Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte, eller hvordan jeg skal beskrive hende. Sådan direkte sagt er hun altså en bitch. Hun siger det selv, hun siger selv hun er blevet kåret til det på sin gamle skole. Så det er sådan landet ligger.
HELDIGVIS kan hun lide mig, for er man på hendes dårlige side, skal man helt sikkert mærke det. Hun er først i 20'erne og bagtaler konstant sine 'veninder', griner af gamle veninder hvis kærester er gået fra dem, gør nar af folk der vejer for meget (og jeg vejer for meget, så hvad tænker hun lige om mig?). Hun er enormt forkælet, grov overfor mine svigerforældre, ekstremt nedladende og stort set altid ubehagelig at høre på. Meget, meget, meget negativ. Er hun i dårligt humør, er hun SÅ strid, og tager ikke hensyn til, at eksempel vi og deres anden bror er på besøg som gæster. Så sidder hun bare og bitcher hele aftenen.
Jeg er ved at blive idiot! Da vores datter kom til verden, kaldte hun hende for "den" de første 2 måneder, fordi hun ikke lige kunne forholde sig til hun nu var ude og var en baby. Hun blev konstant ved at snakke om "hvor dum hun så ud" og "hvor tyk hun var", og hendes forældre prøvede sådan at dæmpe lidt ned for det uden held. I dag forguder hun vores datter, og min datter forguder hende, og det er jeg trods alt glad for, for jeg synes hun var så strid i starten.
Synes bare det kammede over for mig i dag! De har været ude at rejse i 3 uger, hun har fået betalt alt, rigtig lækker tur til udlandet med hendes forældre. Så vi har ikke set dem længe. Da vi kommer der i dag, siger vi glad hej, og jeg ved vores datter (10 mdr) glæder sig til at se hende. Hun kigger bare lige på os og kigger så væk igen, og jeg tænker straks: "Nå, hun har så en dårlig dag.. IGEN!!!" Hun varmede så efterhånden lidt op, men sikke en velkomst.
Hun har været på denne tur med sine forældre, og vi glædede os til at høre om rejsen. Hun er meget snakkende og afbrydende og vil høres konstant, og det ENESTE hun snakkede om hele dagen var BROK!!! Toiletterne var så klamme, hendes forældre snorkede, der var så mange store myg, hendes forældre kunne ikke høre en skid når hun forsøgte at navigere dem med GPSen osv osv. Imens jeg bare sidder og tænker. Hold KÆFT hvor er du dog utaknemmelig!!! Jeg kommer ikke for at høre dig fucking brokke dig i flere timer, jeg kommer for at høre om jeres fantastiske rejse!!
Argh, jeg bliver idiot! Hun bor stadig hjemme, og mener hun skal bestemme hvilken farve bil de skal have og hvad ved jeg. Hun siger aldrig "Mor, vil du være sød at hente en gaffel til mig?" nej, vi taler "Mor hent en gaffel", "mor øs op for mig" og så videre.
Min svigerfamilie, kæreste og svoger har bare accepteret, at sådan er hun. Jeg synes det er underligt, for min kæreste og svoger er begge SÅ høflige, hjælpsomme og venlige + positive. Jeg forstår ikke hvorfor hun er total modsat. Der er ingen der siger fra overfor hende. Jeg bebrejder ikke mine svigerforældre, for jeg tror hun kan være meget svær at håndtere, og hun bliver nemt hysterisk og flipper fuldstændig ud. Men jeg synes bare det er hårdt, at HVER gang vi er der, bitcher, skælder hun og brokker sig.
Jeg synes især det er hårdt, fordi jeg er mobbeoffer, og hun er SÅ meget typen der ville have mobbet mig med min vægt og hvad ved jeg, havde vi gået i skole sammen.
Jeg føler ikke jeg kan sige fra. Det er ikke mit job, og de er ikke den type familie der gør sådan, og de taler ikke om følelser heller. Jeg ville smadre alt, hvis jeg sagde fra! Så det er overhovedet ikke en mulighed. Jeg har talt med min kæreste om det, men han siger bare, at sådan er hun bare og det vender man sig til. Men synes det er træls hvis min datter ender med at se op til en, som er så gennemført ubehagelig at være sammen med!
Hvad skal man snart gøre, når det ikke er en mulighed at sige fra? Jeg elsker og forguder ellers min svigerfamilie..
Anmeld
