"Michelle"
Hej Trine.
Jeg har tidligere ha haft skrevet til dig ang. at min eks-kæreste og jeg er gået fra hinaden (jeg har fundet en anden)
Tusind tak for dit råd.
Det har hjulpet en del, men nu er et så gået galt igen.
Vi har haft lavet vores aftale om 3 gange nu med hvornår at han skal se hende og nu vil han have lavet aftalen om igen. Nu vil han have at han skal komme og se hende kl. 7 om aftenen og der skal hun i seng, så det har jeg sagt til ham, at det ikke kan lade sig gøre.
Så nu er han flippet helt ud igen og siger at jeg nægter ham at se hans datter og at jeg prøver at tage hende fra ham. Det er overhoved ikke det jeg vil, men hva nytter det at han skal komme når hun skal i seng. Jeg ønsker da også at have privatliv uen at han skal være indbandet hele tiden.
Jeg tilbød ham derfor at han så evt. kunne komme en søndag formiddag, hvis at det andet ikke kunne passe ind hos ham.
Han har stadig ikke noget job, så jeg kan ikke se hvofor at det lige pludselig er et problem for ham, at komme om eftermiddagen.
Jeg er bare på herrens mark lige nu. Føler at jeg enten er en dum kælling ved at afvise ham og hvis jeg ikke gør det, så føler jeg at jeg indretter mig efter hans liv og lyster og det har jeg heller ikke lyst til. Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Vi skal have et møde med en psykolog, men hvad hjælper det når han sidder og lyver over hende.
Jeg kan bare mærke at jeg er ved at eksploderer.
Jeg føler virkelig at jeg har været large over for ham i forhold til at an kan se sin datter.
Jeg har holdt en masse oplysninger omkring ham tilbage fordi at jeg ikke ønsker at stille ham i et dårligt lys og alligevel så skal jeg føle skyldfølelse over for ham i forhold til at jeg er gået fra ham og har fundet en anden.
Håber virkelig at du kan hjælpe mig igen og hvis ikke så kom jeg da lige ud med lidt af mine fustrationer.
På forhånd tak.
Hilsen Michelle
Trines svar
Hej Michelle
jeg synes ikke du er urimelig, når du fortæller ham at det ikke kan lade sig gøre kl 19 om aftenen, og jeg synes ingengang du behøver at forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det passer dig dårligt, og det må han respektere.
Om du er en dum kælling eller ej er faktisk sagen udvedkommende. Så må han synes du er det, det gør han nok alligevel.:-)
Det er altid svært at bære skam, skyld og dårlig samvittighed, og det bliver du nødt til at accepetere; omvendt kan du intet gøre for at "købe aflad". Du har handlet som du har, og det har du formentlig haft dine grunde og årsager til. Jeg tror ikke din samvittighed bliver mindre ej heller hans sorg over at have mistet dig, hvis du forsøger at komme uden om den dårlige samvittighed ved at "føje" ham.
Du kan jo sige, når I sidder til psykologen, at du ikke deler samme opfattelse af tingene som ham - på den måde siger du jo ikke at han lyver, og at du gerne vil fortælle, hvordan det opleves fra din side. F.eks. kan du fortælle ham og pskykologen at du ikke har det rart med at aftaler laves om 3 gange - at du prioritere stabilitet i dit barns liv, og det er der ikke, hvis aftalerne hele tiden laves om. Jeg synes også godt du kan sige at du ønsker samarbejde og at du mener måden I kan få det på er ved at holde jer til det helt konkrete, nemlig han kommer kl. det og det til kl. det og det, for at være sammen med sit barn ikke for at diskutere ham og dig, og at du ikke mener I bliver enige om følelserne jer to imellem.
Vær klar og kort og fortæl ham hele tiden når han mixer tingene sammen, at det ønsker du ikke at tale med ham om, og det vil du gerne, der respekteres.
Kan I ikke få statsamtet til at fastlægge samværet for jer?
Skriv endelig igen. Jeg er glad for at du kunne bruge mine tidligere råd til noget.
Kærligst Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
