pludselig 'mister man'

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

544 visninger
5 svar
0 synes godt om
11. juli 2012

Anonym trådstarter

Jeg har igennem mange år bøvlet med meget lavt selvværd. Og er startet ude i et hus - hvor man i et protjek sammen med andre, arbejder med selvudvikling. (alle ude i det hus, har deres at slås med) så vi drøfter og skriver følelser ned, taler om det fællesskab, og hjælper hinanden. Dette er dog min anden uge. Da jeg er helt ny! jeg vil tilføje, at min første uge. Gik glimrende!! jeg synes faktisk at der på kort tid, uden nogen præcise ord - kan forklare, at mit selvværd var i tops! jeg elskede mig selv - havde det kanon godt med mit selvværd, og jeg måtte ha fundet min indre ro. Alt, det ku jeg fint dele med gruppen, og følte mig som et 'menneske' Jeg får ros, og får afvide - at det kun er super flot og godt klaret. Jeg havde ingen negative tanker om noget eller noget! men lige med et, da vi skal bevæge os over i hallen for at lave noget sport sammen - da det er med til at udvikle os, går man klappe ned med et! jeg blir utrolig, overrasket og frustreret. Føler mig pludselig tom, alene, bange, og uelsket! langsomt, trækker jeg mig tilbage fra gruppen, da jeg ikke på dette tidspunkt, havde nogen at snakke med på turen mod hallen, følte mig forkert. 'hvis jeg nu trækker mig'? opdager de så jeg er alene? ser de mig? ingen sagde noget til mig, og folk fortsatte ligeud. Indtil vejen går ind mod en skov, stopper jeg op! begynder vende om, trækker mig helt ovre i højre side indtil en lærer kommer haltende tilbage efter mig, og jeg bryder helt sammen! jeg havde ikke engang movitation for at gå med ned i hallen, eller få det bedste ud af det. Så vi fik en snak i græsset... andre der har prøvet lidt det samme??? pludselig, går man helt i sort?? jeg føler stadig en tomhed, og ingen overskud eller movitation for at tage afsted i morgen, da angsten er for ingen gider mig. Men, selvf. tager jeg afsted! for intet andet vil nytte. Selvom folk, gerne vil mig, forstår, lytter og selv fortæller de har haft sådanne dage, fatter jeg ik at man fra den ene uge til den anden, eller fra den ene dag til den anden, kan gå helt i sort? jeg havde ellers, lige delt mine positive tanker med folk, omkring mit mod, og selvtillid, Pludselig, var alt sammen væk

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. juli 2012

TTM

Anonym skriver:

Jeg har igennem mange år bøvlet med meget lavt selvværd. Og er startet ude i et hus - hvor man i et protjek sammen med andre, arbejder med selvudvikling. (alle ude i det hus, har deres at slås med) så vi drøfter og skriver følelser ned, taler om det fællesskab, og hjælper hinanden. Dette er dog min anden uge. Da jeg er helt ny! jeg vil tilføje, at min første uge. Gik glimrende!! jeg synes faktisk at der på kort tid, uden nogen præcise ord - kan forklare, at mit selvværd var i tops! jeg elskede mig selv - havde det kanon godt med mit selvværd, og jeg måtte ha fundet min indre ro. Alt, det ku jeg fint dele med gruppen, og følte mig som et 'menneske' Jeg får ros, og får afvide - at det kun er super flot og godt klaret. Jeg havde ingen negative tanker om noget eller noget! men lige med et, da vi skal bevæge os over i hallen for at lave noget sport sammen - da det er med til at udvikle os, går man klappe ned med et! jeg blir utrolig, overrasket og frustreret. Føler mig pludselig tom, alene, bange, og uelsket! langsomt, trækker jeg mig tilbage fra gruppen, da jeg ikke på dette tidspunkt, havde nogen at snakke med på turen mod hallen, følte mig forkert. 'hvis jeg nu trækker mig'? opdager de så jeg er alene? ser de mig? ingen sagde noget til mig, og folk fortsatte ligeud. Indtil vejen går ind mod en skov, stopper jeg op! begynder vende om, trækker mig helt ovre i højre side indtil en lærer kommer haltende tilbage efter mig, og jeg bryder helt sammen! jeg havde ikke engang movitation for at gå med ned i hallen, eller få det bedste ud af det. Så vi fik en snak i græsset... andre der har prøvet lidt det samme??? pludselig, går man helt i sort?? jeg føler stadig en tomhed, og ingen overskud eller movitation for at tage afsted i morgen, da angsten er for ingen gider mig. Men, selvf. tager jeg afsted! for intet andet vil nytte. Selvom folk, gerne vil mig, forstår, lytter og selv fortæller de har haft sådanne dage, fatter jeg ik at man fra den ene uge til den anden, eller fra den ene dag til den anden, kan gå helt i sort? jeg havde ellers, lige delt mine positive tanker med folk, omkring mit mod, og selvtillid, Pludselig, var alt sammen væk

 




Ville ikke forlade tråden uden et


- TTM

Anmeld

11. juli 2012

nielsen80

Kender desværre ikke noget til det, men ville ikke gå forbi uden et .

Anmeld

11. juli 2012

Anonym trådstarter

TTM skriver:




Ville ikke forlade tråden uden et


- TTM



tak - det varmer da i det mindste

Anmeld

11. juli 2012

Anonym trådstarter

nielsen80 skriver:

Kender desværre ikke noget til det, men ville ikke gå forbi uden et .



det altid rart med en små ord, små ting, store glæder

Anmeld

11. juli 2012

merethe

Profilbillede for merethe
Anonym skriver:

Jeg har igennem mange år bøvlet med meget lavt selvværd. Og er startet ude i et hus - hvor man i et protjek sammen med andre, arbejder med selvudvikling. (alle ude i det hus, har deres at slås med) så vi drøfter og skriver følelser ned, taler om det fællesskab, og hjælper hinanden. Dette er dog min anden uge. Da jeg er helt ny! jeg vil tilføje, at min første uge. Gik glimrende!! jeg synes faktisk at der på kort tid, uden nogen præcise ord - kan forklare, at mit selvværd var i tops! jeg elskede mig selv - havde det kanon godt med mit selvværd, og jeg måtte ha fundet min indre ro. Alt, det ku jeg fint dele med gruppen, og følte mig som et 'menneske' Jeg får ros, og får afvide - at det kun er super flot og godt klaret. Jeg havde ingen negative tanker om noget eller noget! men lige med et, da vi skal bevæge os over i hallen for at lave noget sport sammen - da det er med til at udvikle os, går man klappe ned med et! jeg blir utrolig, overrasket og frustreret. Føler mig pludselig tom, alene, bange, og uelsket! langsomt, trækker jeg mig tilbage fra gruppen, da jeg ikke på dette tidspunkt, havde nogen at snakke med på turen mod hallen, følte mig forkert. 'hvis jeg nu trækker mig'? opdager de så jeg er alene? ser de mig? ingen sagde noget til mig, og folk fortsatte ligeud. Indtil vejen går ind mod en skov, stopper jeg op! begynder vende om, trækker mig helt ovre i højre side indtil en lærer kommer haltende tilbage efter mig, og jeg bryder helt sammen! jeg havde ikke engang movitation for at gå med ned i hallen, eller få det bedste ud af det. Så vi fik en snak i græsset... andre der har prøvet lidt det samme??? pludselig, går man helt i sort?? jeg føler stadig en tomhed, og ingen overskud eller movitation for at tage afsted i morgen, da angsten er for ingen gider mig. Men, selvf. tager jeg afsted! for intet andet vil nytte. Selvom folk, gerne vil mig, forstår, lytter og selv fortæller de har haft sådanne dage, fatter jeg ik at man fra den ene uge til den anden, eller fra den ene dag til den anden, kan gå helt i sort? jeg havde ellers, lige delt mine positive tanker med folk, omkring mit mod, og selvtillid, Pludselig, var alt sammen væk

 



Har ikke prøvet det, men jeg sender dig en krammerog håber du får selvtilliden igen

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.