Jeg har en søn på 23 mdr.
Han trives og er (for det meste) en glad dreng med MEGET temperament!
Han har henover sommeren været meget hjemme(sommerferie sammen med os)
Disse 3 uger og været lange for både ham og os - vi føler ikke rigtig at vi kan "underholde" ham nok - at han keder sig.
Det kan så resultere i, at han bliver sur - rigtig sur og så er det ligegyldigt hvad, så "skaber" han sig. Hvilket så resulterer i, at jeg bliver sur og den anden dag blev jeg så vred, at jeg fik råbt meget af ham(Jeg "tabte den" simpelthen!) 

Men nu har jeg gået og tænkt meget og længe over HVAD han er sur over og er mere eller mindre nået til den konklusion at han først og fremmest "keder sig", men også at han må være MEGA frustreret over ikke at blive forstået - han har meget lidt sprog (sammenlignet med de 2-årige jeg kender)
Han kan sige "hej" , "a'det", "miav" "vov" og ligende
Han forstår og peger når vi spørger "Hvor er maven, ørerne, næsen" osv og "Hvor er far, mor, faster, farmor"
Men han sætter ikke ordene sammen og "taler"
Han taler meget "volapyk". Eksempelvis har vi været ude at rejse og flyve i ferien og så "pladrer" han løs om hvordan flyveren fløj op og ned og viser at den er oppe i luften.
Men alligevel føler jeg ikke at det er "godt nok" (misforstå mig ikke)
Han har altid været "bagud" i sin udvikling rent motorisk. Kunne først gå da han var 17,5 måned gammen, kunne først kravle ved 1 års alderen, var længe om at sidde selv, holde sit hoved selv osv.
Han har aldrig (7-9-13) haft problemer med ørene.
Så nu er mit spørgsmål : Er det her meget normalt? Eller hvad tænker I når I hører dette?
Og hvad skal jeg stille op?
Jeg tænker at kontakte sundhedsplejersken og evt. lægen i morgen?
Anmeld