jeg har et barn på lidt over 1 år. Lige for tiden synes jeg alting er noget lort! jeg ved ikke hvad det rigtige er og hvad det ikke er! jeg har kun overskud til barnet og barnets far! problemet er at han har taget alt for meget til opgaven i hjemmet! han har købt sig en hund - og dagligt, brokker sig over at jeg ikke tager del i den. Jeg blir ved at sige at jeg ikke har overskud til den - jeg har nok i min datter og alle de andre praktiske gøremål! jeg snakkede med ham om her igår om vi ikke kunne finde en eller anden løsning på problemet - min datters ting kan fks. ikke længere være inde i stuen eller sofaen da hunden er hurtig til at ødelægge det. Han har på et tidspunkt spist en sut der gjorde at han måtte til dyrlæge - hvor de kostede os over 11.000 for at få den opereret ud. Så har vi blandt andet fået klager hos vores nabo over han gør meget - da vi i en overgang måtte have ham meget ude da han så småt ødelage nogle ting ude på gangen som min datter havde fået. Inde i stuen ku vi eller ik opholde ham - da han virkelig ødelægger møbler og div. Han er jo også en stor muskel hund!! vi kan heller ik få ham til hundetræning pga han ser ud som han gør - og min kæreste synes nærmest at alt det han gør er 'okey' og ofte roser ham! jeg har sagt at jeg er ved at være træt af ALLE de problemer der allerede er og at der ikke er plads til vores datters udvikling længere - fordi vi sårn skal passe på! han har 1 gang bidt ud efter hendes fod - og der blev jeg tosset! sagde at grænsen var noget når min datter er i fare - og der sagde min kæreste så bare - at så måtte jeg unvære ham! for så gad han ikke bo her mere.. så tog han bare hunden med! han sætter sin hund højre end noget andet - men også selvom barnet kan være til fare!
Anmeld
