er ene om ikke at gide læse graviditets litteratur, eller have lyst til pludselig at svælge i grøntsager fordi at baby skal have det sundt.  Sex er ikke farligt for baby, og det ved han måske, og tager derfor ikke hensyn (som jo reelt ikke er nødvendige at tage) Fordi du har læst nogen mænd gør det, så er det jo ikke sikkert alle gør det.
Derudover så kan det jo være at det var et kæmpe chok for ham pludselig at skulle være far, uplanlagt, så han har brug for tid til at være i "jeg- fornægter-umodenheds-fasen".
Jeg blev gravid med en mand der SÅ GERNE ville have et barn. Han gad alligevel slet ikke at læse noget om baby. Det har du styr på sagde han altid. Og fred være med det. Det er jo vores krop det hele sker for, og der går laaaang tid før at manden rigtigt kan "være med". Hvis han føler at barnet er blevet ham lidt "påduttet" så kan det være at han bare lige har brug for at skabe sig lidt nu her og med vilje overdrevent at fastholde sig i "jeg er fri som fuglen og det her skal ikke ændre mit liv" holdningen.  Derfor tror jeg bare at du skal lade ham være en "drengerøv" indtil du har født, hvor jeg er sikker på han falder i dyb forelskelse i jeres barn.
Jeg tror ikke du kan tvangsindlægge ham til at interessere sig for barnet, uden at han vil helt stille sig på bagbenene og protestere.

Hvis du ikke har lyst til sex, så sig nej. Hvis du ikke vil have junk food, så køb noget sundt du selv kan spise. Men jeg tror bare at han har en rimelig normal "fuck jeg skal være far, jeg går i akut benægtelses reaktion". Det er vist ikke så unormalt. Vent en 10 uger mere, før du begynder at stille krav til at i skal ud og se på babyudstyr m.m. Hvis han ikke gider, så tag en god veninde med, og nyd at du egenhåndigt kan bestemme det hele selv.

Jeg ved det er surt, og vi håber jo alle på en mand der bliver "gravide" sammen med os. Jeg tror bare at sådan er realiteterne for de færreste, og hvis det så oven i købet ikke er planlagt, så giv din kæreste lidt plads. Han har jo sagt ja til at ville have babyen. Og dig. Og det er vel det der er det allervigtigste?

Knus Ditte

Jeg vil bare sige, at jeg er fuldstændig enig med Ditte.

Hilsen Marianne

He he dejligt med andre enige. Jeg var lidt bange for at blive sablet ned for at være anti-feminist, he he

Nej, slet ikke!

Altså dermed ikke sagt at man skal affinde sig med en totalt kold og ligeglad mand, men man kan bare ikke forvente at de kan leve sig ind i det på samme måde som vi gør
- Min kæreste gør det i hvert fald ikke, men jeg synes nu han er meget sød alligevel