Jeg skriver her, fordi jeg selv ville ønske, at nogen noget før havde fortalt mig hvordan tingene forgik nede i min egen søns vuggestue dengang han stadigvæk gik der.
I morges var min søn og jeg på legepladsen i Vanløse (den der ligger på fodboldtbanerne, tæt ved Damhussøen). Imens vi sidder og leger høre vi et lille barn græde. Vi kigger hen over fodboldtbanerne og ser to dagplejemødre komme trillende. Den lille grædene dreng (på cirka 18 mdr...tror jeg) bliver trukket grædende med, ímens de andre børn sidder oppe i klapvognene. Da de endelig når frem til legepladsen (der er et godt stykke vej, solen bager og drengen har brugt så meget energie på at græde. Han var ULYKKELIG!!!! Trust me!) tager dagplejemoderen drengen og sætter ham hårdt og surt ned i sandkassen (stadig grædene) hvorefter hun selv går op på en lille forhøjning og soler sig!!! (de andre børn leger), Drengen sidder så og græder hjerteskærende for sig selv i måske 15 minutter, hvorefter dagplejemoderen bliver træt af at høre på det og råber til den anden dagplejemor: Det her gider jeg ikke, vi går igen! De to dagplejemødre pakker ungerne og begynder så at gå. Men den lille grædende dreng må ikke komme med op i klapvogenen igen, og bliver derfor endnu mere ked af det, Han græder og græder! Og hvad gør dagplejemødrene!!!??? DE GÅR!!!!! Uden ham!!! Og da de er måske 2 minutter væk i løbe/lunte afstand blev det for meget for mig, og jeg beder en fremmed bedstemor om ar kigge efter min søn i 2 minutter)!!! Jeg sætter efter dem, og beder om at høre hvad det er for en vuggestue det her for den behandling er uacceptabel (jeg trode det var en vuggestue først pga de var 2 voksne). Den ene dagplejemor når jeg ikke at tale med, da hun begynder at gå tilbage efter den grædende dreng (ENDELIG!!!). Men den anden fortæller mig, at de er dagplejemødre, og at hun godt ved at den lille dreng bliver tacklet helt forkert, og at det er synd for ham, MEN det er ikke noget hun skal blande sig i, da han ikke går i hendes dagpleje! Og det er i øvrigt bare fordi at han ikke vil gå! Han er stædig! ARG! Jeg var så sur og ked af det på drengen og hans forældres vegne... Efter en kort samtale lovede hun at hun ville tale med den uduelige dagplejemor og ringe til en pædagogisk konsulent... Jeg nåde desværre ikke selv tale med hende, da hun jo var i langbortistand for at hente barnet hun havde ladet sidde grædende alene, og i mellemtiden havde jeg min egen søn henne på legepladsen (jeg kunne godt holde øje med at "den fremmede bedstemor" ikke tog ham eller noget, da jeg hele tiden kunne se dem.. Men han var stadig et godt stykke væk).
Jeg ved ikke, om det lyder lige så voldsomt som det var at opleve. Normalt er jeg også den der type "jeg burde ikke blande mig". Men jeg ved at JEG ville ønske, at nogen havde grebet ind dengang min egen søn ikke havde det godt i hans vuggestue. Og det var så smertefuldt at se et så lille og ulykkeligt barn blive ignoreret på den groveste måde. Hun hverken kiggede eller rørte ved ham... Jeg har aldrig oplevet noget ligende. Hun var ikke sit job værdigt! Det strålede ud af ham at hun var træt af det barn!
Og jeg håber at hans forældre er på baby.dk så de eventuelt kan reagere på barnets vegne. Jeg ville personligt ALDRIG lade mit barn passe af sådan en dagplejemor!
Min info er sparsom, men den anden dagplejemor fortalte, at de var ansat i rødovrekommune. I dag mellem 10-11 har de været på legepladsen i vanløse (meget kort dog). Dagplejemoderen som var ansvarlig for den grædende dreng havde en sandfarvet nederdel på som gik til knæene, og en hvid top med korte ærmer. Mener hun havde leverpostejfarvet pagefrisure og var normal af bygning (men så hende kun langt fra). Den anden dagplejemor havde langt lyst hår og sorte store solbriller.
Jeg mener at drengen var iført grønt tøj (tror at han havde små lyse bukser på. Men er ikke sikker da der var så mange børn. Og jeg var så foraget at jeg ikke kunne koncentre mig om hvad tøj han havde på!) Han var dansk og havde almindeligt lyst drengehår. Vil skyde ham til at være 18 måneder, men det er kun et gæt.
Jeg tænker nogle sikkert synes jeg blander mig for meget, eller overdriver betydningen af dette. Men jeg vil hellere vise et større hensyn til drengen end jeg vil vise det til dagplejemoderen. Jeg ved som sagt hvordan det er at have et ulykkeligt barn i instutition. Og jeg ved, at man nogen gange kan have svært ved at stole på sin mavefornemmelse, desværre. Så hvis forældrene læser dette, og det eventuelt kan bakke en mistanke op som allerede er der, så synes jeg det er forsøget værd.
Dagplejemoderen var ikke noget ondt menneske, men hun er ikke egnet til at tackle børn i en stresset situation! DET VAR HELT TYDLIGT! SLet ikke når solen skinner og hun heller vil sidde og nyde den!
Jeg synes det er så typisk at dem der er blevet træt af det hele bare skyder skylden på et barn som måske er lidt sværrere end de andre... Men ingen børn er ens og man kan altså ikke forvente at man hele tiden har nemme børn som man skal passe... Jeg bliver så forarget over at der findes dagplejemødre derude som overhovedet kan finde på at behandle børn på den måde, at de ikke tænker på at vi (forældre) ligger alt vores tillid til dem og håber for alt i verdenen at de passer godt på vores barn... Jeg bliver simpelthen så harm og ked af at man skal have et ekstra øje til dem man burde stole allermest på, nemlig dem der SKAL passe på vores børn når vi er på arbejde eller i skole, eller hvad vi nu end laver...
Hvorfor kan en dagplejemor ikke stoppe op og SE hvad det er hun gør? Barnet græder jo ikke for at genere hende, tværdigmod, hvis hun nu havde ladet ham sidde i barnevognen, så var det højst sansynligt gået meget bedre end det gjorde....
Nå, bare lige en lille sidebemærkning fra min side...
Godt at du tog affære, jeg håber ikke at jeg bliver sat i den situation, men hvis jeg gør, så håber jeg at jeg reagerer på samme måde som du gjorde.
