Well, teenagere er jo ikke videre kloge. Min mor har en rigtig sød mand, og han var nok det tætteste jeg nogensinde kom på at have en far- men jeg var ikke sød ved ham, jeg ved ikke hvorfor, nogen gange ønskede jeg han bare forsvandt. Noget inde i mig, følte vel at jeg forrådte mig far hvis jeg holdt af min mors mand- påtrods af min far selv valgte han ikke gad mig. Livet er spøjst. Man siger ting man ikke mener. Og man bliver heldigvis klogere med alderen. Mht at der bliver gjort forskel på drengene må du slå hårdt ned på det, det er ikke okay!
Anmeld