Det er et godt spørgsmål.....
Jeg vil sige at ens problemer/oplevelser er forskellige om man har et barn i forvejen eller ej.
Allerførst så skal det siges at min store datters første tid var heller ikke den letteste. Så efter at vi dengang havde været på barselsgangen i 5 dage, blev vi overflyttet til hvidovre og lå så en dag/nat på neonatal før end vi fik lov at tage hjem på orlov. Så jeg har ikke prøvet det der lette forløb hvor jeg efter 2 dage tog hjem og alt var id lykke.
I denne situation var det anderledes da vi startede på neonatal afdelingen, og på den måde havde jeg ikke haft Theis hos mig inden han blev indlagt. Det gjorde det underligt nok lettere. Vi var ikke i tvivl om at det bare var et spørgsmål om tid, selv om man i sær de første dage nok lige skulle sluge den pille det var at jeg endnu engang skulle have et unormalt forløb.
Det der gjorde det svært i vores situation, var at vores store pige var syg - og derfor ikke måtte komme ind på neonatal afdelingen. Det var hårdt. For så kunne hun og far jo ikke komme forbi, andet end uden for afdelingen. Så Jan (altså faren) havde ikke holdt sin søn før han var 6 dage gammel. Havde måske set ham i 15 minutter sammenlagt. Det var hårdt - også for Dicte der selvfølgelig savnede sin mor (og lillebror).
For at svare på dit spørgsmål - så tror jeg at man er rustet på visse punkter på en anden måde når man har et barn i forvejen. Det at holde barnet - og håndtere det kender man jo. Amningen har man også været igennem - så når man "endelig får lov" så er det ikke helt så slemt. Og hvis det er første barn - så har du jo aldrig prøvet andet, og derfor bliver det den eneste måde du kender.
Uhhh - det er sgu svært at svare uden at det bliver vildt langt
Hilsen Katja
Anmeld
