Så skete det endelig for mig også 
Vores helt vidunderlige søn kom til verden i søndags d. 8 april kl. 14.35 på Skejby Sygehus. Sikke en dag og hvor er det hele bare fantastisk.
Præcis kl. 3 om natten gik vandet. Det sivede bare og jeg var lidt i tvivl om det nu også kunne passe, da jeg først havde termin d. 14 april. Jeg vækkede kæresten og ringede til fødegangen som jeg havde fået bud på ved vandafgang. Jeg fik at vide at jeg skulle tage et bind på og tjekke næste morgen hvordan det så ud. Såfremt jeg ikke var i tvivl, ville de se mig til en undersøgelse næste morgen eller før selvfølgelig hvis der kom tiltagende veer. Jeg blev oplyst at efter vandafgang skal man helst have født inden 18 timer for at undgå infektionsrisiko - så tillykke til mig, nu kunne jeg se enden af tunnelen- jeg skulle snart være mor. Jeg begyndte der også stortset med det samme at få nogle lidt kraftige plukkeveer, med rimelig regelmæssighed.
Næste morgen ringede jeg ind, da veerne ikke var blevet værre. Vi kunne bare komme når vi havde lyst. Jeg hoppede i bad og vi kørte de knap 8-10 km til Skejby og havde det hyggeligt på turen. Nu skulle vi snart være forældre.
Jeg blev undersøgt og jeg var 2 cm åben. Jeg fik kørt en CTG for at tjekke babys hjerterytme. Den skulle kun have kørt i ca. 20 min, men de synes at hans hjertelyd dalede lidt indimellem og ville lige sikre sig at alt var ok, inden de ville give mig en vefremkaldende pille så jeg kunne tage hjem og afvente bedre veer. Alt var heldigvis ok og jeg fik en pille kl. 11. Jeg fik 2 piller mere med, som jeg skulle tage med 4 timers mellemrum såfremt der ikke kom fremgang i veerne. Jeg synes dog allerede da vi gik ud til bilen, at der var lidt mere gang i dem, men tænkte, at det nok bare var indbildning.
Da vi kom hjem, var de allerede noget kraftigere. Jeg lagde mig i sengen for at få hvilet lidt, da jeg jo nok havde nogle hårde timer i vente. Kæresten kom med et par franskbrødsmadder, hvor jeg fik spist den ene. Derefter blev veerne efterhånden så kraftige, at jeg sagde, nu kører vi altså. Så under en time senere var vi på vej tilbage. Jeg frygtede dog lidt for at blive sendt hjem igen, men kunne bare ikke holde ud at være hjemme- det gjorde så avs
Kæresten ringede til min mor som skulle være med til fødslen og sagde at nu kørte vi ind igen og hun har 65 km så det var nok en god idé at hun kørte. Da vi kom på sygehuset var den helt gal. Det gjorde meget meget ondt. Jeg kom ind på en mindre undersøgelsesstue og blev igen undersøgt. "Hold da op" sagde jordemoderen, du er allerede 7 cm åben, du skal over på en fødestue nu. På vej derover kom min mor allerede og jeg måtte gøre holdt på kontoret overfor undersøgelsesstuen, da jeg fik endnu en strid ve. Jeg blev spurgt om jeg havde gjort mig forestillinger om hvordan jeg gerne ville føde og jeg ville gerne i vand. Jeg fik den store stue med det store kar, da min kæreste også gerne ville med i vandet. Jeg havde et par kraftige veer inde på stuen og ville egentligt gerne lige på toilettet da jeg følte jeg skulle tisse. Derude fik jeg endnu en kraftig ve og en assistent kom ud til mig. Hun rykkede snoren og strakt kom jordemoderen igen.
Jeg havde fået at vide at det lige ville tage 30 min at fylde karet op, så det var jo fint, der var sikkert masser af tid, men så gik det bare stærkt. Kæresten havde ellers lige akkurat hoppet i badetøjet, men der var slet ikke tid til at komme i vandet og karet var slet slet ikke fyldt. Jeg kom op i sengen og fødte mit første barn efter 6 presseveer.
Da jeg havde sundet mig lidt, kom min JM hen og sagde hun var nødt til at gå videre til en anden fødsel, men at hvis vi overvejede en nr. 2 nok skulle overveje at føde hjemme, da hun ikke mente, at vi kunne nå ind på sygehuset i tide næste gang... Ja ja, lad os nu se
Den vildeste oplevelse nogensinde, og den dejligste søn har jeg nu fået
