Amandas-mor skriver:
Ja og jeg må indrømme at jeg er grædefærdig når jeg hører at det er gået så vidt. Især det der tilfælde med sen abort pga ganespalte 
Jeg har en neurologisk sygdom, som hedder fibromyalgi og min mor har fortalt mig engang at hvis man havde kunnet scanne for det dengang hun ventede mig, så ville hun have valgt en abort fordi det var synd for mig at jeg skulle leve med den sygdom. MEN jeg har et fantastisk liv selv med sygdommen og elsker at være i live. Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om at den eneste grund til at jeg er i live var at man ikke kunne scanne at jeg "havde en fejl" for ellers ville jeg være blevet dømt til at blive en abort fordi andre mente at kunne vurdere at mit liv ikke ville blive godt nok.
Jeg tror at det er rigtig svært at vurdere hvornår et andet menneskes liv ikke er godt nok og bør afsluttes. Jeg dømmer BESTEMT ikke nogen andre for deres valg på nogen måde, men for mit vedkommende ville jeg ikke kunne vælge en abort. Jeg føler at hvis det barn jeg ventede havde Downs eller et andet handicap, så var det ikke min ret at vælge om dets liv ville blive værdigt nok eller ej.
Åh, hvor ville jeg ønske, at en som dig blandede sig i debatten - skrev et debatindlæg til en større avis, møvede dig ind i Aftenshowet eller lignende. Du kan lige netop konkretisere, at livet bestemt er værd at leve, selvom man er født med en "fejl". Jeg tror, at vordende forældre ofte føler sig i vildrede, fordi de ikke kender til personer med diverse syndromer og "skavanker", og det ligger vist lidt i luften, at når først scanninger viser en "fejl", så er det næste skridt abort.
Jeg FATTER ikke, at ganespalte fx kan være grundlag for abort - og tilmed sen abort. Hvordan griber man det så an, når ens " perfekte" barn viser sig at have "fejl", der ikke kunne ses ved scanninger - eller hvis barnet senere i livet kommer alvorligt til skade?
Anmeld
