Var det forkert at fortælle....

Hej...

Jeg skal giftes her den 11 juli.... Så skønt... og glæder mig så meget....

Når idag ringede min far så.... og fortalte mig, at vores bryllups gave fra ham og hans kone, var at de ville betale musikken..... Jeg blev vildt glad, og sikken en flot gave at få, for gud det det dyrt sådan noget..... Vi havde bestemt, at det ville vi spare væk, da vi ikke er millionær endnu........

Når men det korte af det lange var så, at jeg så skrev en sms til min svigermor, og fortalte hende det, og andre ringede jeg til, at glæde naturligvis... Men men, det var lidt som om min svigermor blev lidt støt over det, og skrev ikke det store til det.... VAR DET FORKERT AF MIG OG SKrive OG FORTÆLLE, GJORDE JEG HENDE MUND KED AF DET????? Ville bare dele min glæden med hende...

Min far er en mand, der aldrig giver noget som sådan, og vi har aldrig fået sådan i hovede og ende, så jeg blev sku bare så glad... Jeg synes jo, det så stort, selvom det måske for andre er en lille ting.....

Susanne.
 

Hejsa..

Tillykke med du skal giftes..
Blev selv gift den 7 marts,. Fantastisk dag. Husk at nyd den!

Jeg synes, at du glædeligt skal tag imod gaven fra din far og hans kone. Det er jeres dag. Du er hans datter og det er hans gave til dig.Det er nok hans måde at vise hans glæde og kærlighed til jer. Ingen skal tag den glæde fra dig. Ikke en gang din mand, eller for den sag skyld din svigermoder.

Min far og mor betalte også musikken (5.000kr) for os + vi fik 20.000kr i gave, til at betale noget af brylluppet med. Af mine sviger forældre fik 8.000kr til gave. (3000kr af dem har vi endda ikke fået endnu, af de 8000kr)

Men der jeg vil hen med det er. Vi havde aldrig bedt om nogle økonomisk hjælp. Men vi tog glædelig imod, hva vores famille hver især havde at tilbyde os, om det så var 2000,- eller 20.000,- . For os var det vigtigst at ha en dejlig dag og ikke prismærke alt. 

Hvis gaven fra din far gør dig glad er det det vigtigste... synes jeg

knus

mira

Hejsa..

Tillykke med du skal giftes..
Blev selv gift den 7 marts,. Fantastisk dag. Husk at nyd den!

Jeg synes, at du glædeligt skal tag imod gaven fra din far og hans kone. Det er jeres dag. Du er hans datter og det er hans gave til dig.Det er nok hans måde at vise hans glæde og kærlighed til jer. Ingen skal tag den glæde fra dig. Ikke en gang din mand, eller for den sag skyld din svigermoder.

Min far og mor betalte også musikken (5.000kr) for os + vi fik 20.000kr i gave, til at betale noget af brylluppet med. Af mine sviger forældre fik 8.000kr til gave. (3000kr af dem har vi endda ikke fået endnu, af de 8000kr)

Men der jeg vil hen med det er. Vi havde aldrig bedt om nogle økonomisk hjælp. Men vi tog glædelig imod, hva vores famille hver især havde at tilbyde os, om det så var 2000,- eller 20.000,- . For os var det vigtigst at ha en dejlig dag og ikke prismærke alt. 

Hvis gaven fra din far gør dig glad er det det vigtigste... synes jeg

knus

mira

Tak skal du have..

Ja menlig... Det ligemeget, hvad gavens pris er og, hvad gaven er... Men jeg følger bare, hun tog det som lidt som, om, at jeg så fiskede efter noget ved dem.. Jeg ved de ikke har "mange penge", så min mand forventer intet fra dem, og han blev også helt overrrasket over min fars gave... Det skal dog sige, at min svigerfar vil overraske med noget kørsel fra kirke og der til, hvor festen skal være, så ja det er vi jo også vildt spændt på, hvad det er for noget.... 

Men ligemeget, hvad, så handler det for mig ikke om, hvem der giver mest, og hvad man får, for jeg har min vildste fantasi ikke rgenet med overhovedet, at få noget fra min far og hans kone.. Hun er meget stram med penge, og der er en længere forklaring til.... Så ja, jeg er bare glad, og det synes også bare min min svigermor skal være, for det var ikke for at træde på hende, jeg ville dele glæden med hende.

Susanne.

du kan jo sige til svigermor naeste gang du ser hende at du glaeder dig til dit bryllup og noget af det dejligeste ved det hele er at have dine venner og familie og hende  med, og det er vigtigere end nogen gaver...

saa  hun ikke foler ' nu skal jeg give det samme som hendes far, hvis hun nu taenker saadan

Jeg ved at begge mine forældre (skilte) ville have LYST til at give mig over evne - og at de ville konkurrere en smule indbyrdes om at give mest, også i forhold til svigerfamilien - men jeg ville simpelthen vælge at lade dem vide at det ikke var gaver og store armbevægelser der betød noget for mig - præcis som du selv siger  

Jeg tror nemlig ikke hun er sur  men snarere nervøs for om deres gave ville skuffe jer når I nu har fået sådan en flot gave af din far.

Tillykke med det kommende bryllup...
Ved ikke om det var forkert at skrive det til svigermor..intet er vel rigtigt eller forkert. Men jeg havde ikke gjort det...jeg ville være nervøs for at min svigermor skulle blive ked og nervøs over at de måske ikke giver eller kn give en lige så stor gave..at hun ville føle det blev en konkurrence over hvem der giver mest. Tror nu heller ikke jeg ville have skrevet og ringet til alle andre....jeg ville glædes over jeg fik gaven, men ikke have brhov for at reklamere med det....
Men man skal jo gøre som man synes.
Knus Eva.

Jeg er slet ikke enig. Altså skal man gå rundt og holde ting hemmelige af hensyn til at man er bange for at folk får stødte følelser??

Hvis du er lykkelig og glad, så fortæl det til verden. Du fortalte det jo ikke for at "få noget mere" men fordi du bare var super glad. Hvis hun bliver fornærmet over det, jamen så er det da kun træls for hende selv!

DK skriver:

Jeg er slet ikke enig. Altså skal man gå rundt og holde ting hemmelige af hensyn til at man er bange for at folk får stødte følelser??

Hvis du er lykkelig og glad, så fortæl det til verden. Du fortalte det jo ikke for at "få noget mere" men fordi du bare var super glad. Hvis hun bliver fornærmet over det, jamen så er det da kun træls for hende selv!

Men man må vel også gerne lige tænke på andre...selvfølgelig kan man da sige alt, men der er jo mange måder at sige det på...jeg kan godt forstå hvis svigermor syntes det var lige voldsomt nok, men det er måske fordi jeg aldrig ville have behov for at handle som trådstarter...
Knus Ev..den betænksomme åbenbart-griner

Susanne27 skriver:

Hej...

Jeg skal giftes her den 11 juli.... Så skønt... og glæder mig så meget....

Når idag ringede min far så.... og fortalte mig, at vores bryllups gave fra ham og hans kone, var at de ville betale musikken..... Jeg blev vildt glad, og sikken en flot gave at få, for gud det det dyrt sådan noget..... Vi havde bestemt, at det ville vi spare væk, da vi ikke er millionær endnu........

Når men det korte af det lange var så, at jeg så skrev en sms til min svigermor, og fortalte hende det, og andre ringede jeg til, at glæde naturligvis... Men men, det var lidt som om min svigermor blev lidt støt over det, og skrev ikke det store til det.... VAR DET FORKERT AF MIG OG SKrive OG FORTÆLLE, GJORDE JEG HENDE MUND KED AF DET????? Ville bare dele min glæden med hende...

Min far er en mand, der aldrig giver noget som sådan, og vi har aldrig fået sådan i hovede og ende, så jeg blev sku bare så glad... Jeg synes jo, det så stort, selvom det måske for andre er en lille ting.....

Susanne.
 

jeg havde måske ikke ringet til hende som det første, men måske fortalt det ved lejlighed! vi får også hjælp til vores bryllup til aug. men det er ikke noget jeg går og skilter med. men sådan er vi jo så forskellige Ü

men det da brand ærgeligt hvis hun føler det er en konkurrence om hvem der kan give den største og dyreste gave, så jeg ville da tag en snak med hende og hører om hun blev sur, ked, fornærmet etc. og så tag den derfra, og forklar hende det blot var fordi du blev så begejstret og blot ville dele din glæde...


ha en skøn dag

//Natascia

DK skriver:

Jeg er slet ikke enig. Altså skal man gå rundt og holde ting hemmelige af hensyn til at man er bange for at folk får stødte følelser??

Hvis du er lykkelig og glad, så fortæl det til verden. Du fortalte det jo ikke for at "få noget mere" men fordi du bare var super glad. Hvis hun bliver fornærmet over det, jamen så er det da kun træls for hende selv!

men man går jo heller ikke hen til en der lige har mistet eller ikke kan få børn og siger JUBIIII jeg er gravid... Ü

hermed ikke sagt det er det samme som trådstarterens situation for det synes jeg egentlig ikke det er, men mere din kommentar om at man skal vise sin glæde uden at tage hensyn til andre.

//Natascia