Hej med jer.
En lille historie.
Vi tog i sommerhus i weekenden
Jeg var oppe og skændes med min morfar her for en uge siden. Han blev ved med at sige, jeg kunne finde på at slå mine børn. Han blev ved og ved. (han var fuld)
Jeg gik fra bordet og sagde han var en idiot.
Jeg kom dog tilbage og sagde UNDSKYLD, samt vi skulle slutte den her. Da jeg ikke gad snakke om det mere. MEN så kørte det ud til, han sagde "jeg skulle være glad for jeg stadigvæk sad på bænken" og truede med at slå mig
Der fik min kæreste og jeg nok og gik i seng. Da vi står op morgen efter, pakker vi vores ting for at tage hjem. Ind kommer min momor og spørg hvad der sker. Og jeg (tudende) forklarer det hele. Så siger hun fandme "tror du ikke han mente noget andet?" WHAT??? 
Han kommer så ind og giver en halvhjertet undskyld, som bare ikke holder og siger jeg skal stoppe med at tude. 
Samt om jeg stadigvæk synes han er et svin? hvor jeg svarer JA. Dette husker jeg dog ikke.
Går ud igang, hvor min mormor spørg om dette er sandt. Hvor manden fandme siger NEJ. (Så manden siger faktisk jeg lyver) Jeg sidder lige ved siden af og hører det.
Nå, vi tager vores ting og skrider.
Da de kommer hjem, ringer min mormor og siger min morfar vil have en undskyld for at kalde ham et svin. Samt om jeg stadigvæk synes han er et svin? hvor jeg svarer JA. Det havde min mormor hørt. Og hvis han ikke får denne undskyld, kan det ikke lade sig gøre at vi skal se dem mere. 



Er jeg helt væk for jeg ikke vil undskylde?

Anmeld