mine tanker

ESV skriver:

Jeg ville ikke kunne gøre det. Jeg har i forbindelse med uddannelse mulighed for ophold i udlandet og ville elske at kunne komme afsted og få den erfaring og oplevelse med mig MEN aldrig om jeg kunne / ville forlade min datter i de 3 måneder det handler om det er tiden med hende for dyrebar til.

Anonym skriver:

jeg ku vildt godt tænke mig medvirke i Big Brother 2013 - og måske være den HELDIGE vinder, og rende af med en halv milion kr.......!! Men, min datter vil ca på det tidspunkt kun være 2 år, og som i fleste af jer ved, er man i huset i 3 mdr - og man har ingen kontakt til dem udenfor huset...... det skal SIGES, det KUN er en tanke jeg har, hvad man kan sige en drøm, en følelse af at have modet - og så kommer der sikkert en kommentar, der lyder på : hva vil du da med alt det tv? ja, surt surt, men mine tanker er mine tanker, ligeså følelserne omkring det.. Men ville i synes ville være pisse uansvarligt?????, jeg har en god familie, og en kæreste der selvfølgelig kan være der - men mor er jo den primære, men hvor uansvarligt er det egentlig? jeg får det egentlig ikke skidt med det, udover at jeg ikke kan følge med i hvad der ville ske i hjemmet - og hvordan min datters dage havde været... det ville nok være det hårdeste, men ville absolute heller ikke have noget imod at komme med i Big Brother :-)

Uanset årsagen vil det være dybt uansvarligt at forlade sin 2-årige så længe. Det vil præge hende længe, og personligt ville jeg ikke holde mig tilbage fra at lave en underretning til kommunen, hvis jeg hørte om noget tilsvarende. Det er omsorgssvigt - og mon ikke også, casterne til programmet ville reagere? 

merethe skriver:

Ej det synes jeg er underligt, jeg ville aldrig have lyst til at undvære mine børn i 3 måneder. Hvis man har sådan et ønske/drøm om at medvirke i bigbrother eller lignende, så gør man det inden man for børn eller når børnene er voksne. 

jeg er ikke helt enig, jeg tror godt på at man kan kombinere livet med børn, med en drøm om at prøve noget helt enestående.

Anonym skriver:

men 'far' kan da være ligeså god?

ja det tror jeg nemlig også han kan, og som du kan læse så støtter jeg faktisk op omkring det du skriver.

jeg mener bare at dit og datterens indbyrdes forhold vil ændres

Lone Jakobsen skriver:

ja det tror jeg nemlig også han kan, og som du kan læse så støtter jeg faktisk op omkring det du skriver.

jeg mener bare at dit og datterens indbyrdes forhold vil ændres

ja, den havde jeg så også i tankerne

Jeg synes ikke at selve konceptet med at forlade din datter i 3 måneder er uansvarligt, når nu hun har en god base!

Jeg vil ikke kommentere på grunden for dit vedkommende - det er jo lige netop som du skriver, ens egne lyster og tanker

Jeg har en kæreste som er soldat, og han vil sansynligvis også komme til at forlade sine børn (når de kommer til ), det er bare 6 måneder i stedet, og her er kontakten også minimal. Derudover kommer risikoen for ikke at vende tilbage oveni, men jeg vil slet heller ikke kategorisere ham som uansvarlig.

Jeg ved godt at sammenligningen ikke er helt optimal, men det er nu mest for at understrege min pointe om at det ikke er tiden man forsvinder jeg synes er problemet, men grunden til at man gør det (hvis det er en dårlig grund vel at mærke)

Ja, det blev lidt rodet - håber du fik fat i mit budskab

Anonym skriver:

ja, den havde jeg så også i tankerne

det var noget af det vi snakkede mest om da min mand overvejede at rejse til USA.

Stlun07 skriver:

Jeg synes ikke at selve konceptet med at forlade din datter i 3 måneder er uansvarligt, når nu hun har en god base!

Jeg vil ikke kommentere på grunden for dit vedkommende - det er jo lige netop som du skriver, ens egne lyster og tanker

Jeg har en kæreste som er soldat, og han vil sansynligvis også komme til at forlade sine børn (når de kommer til ), det er bare 6 måneder i stedet, og her er kontakten også minimal. Derudover kommer risikoen for ikke at vende tilbage oveni, men jeg vil slet heller ikke kategorisere ham som uansvarlig.

Jeg ved godt at sammenligningen ikke er helt optimal, men det er nu mest for at understrege min pointe om at det ikke er tiden man forsvinder jeg synes er problemet, men grunden til at man gør det (hvis det er en dårlig grund vel at mærke)

Ja, det blev lidt rodet - håber du fik fat i mit budskab

Jeg mener nu også, at tidsrummet spiller ind - og at der i den alder er forskel på tilknytningen til mor og til far. Det vil være meget alvorligt for et så lille barn at skulle undvære sin mor så længe - i barnets forståelse er mor bare væk, og hun vil på ingen måde kunne forstå, at mor kommer tilbage igen. Mor kan ikke bare "erstattes" af far i så lang en periode - det vil opleves som et tab og en sorg, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan være direkte traumatiserende. 

Oveni, så tør jeg slet ikke tænke på barnets reaktion, når hun bliver ældre og får at vide, hvorfor mor forsvandt så længe. Der har din mand en noget mere "spiselig" begrundelse. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg mener nu også, at tidsrummet spiller ind - og at der i den alder er forskel på tilknytningen til mor og til far. Det vil være meget alvorligt for et så lille barn at skulle undvære sin mor så længe - i barnets forståelse er mor bare væk, og hun vil på ingen måde kunne forstå, at mor kommer tilbage igen. Mor kan ikke bare "erstattes" af far i så lang en periode - det vil opleves som et tab og en sorg, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan være direkte traumatiserende. 

Oveni, så tør jeg slet ikke tænke på barnets reaktion, når hun bliver ældre og får at vide, hvorfor mor forsvandt så længe. Der har din mand en noget mere "spiselig" begrundelse. 

altsaa i teorien er jeg enig, fordi jeg personligt synes at de er reality shows er komplet aandsvage...

men det der med at mor forsvinder, jeg kom til at taenke paa kvindelige soldater, der er da ogsaa nogen der bliver (hvad hedder det, indkaldt?? Det er ogsaa ligemeget) men der er da osaa nogen der tager afsted, naar de har boern omkring 2 eller er det bare mig der har hoert det.

Der er vist en i det ny paradise(eller sidste) der havde en lille datter derhjemme.

Men som sagt, jeg forstaar ikke at man gider at melde sig til de realtyshows. det ender altid galt, og saa bliver man kendt for at vaere en bitch eller noget andet.
Saa hvis det havde vaeret noget med arbejde, uddannelse eller noget, kunne jeg forstaa det. men realtytv, der staar jeg af, naar man har saa smaa boern.

Anonym skriver:

jeg ku vildt godt tænke mig medvirke i Big Brother 2013 - og måske være den HELDIGE vinder, og rende af med en halv milion kr.......!! Men, min datter vil ca på det tidspunkt kun være 2 år, og som i fleste af jer ved, er man i huset i 3 mdr - og man har ingen kontakt til dem udenfor huset...... det skal SIGES, det KUN er en tanke jeg har, hvad man kan sige en drøm, en følelse af at have modet - og så kommer der sikkert en kommentar, der lyder på : hva vil du da med alt det tv? ja, surt surt, men mine tanker er mine tanker, ligeså følelserne omkring det.. Men ville i synes ville være pisse uansvarligt?????, jeg har en god familie, og en kæreste der selvfølgelig kan være der - men mor er jo den primære, men hvor uansvarligt er det egentlig? jeg får det egentlig ikke skidt med det, udover at jeg ikke kan følge med i hvad der ville ske i hjemmet - og hvordan min datters dage havde været... det ville nok være det hårdeste, men ville absolute heller ikke have noget imod at komme med i Big Brother :-)

Ved ikke om det er uansvarligt , men jeg ville aldrig kunne undvære min søn i 3 mdr...