Vi har den dejligste dreng på snart 7 år. Han har nu sommerferie men starter i 1. klasse her efter sommerferien. Han er glad for at gå i skole og meget vellidt i klassen og af lærerne.
Han går i Frit efter skole hvor han ligeledes er glad for at være. Også der er han vellidt at pædagoer og kammerater.
Vi har altid fået at vide, at han er sådan en dejlig dreng - lidt stille og aldrig vred eller sur. Det er jo godt at han opfører sig ordentligt når vi ikke er der tænker jeg for den side kender vi men vi kender sørme også en anden side af ham og det er den side som er ved at drive mig til vanvid. Den side fylder mere og mere og vi aner ikke vores levende råd.
Det starter som regl hvis der lige er noget som ikke passer ham eller hvis han får et nej. Han taler simpelthen så grimt til os - ja de værste gloser man overhovedet kan forestille sig. Han beder os tit om at holde kæft, fuck dig osv osv. Han er fuldstændig ligeglad med hvor vi er når han får de anfald. Han kan sparke og slå og jeg kan næsten ikke "klare" ham mere. Han er jo ved at være stor. Han er også begyndt at opføre sig sådan overfor resten af familien; moster,mormor, farmor osv.
Hvad gør vi når han opfører sig sådan ? Vi har prøvet at sætte ham på trappen til timeout men han går bare derfra og så kan det blive en kamp mellem ham og mig, hvor jeg sætter ham derhen og han slår, sparker osv men bliver ved med at gå sin vej. Vi har også en dreng på knap 3 år og han er jo ved at opfatte den dårlige opførsel og hans sprog er ved at bære præg af at han hører sin storebror tale så grimt. Han kan også finde på at gå hen og sparke til mig.
Jeg er meget alene med drengene fordi deres far arbejder så meget. Der er grænser for hvor meget jeg kan udholde, for jeg ved jo godt at det handler om at være konsekvent når det drejer sog om f.eks at blive sat på trappen. Jeg føler bare at det er en kamp jeg ikke kan vinde og min lille søn kræver jo også min opmærksomhed.
Er det noget som har virket for jer ? for det vi har prøvet indtil videre virker ikke.
Sommetider følere jeg også at der er tale om bad cop, good cop når min mand kommer hjem. Han har savnet ham hele dagen og giver så meget nemt efter og ødelægger sommetider det hele synes jeg.
Kender nogle en god sundhedsplejerske eller børnepsykolog hvor vi kan få hjælp og vejledning - helst over nettet.
Anmeld
