Ingen overskud...

Er hvad jeg er i besiddelse af for tiden.. Jeg er fuldstændig tappet for energi.. Jeg føler mig som et batteri der er ved at løbe tør for strøm.

I ved jo alle at jeg lider af angst i forskelige former. Og at jeg har gennemgået min uddannelse. Det har været nogle 14 måneder med megen stress, nervøsitet, og anspændthed. Jeg har første del af uddannelsen, måtte sparke mig selv bagi, for ikke at stoppe. Ikke fordi jeg ikke kunne lide jobbet, for det ved gud jeg kan . Men på grund af angsten...
Den blev dog bedre, og da jeg så var til eksamen var den der overhovedet ikke. Jeg turde ikke håbe på at den var helt væk, og godt jeg ikke gjorde det, for dagen efter jeg var færdig med uddannelse, kom den igen med 100 km i timen, midt på motorvejen. Min mor måtte overtage rettet, og kører mig hjem igen. Vi var ellers på vej til fødselsdag..
Det var et kæmpe nederlag for mig, da jeg den dag ikke var i stand til at kontrollere den.
Det gik pludselig op for mig at grunden til at jeg havde haft det så godt under eksamen var fordi fokus var flyttet.. Der var andre vigtigere ting at tænke på end at jeg også lider af angst...
Og det er det der sker når jeg flytter fokus, så glemmer min hjerne det.. Derfor laver jeg hele tiden noget, for så kan min hjerne ikke tænke på angst.
Og nu er jeg træt, træt, træt.. Faktisk kan jeg næsen ikke hænge sammen.
Jeg valgte jo at starte på arbejde, allerede dagen efter jeg var udlært, og det gjorde jeg jo fordi jeg ikke havde mere ferie tilbage. Men det har simpelthen været for meget for mig.
Jeg er hele tiden negativ, og min lunte overfor Frederikke og Phillipa, er så kort, jeg bliver rigtig hurtig sur.

Jeg har ikke fortalt min leder hvordan jeg har det, og jeg ved ikke om jeg "tør", Jeg har jo kun arbejdet der i 2 måneder. Min leder ved ikke jeg lider af angst. Der hvor jeg arbejder nu, er jo der hvor jeg var i min 1. praktik, og de eneste 2 jeg fortalte det til var mine 2 vejledere. Men jeg kunne godt frygte at det her ender med en sygemelding, og det er ikke angstens skyld, men simpelthen på grund af udbrændthed.
Jeg aner ikke selv hvordan jeg skal komme ovenpå igen, for jeg har ikke noget overskud..

Jeg ved egentlig heller ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg, men tak hvis i læste det.

Kh Heidi

Selvfølgelig læser vi det, ville have svaret tidligere,men svigerforældrene kom

Jeg synes du skal ringe til lægen i morgen og få en tid.. Du bliver nød til at tænke på dig selv først og fremmest.. Det er ikke et nederlag at have angst eller være udbrændt, du kan ikke selv gøre for at du er mærket af det, men du kan selv mærke tegnene på at det er ved at blomstre op, så du skylder dig selv og din familie at gøre noget.. Så kom du afsted, men jeg kan godt se at det er træls set i forhold til dit arbejde, men fungere du ikke, så fungere dit udførsel af jobbet heller ikke..

Lyt til din krop Heidi..
Anja

Hej Heidi

Jeg ved det ikke men ville det mon kunne klares med en friweeekend? En totalt slapperweekenden hvor du ligger foran fjernen og slaar hjernen fra.

For maaske kunne du tale med din mand eller boernenes bedsteforaeldre og de kan tage over. En weekend uden boern sker der jo ikke noget ved, for boernene mener jeg. Og to naetters med uafbrudt soevn hvor man kan staa op naar man vil og saa ikke skulle taenke paa noget andet end at slappe mere af og rigtig kede dig, for os, som ikke saadan er forvaent kan det goere undervaerker. Det er da et forsoeg vaerd inden du bliver noedt til at sygemelde dig.

Knus
st

Kære Heidi.

Det lyder ikke godt. Og lige umiddelbart lyder det heller ikke til at det er noget der går over uden hjælp. Jeg synes også du skal kontakte din læge. Han/hun har garanteret et godt råd til dig omkring hvad du kan gøre.

Jeg er ked af at høre, at din angst er blusset op igen. Jeg kan ikke huske, om du gik til psykolog samtaler dengang det var værst. Gjorde du det?
Jeg bilder mig i hvert fald ind, at der er meget hjælp at hente der.

Jeg håber du får det bedre snart. Efter et lægebesøg, synes jeg du skal tage en snak med din leder om det. Hun kan jo ikke fyre dig på den baggrund, så jeg tænker ikke der er noget at være bange for.
Håber det bedste for dig.

Mange knus fra st.

Ved ikke så meget om det, og er ikke så god til at håndtere mennesker med depresion. (lang historie)
Men ville bare sige at man kommer længst med ærlighed, så jeg synes du skal sige det til din leder. Måske kender hun selv til det.... Der er flere end man lige tror der bøvler med et aller andet.

Knuz fra en Heidi til en anden Heidi

Tak for jeres svar..

Vil lige starte med og sige at jeg ikke har en depression. Er blevet testet..
Det er simpelthen bare udbrændthed.. Og stress.
Men det ville også være underligt andet med alt det der er sket i mit liv de sidste 10 år
Jeg håber bare jeg kan tage mig selv ved nakken, og komme ovenpå.
Jeg har tænkt at spørge min mor ang det med en weekend uden børn, men igen så gør hun Så meget for os, så jeg ved ikke rigtig.
Jeg arbejder også hver 3. weekend nu og hver 12. Og det er hårdt..Jeg er ikke go til det med ikke og have 2 sammenhængende dage fri, og min fridag før og efter er torsdag og onsdag, så jeg syntes det er lidt hårdt..piv piv.. Og JA i know... Jeg har selv valgt det....

Kh Heidi

Det er bare vigtigt at du lytter til din krops signaler Heidi, så du ikke lige pludselig ryger ned med et brag!!!

Var selv syg med stress for 6 år siden, og set i bakspejlet kunne jeg godt have stoppet det, hvis jeg havde lyttet bedre til min krop.

Pas nu på dig selv ik!!!

Knus
Dorte

Dorte W. skriver:

Det er bare vigtigt at du lytter til din krops signaler Heidi, så du ikke lige pludselig ryger ned med et brag!!!

Var selv syg med stress for 6 år siden, og set i bakspejlet kunne jeg godt have stoppet det, hvis jeg havde lyttet bedre til min krop.

Pas nu på dig selv ik!!!

Knus
Dorte

Jo... Det skal jeg nok... Ved godt det ikke er godt med stress.  Det er stress der har udløst min angst..
Men i følge den psykolog jeg gik hos, så kan man sagtens arbejde alligevel.. Det handler bare om ikke at stresse...

Der kan man bare se... er heller ikke god til at skelne mellem depression og stress....
Men som Dorte skriver... Lyt til dig selv, og jeg er sikker på din mor vil gøre det for dig/jer.
Knuz Heidi