Egoist...

Ja, nu nåede jeg så til skrukfasen igen..
Isabel bliver 8 måneder på torsdag og vi havde faktisk bestemt mig for at hun skulle blive vores eneste barn - men fra den ene dag til den anden ændrede mine følelser sig. Nu savner jeg pludselig at være gravid, at være nybagt mor, at have en baby-baby (you know what I mean).
Men samtidig føler jeg mig ufattelig egoistisk. Hvorfor? ...

Min sidste graviditet var langt fra en drøm. Frem til 28. uge var det perfekt - ingen kvalme, bækkenløsning, træthed etc. Men så blev jeg indlagt grundet truende for tidlig fødsel og lå på sygehuset frem til 34. graviditetsuge. Det var 7 lange uger og det kan jeg ikke byde hverken min mand, min datter, mig selv eller mit arbejde (skal sygemeldes fra dag 1 næste gang) igen.
På den anden side er jeg blevet proppet med dårlig samvittighed over at have fravalgt flere børn fordi enebørn åbenbart ikke kan have det godt (ikke min påstand). Suk!

Så der skal spekuleres meget grundigt over hvad vi gør. Står det til mit biologiske ur så går vi i gang med det samme, står det til min fornuft så skal det enten ikke være eller så skal det være i hvert fald 3-4 år ud i fremtiden.


Jeg beklager at det blev lidt rodet, sådan en barsel koger virkelig hjernen sammen

JulieWH skriver:

Ja, nu nåede jeg så til skrukfasen igen..
Isabel bliver 8 måneder på torsdag og vi havde faktisk bestemt mig for at hun skulle blive vores eneste barn - men fra den ene dag til den anden ændrede mine følelser sig. Nu savner jeg pludselig at være gravid, at være nybagt mor, at have en baby-baby (you know what I mean).
Men samtidig føler jeg mig ufattelig egoistisk. Hvorfor? ...

Min sidste graviditet var langt fra en drøm. Frem til 28. uge var det perfekt - ingen kvalme, bækkenløsning, træthed etc. Men så blev jeg indlagt grundet truende for tidlig fødsel og lå på sygehuset frem til 34. graviditetsuge. Det var 7 lange uger og det kan jeg ikke byde hverken min mand, min datter, mig selv eller mit arbejde (skal sygemeldes fra dag 1 næste gang) igen.
På den anden side er jeg blevet proppet med dårlig samvittighed over at have fravalgt flere børn fordi enebørn åbenbart ikke kan have det godt (ikke min påstand). Suk!

Så der skal spekuleres meget grundigt over hvad vi gør. Står det til mit biologiske ur så går vi i gang med det samme, står det til min fornuft så skal det enten ikke være eller så skal det være i hvert fald 3-4 år ud i fremtiden.


Jeg beklager at det blev lidt rodet, sådan en barsel koger virkelig hjernen sammen

Det et da helt klart en snak du skal tage med din mand igen. hvis du får de ønsker så bliver det da svært at ligge væk. det ville da være så fantastisk for dit barn med en bror eller søster. ja det bliver nok hårdt hvis du skal være sygemeldt så længe. men dit arbejde får det refunderet. så det ikke er dem der skal betale. så jeg ville gøre det mens kroppen er til det hvis du siger at hvis du venter for mange år så er sinkkrop imod. snak snak snak indtil han ved du virkelig mener det ogat det ikke bare er en barsels skruk omgang. for at i finder den rigtige løsning.

jeg syntes også i skal overveje det ige. Ikke fordi du har dårlig samvittighed over at gøre din datter til enebarn, men fordi du har lyst til et barn til. At gøre det af den anden grund ville være noget møj.

Men jeg ville helt klart vente 3-4 år, som du selv siger, for jo længere tid, der går mellem dine graviditeter, jo bedre kommer din krop sig. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men hvis I har tiden til det, så vent.

Og ja, du får nok bøvl med bækkenet igen, og ja, du skal måske nok sygemeldes fra dag et, men hellere det, og du så får en så problemfri graviditet som muligt fordi du paser på dig selv. Du behøves absolut ikke opleve truende for tidlig fødsel næste gamg endsige føde fortidligt.

Så tag en snak om det. Vinder dit biologiske ur skal det nok komme til at gå, og bestemmer I jer for at stoppe, så er jeg sikker på at jeres datter får det som blommen i et æg.

 

Ja, nu nåede jeg så til skrukfasen igen..
Isabel bliver 8 måneder på torsdag og vi havde faktisk bestemt mig for at hun skulle blive vores eneste barn - men fra den ene dag til den anden ændrede mine følelser sig. Nu savner jeg pludselig at være gravid, at være nybagt mor, at have en baby-baby (you know what I mean).
Men samtidig føler jeg mig ufattelig egoistisk. Hvorfor? ...

Min sidste graviditet var langt fra en drøm. Frem til 28. uge var det perfekt - ingen kvalme, bækkenløsning, træthed etc. Men så blev jeg indlagt grundet truende for tidlig fødsel og lå på sygehuset frem til 34. graviditetsuge. Det var 7 lange uger og det kan jeg ikke byde hverken min mand, min datter, mig selv eller mit arbejde (skal sygemeldes fra dag 1 næste gang) igen.
På den anden side er jeg blevet proppet med dårlig samvittighed over at have fravalgt flere børn fordi enebørn åbenbart ikke kan have det godt (ikke min påstand). Suk!

Så der skal spekuleres meget grundigt over hvad vi gør. Står det til mit biologiske ur så går vi i gang med det samme, står det til min fornuft så skal det enten ikke være eller så skal det være i hvert fald 3-4 år ud i fremtiden.


Jeg beklager at det blev lidt rodet, sådan en barsel koger virkelig hjernen sammen

Altså, jeg har ingen børn, men vil derfor lige smide en kommentar..

Jeg er enebarn på min mors side (mine forældre er skilt)har ikke haft kontakt med min far før jeg var 16 år) og det er self dejligt at min mor kun har mig og jeg er forkælet, men IKKE ødelagt eller egoistisk af den grund, men men...
Jeg vil så dertil sige, at da jeg var 16 år og begyndte at snakke med min far igen og han så har fået 3 børn, hvor er det bare vidunderligt at have søskende, det vil jeg godt nok sige..

Så det var lige set fra mit/"barnets" vinkel...
Selv ønsker jeg 2 børn, da jeg synes det er passende antal..

Håber, det var til og forstå..

JulieWH skriver:

Ja, nu nåede jeg så til skrukfasen igen..
Isabel bliver 8 måneder på torsdag og vi havde faktisk bestemt mig for at hun skulle blive vores eneste barn - men fra den ene dag til den anden ændrede mine følelser sig. Nu savner jeg pludselig at være gravid, at være nybagt mor, at have en baby-baby (you know what I mean).
Men samtidig føler jeg mig ufattelig egoistisk. Hvorfor? ...

Min sidste graviditet var langt fra en drøm. Frem til 28. uge var det perfekt - ingen kvalme, bækkenløsning, træthed etc. Men så blev jeg indlagt grundet truende for tidlig fødsel og lå på sygehuset frem til 34. graviditetsuge. Det var 7 lange uger og det kan jeg ikke byde hverken min mand, min datter, mig selv eller mit arbejde (skal sygemeldes fra dag 1 næste gang) igen.
På den anden side er jeg blevet proppet med dårlig samvittighed over at have fravalgt flere børn fordi enebørn åbenbart ikke kan have det godt (ikke min påstand). Suk!

Så der skal spekuleres meget grundigt over hvad vi gør. Står det til mit biologiske ur så går vi i gang med det samme, står det til min fornuft så skal det enten ikke være eller så skal det være i hvert fald 3-4 år ud i fremtiden.


Jeg beklager at det blev lidt rodet, sådan en barsel koger virkelig hjernen sammen

Jeg syntes du skal starte med at beslutte om du har lyst til et barn mere, FORDI du har lyst, eller om det er pga hvad andre siger.

Og så må du jo ha snakken med manden