hej tøsser.
sagen er den jeg havde et spørsmål til min kærste jeg endelig fik spurt om her i fredags har ik ville spøre da jeg frygted svaret og må indrømme fik heller ik lige det svar jeg håbet
jeg ville høre ham hvad han ville gøre vis jeg føtte en a de fredager hvor han skal hente hans datter, om han ville smutte fra mig og hente hin eller få en anden til det og bliver og støtte mig og se sin søn komme til verden. han svaret med han ik selv viste hvad han ville gøre og at han jo ik bare kunne svigte hans datter.
blev så ked af det har aldrig bet ham om at komme i første rekke og vil jeg heller ik men lige den ene dag hvor hans søn kommer til værden og jeg virkelig har brug for ham. er jeg for egoistisk ? ved godt der ingen der ved om hvornår det presis sker men nu går der bare så mange tanker rund har slet ik lyst til at ha ham med nu vis det betyder så lidt for ham, så heller avtale noget med min veninde. vær gang jeg begynder at tinke på det rander tårene ned håber det er homonerne der løber rundt med mig nu. men føler bare at jeg og mit uføtte baren betyder ingen ting for ham.
ville entelig bare ud med det.
Anmeld