Tobis-sagen: skammekrog og 'time-outs'

MorDk skriver:

Tak skal du have... ja sådan noget opdragelse kan være svært!

Vi startede tidligt med at være konsekvente fordi han var ret "kvik" så det med at vente med at "opdrage" til han er 2 holder bare ikke...

Vi opdrager med KÆRLIGHED ♥ Men kan sagtens være konsekvente og stå fast!

Sådan er det også her. Prøver at undgå at skælde ud, da det på ingen måde er rart for nogen at der skældes ud.

Men det er svært, sådan noget med at opdrage, og hvad er rigtigt og hhvad er ikke osv..

Rikkeas skriver:

Sådan er det også her. Prøver at undgå at skælde ud, da det på ingen måde er rart for nogen at der skældes ud.

Men det er svært, sådan noget med at opdrage, og hvad er rigtigt og hhvad er ikke osv..

Tror egentligt ikke der er noget rigtig og forkert...

Men altså herhjemme er ordet "NEJ" ikke noget der bliver brugt i overflod... for det mister sin virkning. Jeg/vi råber heller ikke af vores dreng. ALDRIG. Jo som advarsel ved noget farligt. Noget varmt, en vej eller lign. Så råber vi op!

Oliver kan godt blive bedt om at gå fra det han er i gang med, gå med ind på værelset og komme ned i gear og finde på noget andet at lave end ulykker Det er en blanding af timeout og blive sendt på værelset tror jeg, formålet er i hvert fald lige at få ham ned i gear og afledt så han kan foretage sig noget andet end det han var i gang med.

Jeg har ikke noget imod timeouts, de skal bruges hensigtsmæssigt ift. alder og begrebsniveau.

Vedkommende usympatiske lille, lille menneske, der kan finde på at banke et barn ihjel har nok ikke lært de hensigtsmæssige opdragelsesmetoder hjemmefra og har ikke formået at ændre sin egen opførsel. I hænderne på sådan en mand kan alle opdragelsesmetoder jo gå grueligt galt Når ens primære omsorgsperson og beskytter så heller ikke magter at fjerne en fra ondskaben er tragedien fuldgjort.

Men det betyder jo ikke at almindelige mennesker med rationelle handlemønstre ikke må bruge timeouts.

MorDk skriver:

Tror egentligt ikke der er noget rigtig og forkert...

Men altså herhjemme er ordet "NEJ" ikke noget der bliver brugt i overflod... for det mister sin virkning. Jeg/vi råber heller ikke af vores dreng. ALDRIG. Jo som advarsel ved noget farligt. Noget varmt, en vej eller lign. Så råber vi op!

 

Min kæreste siger/råber meget NEJ, og NEJ og NEJ, og jeg er røv træt af det. Og min datter kan ikke forstå det, hun bliver bange for ham når han hæver stemmen, og så bliver hun ked af det. Så jeg har endelig fået ham lært, at hvis hun bliver ked af det, så skal han sætte sig ned, få hende hen til sig, tale roligt til hende, fortælle hende HVORFOR han sagde nej til hende - så hun mærker kærligheden, selvom hun får et nej.

Jeg siger gerne Nej Silja, jeg vil ikke have du leger med mine dvd'er osv, så jeg fortæller hende hvad det er hun laver, og det vil jeg ikke have - men Silja, du må GERNE lege med den her bog om dyr.

Hun bliver bund hysterisk somme tider, smider sig på gulvet og skriger som jeg ved ikke hvad. Så siger jeg til hende, at jeg godt kan se hun bliver vred og sur på mig, men jeg vil ikke have hun leger med.. ( det hun nu leger med). Så kommer hun af sig selv når hun er klar igen, og der går ikke lang tid, så har hun jo glemt alt om det, og hun bliver mødt af et smil igen..

lotchen skriver:

Oliver kan godt blive bedt om at gå fra det han er i gang med, gå med ind på værelset og komme ned i gear og finde på noget andet at lave end ulykker Det er en blanding af timeout og blive sendt på værelset tror jeg, formålet er i hvert fald lige at få ham ned i gear og afledt så han kan foretage sig noget andet end det han var i gang med.

Jeg har ikke noget imod timeouts, de skal bruges hensigtsmæssigt ift. alder og begrebsniveau.

Vedkommende usympatiske lille, lille menneske, der kan finde på at banke et barn ihjel har nok ikke lært de hensigtsmæssige opdragelsesmetoder hjemmefra og har ikke formået at ændre sin egen opførsel. I hænderne på sådan en mand kan alle opdragelsesmetoder jo gå grueligt galt Når ens primære omsorgsperson og beskytter så heller ikke magter at fjerne en fra ondskaben er tragedien fuldgjort.

Men det betyder jo ikke at almindelige mennesker med rationelle handlemønstre ikke må bruge timeouts.

Ja okay. Men så gør I det også på en kærlig måde

Jamen jeg tænker bare, hvordan han har opdraget sine egne børn? - Med frygt og vold, eller hvad?

Rikkeas skriver:

Min kæreste siger/råber meget NEJ, og NEJ og NEJ, og jeg er røv træt af det. Og min datter kan ikke forstå det, hun bliver bange for ham når han hæver stemmen, og så bliver hun ked af det. Så jeg har endelig fået ham lært, at hvis hun bliver ked af det, så skal han sætte sig ned, få hende hen til sig, tale roligt til hende, fortælle hende HVORFOR han sagde nej til hende - så hun mærker kærligheden, selvom hun får et nej.

Jeg siger gerne Nej Silja, jeg vil ikke have du leger med mine dvd'er osv, så jeg fortæller hende hvad det er hun laver, og det vil jeg ikke have - men Silja, du må GERNE lege med den her bog om dyr.

Hun bliver bund hysterisk somme tider, smider sig på gulvet og skriger som jeg ved ikke hvad. Så siger jeg til hende, at jeg godt kan se hun bliver vred og sur på mig, men jeg vil ikke have hun leger med.. ( det hun nu leger med). Så kommer hun af sig selv når hun er klar igen, og der går ikke lang tid, så har hun jo glemt alt om det, og hun bliver mødt af et smil igen..

Tulle28 skriver:

Helt det samme vi gør - og det virker!

det gør det nemlig også her  

Rikkeas skriver:

Ja okay. Men så gør I det også på en kærlig måde

Jamen jeg tænker bare, hvordan han har opdraget sine egne børn? - Med frygt og vold, eller hvad?

Sandsynligheden foreligger jo, nok alt efter hvor meget han har haft med dem at gøre. Lige så interessant er det, hvordan han er blevet sådan. Måske er han også vokset op i et hjem, hvor opdragelse betød tørre tæsk og frygt for manden i huset.

lotchen skriver:

Sandsynligheden foreligger jo, nok alt efter hvor meget han har haft med dem at gøre. Lige så interessant er det, hvordan han er blevet sådan. Måske er han også vokset op i et hjem, hvor opdragelse betød tørre tæsk og frygt for manden i huset.

Mine tanker går meget på det samme, om det er den sociale arv der følger ham..