Bliver nød til at komme ud med lidt af det hele..

Ja, det her bliver muligvis noget rod. Men sidder her, og kan ikke finde ud af hvad der er bedst..
- men lad være med at hæng mig op i noget af det, det eneste jeg har brug for nu, er et svar ..


Jeg har verdens dejligste dreng. Han har en far, som jeg bare ikke kan få til at se ham. Jeg har gjort alt. Siden jeg fandt ud af at jeg var gravid, har jeg bøvlet med ham. I starten ville han gerne, lige indtil uge 13 eller 14. Siden dengang har han givet trudsler, med at enten skulle jeg søge om en sen abort ellers skulle jeg føde et dødfødt barn - altså sådanne trudsler. Ved muligvis godt at det bare er ord, for at ramme mig - MEN jeg er ikke god til at høre sådanne ting...

Men.. Jeg fik en kæreste da jeg var gravid med Mikkas.

Han stod der, fra dag 1. Han var med til indkøb, scanninger, jordemoder besøg, lægetjæk - ja han var endda også med til fødslen.

Men stadig har jeg prøvet at få mikkas's far, "L" til at se ham. Jeg har gjort alt. Jeg har prøvet ligeså stille, jeg har prøvet hårdt, jeg har snakket med ham, jeg har skrevet breve, sms'er ... Jeg har prøvet alt...


Nu har jeg bare lyst til at give op ... MEN HAN ER FAREN TIL MIT BARN? Jeg ønsker ikke at Mikkas skal vokse op uden en far. Jeg ønsker at han skal have sin far. For hans far er sku i bund og grund en dejlig fyr, på trods af det som er sket. Han har ikke set ham endnu.

Han har ikke set hans smukke dejlige blå øjne, som han har fra sin far..
Hans dejlige tykke kinder. Hans dejlige personlighed. Hans mest perfekte måde at smile på. Hans dejlige stritøre.

HVORFOR VIL HAN GÅ GLIP AF HAM ??

Jeg kan ikke forstå det. Jeg vil ikke engang gå glip af Mikkas i et minut. Men han vælger simpelthen at gå glip af hele hans liv??

- Har prøvet at forklare at han har den dejligste, smukkeste, mest vidunderlige dreng på jorden.

- Jeg sidder bare nu og er klar på at smide det hele på jorden, for jeg kan ikke mere. Det sidstee 1 ½ år ca har jeg prøvet. Ikke engang hans familie gider svare mig.

Før jeg blev gravid var vi kærester i næsten 2 år. Jeg har intet gjort dem, og i første omgang var Mikkas ønsket af dem også - det var i bund og grund også derfor jeg tog det valg om at beholde Mikkas. For dengang var vi mig og "L" om det. og svigermor og svigerfar og ja hele familien var klar til at bakke op om det lille vidunder som gemte sig i maven på mig ....

Men jeg ved ikke om jeg bare skal lade ham være? Jeg er så ked af at mit barn ikke kan få sin far? HVAD ER JEG DA FOR EN DÅRLIG MOR... Hvorfor kan jeg ikke give mit barn sin far? Der må da være noget jeg kan gøre?? Jeg må da kunne sige noget? ET eller andet.....


Nogen som har idéer? Jeg vil gøre alt.


sorry for det lange indlæg ... Men jeg har brug for hjælpen

Jeg kan godt se, at det må være en frustrerende situation.
Men jeg synes, du skal vende al din fokus på din dejlige dreng og din søde kæreste, som lader til at være 1.000 gange mere far for din søn end den biologiske... Sådan som jeg læser det er I da stadig kærester, ikk'?
Var det ikke en idé at lade "L" være og så bare nyde de to andre herrer i dit liv? 
Varme tanker til dig - Håber, du finder ro 

Jeg ville slutte med at presse ham. Han har taget sin beslutning, også selvom det ikke er fedt med en fraværende far.

Jeg ville skrive et brev til ham hvor jeg igen ville fortælle om den lækre dreng, og at du nu acceptere han melder fra, men du håber han vil tage imod ham når jeres søn er stor nok til feks selv at kontakte ham... Som 13 - 15 - 18 årig.
Dertil ville jeg sende nogen billeder. Og slutte brevet pænt. Tag en kopi, så du kan fremvise det for din søn når han bliver ældre, så han forstår at DU gjorde dit for at hive hans far op.

Du er IKKE en dårlig mor fordi faderen melder sig ud. Han er måske ikke klar, kan ikke rumme det, eller har måske svært ved bare acceptere at han faktisk er far....

Stor får du hvertfald med...

hvor gammel er barnet ?? 

jeg tror helt ærligt at du bare skal glemme det .. man er ikke barnets far bare fordi at man har leveret sæd... 

undskyld på forhånd .. men den titel du giver ham der, som mikkas far, den fortjæner han på ingen måde, den titel har han afskrevet sig, og det må du altså bare affinde dig med ! 

det er bedere at han bliver helt ude af barnets liv, end komme og være der halvt.. lad ham komme til dig og barnet, hvis han er interesseret så skal han nok komme.. men indtil da, så lad ham bare blive væk, for han er da ikke i stand til at være far for din søn lige nu med den der indstilling.. er du slet ikke nervøs for dit barn når han har sagt han ønsker det dødt når det er der hvor det er jeg ville ikke lade mit barn alene med sådan en... 

tænk på hvad der er bedst for dit barn.. og det er ikke at have en "far" som kun er der halvdelen af det han burde ... 

han skal nok blive klar en dag, men lige nu, er han ikke, og så er det bedst han slet ikke er en del af det mirakel du har skabt... 

 

HUSK DETTE CITAT:

The one who raises a child is called a father♥
Not the one who helped make it !

Christina Cecilie Rud Svenningsen skriver:

Ja, det her bliver muligvis noget rod. Men sidder her, og kan ikke finde ud af hvad der er bedst..
- men lad være med at hæng mig op i noget af det, det eneste jeg har brug for nu, er et svar ..


Jeg har verdens dejligste dreng. Han har en far, som jeg bare ikke kan få til at se ham. Jeg har gjort alt. Siden jeg fandt ud af at jeg var gravid, har jeg bøvlet med ham. I starten ville han gerne, lige indtil uge 13 eller 14. Siden dengang har han givet trudsler, med at enten skulle jeg søge om en sen abort ellers skulle jeg føde et dødfødt barn - altså sådanne trudsler. Ved muligvis godt at det bare er ord, for at ramme mig - MEN jeg er ikke god til at høre sådanne ting...

Men.. Jeg fik en kæreste da jeg var gravid med Mikkas.

Han stod der, fra dag 1. Han var med til indkøb, scanninger, jordemoder besøg, lægetjæk - ja han var endda også med til fødslen.

Men stadig har jeg prøvet at få mikkas's far, "L" til at se ham. Jeg har gjort alt. Jeg har prøvet ligeså stille, jeg har prøvet hårdt, jeg har snakket med ham, jeg har skrevet breve, sms'er ... Jeg har prøvet alt...


Nu har jeg bare lyst til at give op ... MEN HAN ER FAREN TIL MIT BARN? Jeg ønsker ikke at Mikkas skal vokse op uden en far. Jeg ønsker at han skal have sin far. For hans far er sku i bund og grund en dejlig fyr, på trods af det som er sket. Han har ikke set ham endnu.

Han har ikke set hans smukke dejlige blå øjne, som han har fra sin far..
Hans dejlige tykke kinder. Hans dejlige personlighed. Hans mest perfekte måde at smile på. Hans dejlige stritøre.

HVORFOR VIL HAN GÅ GLIP AF HAM ??

Jeg kan ikke forstå det. Jeg vil ikke engang gå glip af Mikkas i et minut. Men han vælger simpelthen at gå glip af hele hans liv??

- Har prøvet at forklare at han har den dejligste, smukkeste, mest vidunderlige dreng på jorden.

- Jeg sidder bare nu og er klar på at smide det hele på jorden, for jeg kan ikke mere. Det sidstee 1 ½ år ca har jeg prøvet. Ikke engang hans familie gider svare mig.

Før jeg blev gravid var vi kærester i næsten 2 år. Jeg har intet gjort dem, og i første omgang var Mikkas ønsket af dem også - det var i bund og grund også derfor jeg tog det valg om at beholde Mikkas. For dengang var vi mig og "L" om det. og svigermor og svigerfar og ja hele familien var klar til at bakke op om det lille vidunder som gemte sig i maven på mig ....

Men jeg ved ikke om jeg bare skal lade ham være? Jeg er så ked af at mit barn ikke kan få sin far? HVAD ER JEG DA FOR EN DÅRLIG MOR... Hvorfor kan jeg ikke give mit barn sin far? Der må da være noget jeg kan gøre?? Jeg må da kunne sige noget? ET eller andet.....


Nogen som har idéer? Jeg vil gøre alt.


sorry for det lange indlæg ... Men jeg har brug for hjælpen

Det er en svær situation du er i.. Og måske er jeg ikke den rette til at svare, men det vil jeg gøre alligevel.. Har selv ingen børn, men jeg har da en mening alligevel

Jeg tror du skal give ham luft, måske han kommer af sig selv.. Og det lyder som om du har en kæreste nu, så lad ham være der for din dreng..

Du er IKKE en dårlig mor, pga. faren ikke vil se jeres barn.. Det er jo ikke din skyld.

 fra mig

KarinaA skriver:

hvor gammel er barnet ?? 

jeg tror helt ærligt at du bare skal glemme det .. man er ikke barnets far bare fordi at man har leveret sæd... 

undskyld på forhånd .. men den titel du giver ham der, som mikkas far, den fortjæner han på ingen måde, den titel har han afskrevet sig, og det må du altså bare affinde dig med ! 

det er bedere at han bliver helt ude af barnets liv, end komme og være der halvt.. lad ham komme til dig og barnet, hvis han er interesseret så skal han nok komme.. men indtil da, så lad ham bare blive væk, for han er da ikke i stand til at være far for din søn lige nu med den der indstilling.. er du slet ikke nervøs for dit barn når han har sagt han ønsker det dødt når det er der hvor det er jeg ville ikke lade mit barn alene med sådan en... 

tænk på hvad der er bedst for dit barn.. og det er ikke at have en "far" som kun er der halvdelen af det han burde ... 

han skal nok blive klar en dag, men lige nu, er han ikke, og så er det bedst han slet ikke er en del af det mirakel du har skabt... 

 

HUSK DETTE CITAT:

The one who raises a child is called a father♥
Not the one who helped make it !

Han er kun 6 måneder.


Jo selvfølgelig er jeg det. Men et eller andet sted så kender jeg hans far godt nok til at vide at han ikke har ment noget med de trudsler, jeg tror mest bare han har været magtesløs ... Men selvfølgelig er det ingen undskyldning ...


Ved godt at han ikke bør være far for ham. Men jeg vil bare så gerne kunne give Mikkas den far, som man i mine øjne SKAL have som barn

Billemyre skriver:

Jeg kan godt se, at det må være en frustrerende situation.
Men jeg synes, du skal vende al din fokus på din dejlige dreng og din søde kæreste, som lader til at være 1.000 gange mere far for din søn end den biologiske... Sådan som jeg læser det er I da stadig kærester, ikk'?
Var det ikke en idé at lade "L" være og så bare nyde de to andre herrer i dit liv? 
Varme tanker til dig - Håber, du finder ro 

Vi er gået fra hinanden igen .. så nu er det kun mig og mikkas. Kan godt se jeg ikke lige fik det med

Du har godt nok gjort meget for at få inddraget biologiske far.

Han vil så tydeligvis ikke, og har du så ikke overvejet at lade din kæreste adoptere din søn???? (hvis han har været der hele tiden og gerne vil, har og kommer din søn jo ikke til mærke forskel eller mangle en far rolle)

I kan jo altid vælge at være åben overfor din søn omkring det og så kan det være din søn selv kontakter biologiske far når han bliver 18 år, indtil da har han så bare en "rigtig far" (hvis du spørger mig)

 

 

ssom kvinde har man et valg..

det valg har mænd ikke... så de kan intet gøre hvis ikke de ønsker barnet.

i lyder til og være unge, så hvis han virkelig føler sig presset ud i det der forældre skab.. så er hans eneste muglighed at forsvinde.

biologi er jo langt fra alt, og de søn har en far i prasis der ælsker ham.. og altid har været der.

så drop han biofar. opgiv ham.. at være far skal man gøre sig fortjænt til og det har han tydelig vis ikke lyst til.

raca skriver:

ssom kvinde har man et valg..

det valg har mænd ikke... så de kan intet gøre hvis ikke de ønsker barnet.

i lyder til og være unge, så hvis han virkelig føler sig presset ud i det der forældre skab.. så er hans eneste muglighed at forsvinde.

biologi er jo langt fra alt, og de søn har en far i prasis der ælsker ham.. og altid har været der.

så drop han biofar. opgiv ham.. at være far skal man gøre sig fortjænt til og det har han tydelig vis ikke lyst til.

fik ikke lige skrevet at jeg heller ikke er sammen med ham den anden længere.

Men jeg ved godt jeg har gjort meget... men jeg hører jo og ser om de familier som har mor og far.... ja jeg er ung, men jeg vil også bare gerne kunne give mit barn en mor og en far....

men jeg vil bare vente og se, jeg er sikker på at mikkas nok vil spørge efter ham engang. Jeg ønsker bare inderligt at han til den tid vil tage imod Mikkas....