Lyst efter fødsel??

Emily2012<3 skriver:

Ved ikke om det var det.. Men manden havde fødselsdag, og vi havde haft en hyggelig dag med bio og lækker mad.. Og så skete det ligesom bare da vi gik i seng..

Dejligt for jer!  Sover jeres datter i jeres seng?

Anonym skriver:

svare lige ano - da det går mig megetpå ..
men vi har måske haft sex 3-4gange siden vores barn er blev født og det er 15mdr siden men jeg har det ligesom dig .. kan ikke finde lysten til "gå-i-gang" ..

Dejligt jeg ikke er den eneste! Man bliver ligesom bekræftet i, at man ikke er helt unormal.  Håber i snart kommer igang noget mere.. Hvordan han din mand det med det?

Guldimaven skriver:

Dejligt for jer!  Sover jeres datter i jeres seng?

Nej det gør hun ikke.. Hun sover i sin tremmeseng ved siden af os..

Måske i skulle prøve det?

Vores datter har sovet i tremmesengen hele sit liv (dog i lift i sengen til at starte med)

Guldimaven skriver:

Dejligt jeg ikke er den eneste! Man bliver ligesom bekræftet i, at man ikke er helt unormal.  Håber i snart kommer igang noget mere.. Hvordan han din mand det med det?

han har været rigtig god !
men det er hårdt for ham, at man ikke lægerne kan/vil nyde hinanden på den måde, han mangler det rigtig meget - men holder modet oppe for mig skyld, - gir det mening?
jeg savner det MEGET men kan bare ikke finde lysten eller overskudet hader mig selv nogen gange for det !

Åh kender det så godt. Den der følelse af ikke at kunne forene at være et seksuelt væsen med at være mor. Jeg synes også det er vildt svært. For mig bliver det som regel bedre når jeg stopper med amme, da jeg slet ikke kan rumme brysterne som noget seksuelt, når de fungerer som mad for baby. Under graviditeten føler jeg mig slet ikke lækker selvom min kæreste påstår noget andet og synes lidt det er en kamp og synd for kæresten.

Men det bliver bedre desto større barnet/børnene bliver synes jeg. Den større uafhængighed gør at man ligesom finder tid til sig selv også og ser sig som en kvinde og ikke kun en mor. Men de første par år handler alting jo ligesom om det lille barn og det fylder meget hvad angår omsorg og man kan let komme til at tilsidesætte alt andet.

Det er nok meget forskelligt og nogen har det jo anderledes, men vil bare sige at jeg selv har været og er enormt frustreret over jeg ikke er bedre til at håndtere moderskabet og kvinderollen samtidigt. Det er i hvert fald vigtigt man taler med sin kæreste om det, så han ikke bare føler man er kold og afvisende. Det er jo hårdt for manden også, som jo trods alt ikke gennemgår det hav af forandringer, som man oplever som kvinde. Han skal forstå, men også forståes tilbage. Det er bestemt en udfordring for begge parter når kvinden får det sådan.

De bedste ønsker herfra

Emily2012<3 skriver:

Nej det gør hun ikke.. Hun sover i sin tremmeseng ved siden af os..

Måske i skulle prøve det?

Vores datter har sovet i tremmesengen hele sit liv (dog i lift i sengen til at starte med)

Ja, det kunne være en ide.  Men så kommer det der høne mor noget, Åhh nej det er jo synd hvis han skal sove uden mig o.s.v..Selvom det er det jo ikke. 

Anonym skriver:

han har været rigtig god !
men det er hårdt for ham, at man ikke lægerne kan/vil nyde hinanden på den måde, han mangler det rigtig meget - men holder modet oppe for mig skyld, - gir det mening?
jeg savner det MEGET men kan bare ikke finde lysten eller overskudet hader mig selv nogen gange for det !

Kender godt den følelse! Man føler sig som problemet!

Kellie skriver:

Åh kender det så godt. Den der følelse af ikke at kunne forene at være et seksuelt væsen med at være mor. Jeg synes også det er vildt svært. For mig bliver det som regel bedre når jeg stopper med amme, da jeg slet ikke kan rumme brysterne som noget seksuelt, når de fungerer som mad for baby. Under graviditeten føler jeg mig slet ikke lækker selvom min kæreste påstår noget andet og synes lidt det er en kamp og synd for kæresten.

Men det bliver bedre desto større barnet/børnene bliver synes jeg. Den større uafhængighed gør at man ligesom finder tid til sig selv også og ser sig som en kvinde og ikke kun en mor. Men de første par år handler alting jo ligesom om det lille barn og det fylder meget hvad angår omsorg og man kan let komme til at tilsidesætte alt andet.

Det er nok meget forskelligt og nogen har det jo anderledes, men vil bare sige at jeg selv har været og er enormt frustreret over jeg ikke er bedre til at håndtere moderskabet og kvinderollen samtidigt. Det er i hvert fald vigtigt man taler med sin kæreste om det, så han ikke bare føler man er kold og afvisende. Det er jo hårdt for manden også, som jo trods alt ikke gennemgår det hav af forandringer, som man oplever som kvinde. Han skal forstå, men også forståes tilbage. Det er bestemt en udfordring for begge parter når kvinden får det sådan.

De bedste ønsker herfra

Tak for et dejligt svar!  Det er dejligt at vide man ikke er ene om det! Vi snakker også om det, og jeg bliver forstået og jeg syntes også jeg forstår ham..  Men derfor vil jeg jo gerne opfylde hans behov! Og det med brysterne, er bare så rigtigt.. Lige nu er de min søns, og så bryder jeg mig ikke om at han røre dem. 

Guldimaven skriver:

Tak for et dejligt svar!  Det er dejligt at vide man ikke er ene om det! Vi snakker også om det, og jeg bliver forstået og jeg syntes også jeg forstår ham..  Men derfor vil jeg jo gerne opfylde hans behov! Og det med brysterne, er bare så rigtigt.. Lige nu er de min søns, og så bryder jeg mig ikke om at han røre dem. 

Tænker det i hvert fald er vigtigt at snakke åbent om. Måske du kunne foreslå, at nusse for ham, uden det er samleje... bare til en start i hvert fald?

Så kan det være at han alligevel føler at du tænker på ham/føler sig værdsat, på trods af at I ikke har samleje, hvis du forstår?

Jeg har haft det lidt som dig, især har jeg haft svært ved både at se mine bryster som både til baby og som sexede.
Så jeg har slet ikke haft lyst til at min kæreste skulle røre/kysse/nusse på dem mens(ikke imens) jeg ammede. Her efter min datter ikke bliver ammet mere er det gradvist blevet bedre igen.

Jeg havde først lyst til at blive "pillet"ved mellem benene igen efter omkring 3-3½ måned og det meget sjældent.

Efterhånden er jeg blevet OK med at have sex, selv med baby i sengen ved siden af(ikke i sengen, ALDRIG i sengen!) - men syntes det til tider kan være svært at "holde fokus", lige pludselig kan tankerne finde på at vandre og så falder ophidselsen altså helt fra hinanden.Det har jeg skullet bevidst og målrettet arbejde med at lære at ikke lade tankerne strejfe under sex. Men jeg bliver bedre og bedre - og nu vores datter er 10 mdr syntes jeg selv at jeg gør det helt godt. Min kæreste mener stadig at vi kunne have sex oftere, men mon ikke altid han vil have det sådan?

Line