Vi har lidt samme dilemma som HPMAM!
Vi har godt nok 4 værelser, men det sidste bliver brugt til fryseren, rod, opbevaring osv., så det vil jeg nødig undvære.
I første omgang kommer han jo til at sove inde hos os, men senere flytter vi ham ind på Idas værelse, så de kommer til at dele. Så må vi se, om ikke det går.
Oliver er lige fyldt 11 år, så om de kan blive ved med at dele, til han flytter hjemmefra er nok tvivlsomt, men så må vi jo afgive roderummet i et par år, indtil han gør. Jeg forestiller mig, at de kan dele, til de når skolealderen, og så må vi jo se til den tid - der er jo heldigvis længe til!
Vi mangler at få købt en seng, men jeg har planer om at tage i IKEA, når jeg går på barsel og købe en seng mage til Idas. Ellers har vi jo puslebord, legetøj osv., så vi skal ikke rigtig have købt noget - bortset fra noget mere drengetøj, men vi får jo nok også noget i barselsgave. Jeg har købt noget brugt i str. 56 og 62, så jeg skal lige have fundet ud af, om vi mangler noget - ellers har jeg vist fået fat i det, vi skal bruge i starten...ammeindlæg og sutter er købt.
Så det jeg mangler at få fat i er vist kun bleer i str. 1, måske lidt tøj, sengen, en enkelt brik MME for en sikkerheds skyld (Ida skreg det første 1½-2 døgn, indtil min mælk løb til - jeg tænker, det var fordi jeg gik 14 dage over, så hun var SULTEN, da hun kom ud!). Da hun var 1½ døgn gammel var min mand afsted for at hente en brik, hun drak 20 ml, og så var der ro i et par timer! Så fik farmand lov at give hende det på flaske, mens jeg tudende drak en hvidtøl!
Jeg kunne slet ikke have, at hun skulle drikke andet end mælk fra mig - jeg ammede de to store og ville jo også gerne amme Ida. Heldigvis løb mælken til samme eftermiddag, og så var der ro - jeg ammede efterfølgende i 11 mdr., så det lykkedes, og hun fik kun MME den ene gang!
Så denne gang vil jeg være forberedt, hvis nu....!
Nå, det blev vist lidt mere omfattende end bare værelset!
Hvad med jer? Hvad mangler I?