Artikel om vagtlæger

An&Jo skriver:

http://www.b.dk/i-laegens-haender/sager-om-gravidi tet

Prøv at læse denne artikel, jeg blev faktisk lidt overrasket over de her hændelser og tænker alligevel at jeg aldrig har prøvet at blive afvist af en vagtlæge, men det må vel næsten være et tilfælde??

Behøver ik engang at læse artiklen for at komme med en grum beretning om lægevagten. Siden 2007 har jeg IKKE stolet på lægevagten overhovedet. HADER dem for at sige det lige ud.

Min far fik som 51 årig konstateret en sygdom som hedder corticobasal degeneretion.

Han kommer på et plejehjem i aflastning indtil han kan få en rigtig plejehjems plads da alle hans basale kunnen forsvinder.

Jeg er værger for ham og blir ringet op lørdag morgen kl 05,30 at morgen vagten mener min far bør tilses af lægevagten da hun er sikker på han har brækket sin hofte. Jeg tager derned med det samme.

Det viser sig at nattevagten har fundet ham på gulvet. Har liftet ham tilbage i seng trods han udbrød skrig af smerte. Dagvagt mener dog han skal tilses af læge. Da jeg ankommer er det tydeligt at hans hofte er brækket da knoglen stikker ud.

lægevagt blir første gang tilkaldt kl 05,30 jeg rykker kl 7,30 og ellers hver anden time for hvornår de kommer. Da kl er 15 får jeg nok og siger jeg vil tilkalde en ambulance hendes svar altså lægevagten til mig er at det må jeg ikke. Sæt nu der er en døende mand der har brug for ambulancen så vil jeg være skyld i at den anden mand dør. Og min far er jo ikke døende han er BLOT dement.

Min far er på daværende tidspunkt meget dehydreret og er slet ik kontakt bar længere. Han har INGEN smertestillinde fået eller væske siden kl 20 aftenen før.

fortsætter med at ringe hver anden time til lægevagten og tænder til sidst helt af da der er vagtskifte. Den nye vagtlæge beklager meget og må indrømme at de har GLEMT min far i deres system og ringer omgående efter en ambulance til mig.

Da vi ankommer til sygehuset kigger overlægen meget mærkeligt på mig og spørger hvorfor fanden vi først kommer nu hvortil jeg kan svarer at lægevagten havde glemt min far.

Den sidste uge han lever i efter dette er endnu mere et mareridt men det skal jeg forskåne jer for.

Jeg klagede både til patient klagenævnet og et andet sted over den behandling min far og jeg som pårørende havde fået. Var sågår i tv lorry med det. Men fik ik medhold.

Så jeg stoler overhovedet ikke på de lægevagter og kommer ALDRIG til det.

An&Jo skriver:

http://www.b.dk/i-laegens-haender/sager-om-gravidi tet

Prøv at læse denne artikel, jeg blev faktisk lidt overrasket over de her hændelser og tænker alligevel at jeg aldrig har prøvet at blive afvist af en vagtlæge, men det må vel næsten være et tilfælde??

Jeg har også ringet til lægen hvor jeg blødte, og han siger at jeg er ved og abortere, og jeg skal bare ligge mig og vente på det sker.

Man skulle tro de var ligeglade.

Jeg har set hjerteblik efterfølgende.

Heldigvis findes der også gode og kompetente vagtlæger... MEN jeg har også oplevet rigtig mange grumme ting.... og jeg fatter ikke at sådan mennesker vælger sådan et erhverv!!!

Vagtlæger bryder jeg mig ikke om... !! Men er da stødt på nogle rare, men få indimellem... 

kathrineskov skriver:

Jeg har også ringet til lægen hvor jeg blødte, og han siger at jeg er ved og abortere, og jeg skal bare ligge mig og vente på det sker.

Man skulle tro de var ligeglade.

Jeg har set hjerteblik efterfølgende.

Ja det burde skamme sig!!

Vagtlægerne er jo bare almindelige, praktiserende læger, som på skift tager en vagt. Det er altså din og min læge - som vi generelt må formodes at være tilfredse med, når vi ikke skifter dem ud - der har tjansen. 

Jeg tror ikke på, de forandrer sig og bliver kyniske og sløsede, når de har deres vagt - det må være systemet, deres arbejdsbetingelser, den er gal med. Det, der undrer mig, er, at vi aldrig hører om deres syn på forholdene - er ordningen helt forkert skruet sammen, er der alt for mange, der ringer med banale symptomer, eller er det slet og ret for kompliceret at tage stilling til alvoren i en patients symptomer over telefonen? 

Mor og meget mere skriver:

Vagtlægerne er jo bare almindelige, praktiserende læger, som på skift tager en vagt. Det er altså din og min læge - som vi generelt må formodes at være tilfredse med, når vi ikke skifter dem ud - der har tjansen. 

Jeg tror ikke på, de forandrer sig og bliver kyniske og sløsede, når de har deres vagt - det må være systemet, deres arbejdsbetingelser, den er gal med. Det, der undrer mig, er, at vi aldrig hører om deres syn på forholdene - er ordningen helt forkert skruet sammen, er der alt for mange, der ringer med banale symptomer, eller er det slet og ret for kompliceret at tage stilling til alvoren i en patients symptomer over telefonen? 

Jo men de har stadig en ansvar... men ja arb.presset har også meget at sige!!

An&Jo skriver:

http://www.b.dk/i-laegens-haender/sager-om-gravidi tet

Prøv at læse denne artikel, jeg blev faktisk lidt overrasket over de her hændelser og tænker alligevel at jeg aldrig har prøvet at blive afvist af en vagtlæge, men det må vel næsten være et tilfælde??

Jeg har aldrig oplevet at blive afvist af en vagtlæge...

Sidste år i December ringede jeg til vagtlægen, da jeg havde blødt klumper og havde mange smerter i højre side (Havde et par dage forinden testet positivt) Han beder mig imens jeg har ham i tlf, om at gå ud og slå låsen fra, så den er åben og gå ind og lægge mig på sofaen.. Han ville ringe til gyn. afd på hosp. og derefter ringe tilbage til mig..

5 min efter ringer han tilbage, han fortæller jeg skal blive liggende og så ville der inden for 20 min. komme en lægevagt og hente mig!

De havde mistænkt en GUL, heldigvis var det ikke det, men jeg havde en SA...

Jeg prøvede for nogle år siden, da jeg havde fået MØB endnu engang, dette var lørdag nat og ringede såden set bare til lægen, for at høre om han kunne sende en recept til apoteket som min far kunne hente søndag morgen... Han synes ikke jeg skulle ligge hele natten med smerter, så han kom ud med 4 antibiotika piller til mig, så jeg havde til mandag...

Min veninde er heller aldrig nogensinde blevet afvist, hverken med hende selv eller hendes søn..