Jeg er sur og ked hele tiden :-(

....og jeg ved ikke hvorfor. Alt hvad min kæreste gør er enten ikke godt nok eller pisse irriterende. Vi har et barn sammen på snart 2 måneder, vi bor et sted ingen af os gider bo, han har haft et job siden jan. hvor de tog røven på ham hver dag, han har endelig fået nyt men det er kun 32 timer, så jeg er nervøs for, om det hele kan løbe rundt. Vi har kig på et hus og venter svar fra banken. Jeg er total nedtrykt og hvis banken siger nej til at vi må flytte i hus, tror jeg min verden falder sammen.

Jeg elser vores barn overalt på jorden og prøver bestemt alt hvad jeg kan, for at være glad i hans nærvær. Men overfor min kæreste.... Jeg vrisser nærmest konstant og når han vil kysse og kramme mig, så er jeg bare så afvisende. Jeg hader det!!!! Jeg vil så gerne være glad og ikke bekymre mig. Jeg vil så gerne grine sammen med ham istedet for at starte skænderier og ubehageligheder..

Når min kæreste ikke er her, savner jeg ham. Og jeg har lyst til at kalde ham hjem fra job, så jeg kan fortælle ham, hvor højt jeg elsker ham!! ............men så snart han kommer hjem fra arbejde, så går alt bare ud over ham og jeg har slet ikke overskud til at være kærlig overfor ham eller tage imod hans kærlighed. Lige nu har jeg lyst til at græde og græde, indtil jeg sover. Jeg savner min kæreste, jeg hader mig selv for at være sur da han tog afsted og ikke give ham det kys og kram tilbage, som han gav mig. Jeg hader at være bekymret og ked af vores bolig- og arbejds situation. Hader at alle mine tanker, skal gå ud over den mand, som elsker mig så uendeligt højt og vil ofre alt for min skyld.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal ´komme ud og komme videre´, så jeg kan være glad, lykkelig og være der ligeså meget, som min kæreste er der for mig.
Et piveindlæg, fordi jeg havde brug for det, trods jeg forbliver anonym.

jeg tror virkelig i skal sætte jer ned for ingen af tingene har noget med jer af gøre det hele er bare træls med det sted i bor og i er lige blevet forælder og alt er ændret og jaa kan kun sig rolig prøv at snakke om tingene og se om det ikke kan løse sig... og hvis det ikke bliver det husk jamen smil og sig jamen det skal nok komme og så længe han har et job er det jo også fantastisk det er meget meget bedre ind kontanthjælp

kæmpe krammer

Jeg tror, du skal finde dig selv igen. Tænke over, hvilken kvinde du vil være og hvad du vil med dit liv. Tag ansvar for dig selv og den skønne familie, du i virkeligheden værdsætter.

Og hvordan når du så dertil... Hvad for nogle skridt kan du tage, for at komme tættere på det, du gerne vil...

Hvis det er boligsituationen, der æder alle dine positive tanker, skal du prøve at finde alle de positive ting, ved den situation du er i nu. Hvad er det positive ved jeres bolig nu? Der må være nogle? Hvad med økonomien ved boligen? Det er det er en lejet bolig (??) Boligsikring, at man "bare" kan flytte fra en lejet bolig osv.

Hvis det er den sure kvinde, du er gal på. Ja så skal du finde dit velvære fram igen... Hvad vil du med dit liv? Vil du have velvære i dit liv i form af bedre sundhed, overskud, motion, kost, det sociale liv, en god mor og en god kæreste. Så skal du finde de små skridt og komme igang med at styre dit liv i den retning du vil.... Skriv evt ned , hvad dine mål i livet er. Ell hvad for en person du gerne vil være og styr dig selv med små skridt imod den retning.

Mine egne erfaringer er ikke små  Vi har et hus i en lille lands"by", som vi har haft til salg i 6 år!! Vi har boet her i 15 år. Var ved at blive helt depri over vi ikke kunne få det solgt. Men man må jo se det positive i den situation, man er i. Vi har et udemærket hus, tæt ved skole, familien, vi har fået bygget værelser til alle drengene. Godt nok små værelser, men de er der. Og haven stikker ud mod åbne marker, så haven er ret fri også.

Et godt arbejde, gode venner/familie sund kost, motion og planer/mål i livet er det der virkelig kan give én energi og positivitet i livet.

Håber mit laaaange indlæg kan hjælpe dig lidt...

Positive tanker fra mig

B&J skriver:

jeg tror virkelig i skal sætte jer ned for ingen af tingene har noget med jer af gøre det hele er bare træls med det sted i bor og i er lige blevet forælder og alt er ændret og jaa kan kun sig rolig prøv at snakke om tingene og se om det ikke kan løse sig... og hvis det ikke bliver det husk jamen smil og sig jamen det skal nok komme og så længe han har et job er det jo også fantastisk det er meget meget bedre ind kontanthjælp

kæmpe krammer

Tusinde tusinde tak. Det havde jeg virkelig brug for. En der kunne fortælle mig, at det virkelig ikke har noget med min kæreste at gøre. Jeg bliver "bange for mig selv", når jeg lader alt mit raseri gå ud over ham :-( Vi har det jo normalt så fantastisk sammen og lige pludselig er jeg bare edersur konstant.... Men ja, livet med barn vælter hele verden rundt på en tallerken og de dage hvor han har skreget og skreget og ikke sover, der er jeg bare så led ved min kæreste :-( De dage er ALT bare lort. 

Jeg fik snakker med min altid så forstående kæreste i går og han sagde, at han slet ikke lagde noget i mine raseri anfald. At jeg som sædvanlig bare er rigtig dårlig til, at tingene ikke går snorlige efter mit hovede og nu er der flere (store) ting, som ikke går lige efter mit hovede.... Tak fordi du skrev!!!! Jeg havde aldrig snakket med ham om det (selvom vi ellers altid snakker så godt sammen), hvis du ikke havde skrevet. Nu ved jeg, at han ikke bliver sur eller ked over min opførsel. Det giver mig plads til at få styr på det hele i mit hovede!

Anonym skriver:

Tusinde tusinde tak. Det havde jeg virkelig brug for. En der kunne fortælle mig, at det virkelig ikke har noget med min kæreste at gøre. Jeg bliver "bange for mig selv", når jeg lader alt mit raseri gå ud over ham :-( Vi har det jo normalt så fantastisk sammen og lige pludselig er jeg bare edersur konstant.... Men ja, livet med barn vælter hele verden rundt på en tallerken og de dage hvor han har skreget og skreget og ikke sover, der er jeg bare så led ved min kæreste :-( De dage er ALT bare lort. 

Jeg fik snakker med min altid så forstående kæreste i går og han sagde, at han slet ikke lagde noget i mine raseri anfald. At jeg som sædvanlig bare er rigtig dårlig til, at tingene ikke går snorlige efter mit hovede og nu er der flere (store) ting, som ikke går lige efter mit hovede.... Tak fordi du skrev!!!! Jeg havde aldrig snakket med ham om det (selvom vi ellers altid snakker så godt sammen), hvis du ikke havde skrevet. Nu ved jeg, at han ikke bliver sur eller ked over min opførsel. Det giver mig plads til at få styr på det hele i mit hovede!

Ej hvor er jeg bare super glad for at læse din tekst... og dejligt du har sådan en vidunderlig kæreste

og ja når man får barn vender alt og tror det er kroppens måde at være på for nogle, for det er et kæmpe ansvar og der sker en masse og ingen søvn og en masse følelser og den med man er jo ikke lige så meget sammen med sin kæreste som man har været eller på samme måde..

Anonym skriver:

Tusinde tusinde tak. Det havde jeg virkelig brug for. En der kunne fortælle mig, at det virkelig ikke har noget med min kæreste at gøre. Jeg bliver "bange for mig selv", når jeg lader alt mit raseri gå ud over ham :-( Vi har det jo normalt så fantastisk sammen og lige pludselig er jeg bare edersur konstant.... Men ja, livet med barn vælter hele verden rundt på en tallerken og de dage hvor han har skreget og skreget og ikke sover, der er jeg bare så led ved min kæreste :-( De dage er ALT bare lort. 

Jeg fik snakker med min altid så forstående kæreste i går og han sagde, at han slet ikke lagde noget i mine raseri anfald. At jeg som sædvanlig bare er rigtig dårlig til, at tingene ikke går snorlige efter mit hovede og nu er der flere (store) ting, som ikke går lige efter mit hovede.... Tak fordi du skrev!!!! Jeg havde aldrig snakket med ham om det (selvom vi ellers altid snakker så godt sammen), hvis du ikke havde skrevet. Nu ved jeg, at han ikke bliver sur eller ked over min opførsel. Det giver mig plads til at få styr på det hele i mit hovede!

når tingene kommer til at gå ud over din kæreste , så når du er falden ned igen, så gør han opmærksom på at du godt ved det gik ud over ham, og at det ikke var meningen og gi en undskyldning ..

ud fra det du skriver er du jo 100% bevist op at du lader det gå udover kæresten - synes hel klart du skal snakke med ham, og fortælle ham hvordan og hvorfor .. så han ved det ikke er ham den er gal med .. det andet er synd ..

det med job, synes bare du skal nyde han har et job ,.. tænk p de ting i har, se det positive frem for det negative .. så kommer man langt .. tingene ordner sig

send ham en lille sød sms, så han ved du elsker ham ..

Kloster skriver:

Jeg tror, du skal finde dig selv igen. Tænke over, hvilken kvinde du vil være og hvad du vil med dit liv. Tag ansvar for dig selv og den skønne familie, du i virkeligheden værdsætter.

Og hvordan når du så dertil... Hvad for nogle skridt kan du tage, for at komme tættere på det, du gerne vil...

Hvis det er boligsituationen, der æder alle dine positive tanker, skal du prøve at finde alle de positive ting, ved den situation du er i nu. Hvad er det positive ved jeres bolig nu? Der må være nogle? Hvad med økonomien ved boligen? Det er det er en lejet bolig (??) Boligsikring, at man "bare" kan flytte fra en lejet bolig osv.

Hvis det er den sure kvinde, du er gal på. Ja så skal du finde dit velvære fram igen... Hvad vil du med dit liv? Vil du have velvære i dit liv i form af bedre sundhed, overskud, motion, kost, det sociale liv, en god mor og en god kæreste. Så skal du finde de små skridt og komme igang med at styre dit liv i den retning du vil.... Skriv evt ned , hvad dine mål i livet er. Ell hvad for en person du gerne vil være og styr dig selv med små skridt imod den retning.

Mine egne erfaringer er ikke små  Vi har et hus i en lille lands"by", som vi har haft til salg i 6 år!! Vi har boet her i 15 år. Var ved at blive helt depri over vi ikke kunne få det solgt. Men man må jo se det positive i den situation, man er i. Vi har et udemærket hus, tæt ved skole, familien, vi har fået bygget værelser til alle drengene. Godt nok små værelser, men de er der. Og haven stikker ud mod åbne marker, så haven er ret fri også.

Et godt arbejde, gode venner/familie sund kost, motion og planer/mål i livet er det der virkelig kan give én energi og positivitet i livet.

Håber mit laaaange indlæg kan hjælpe dig lidt...

Positive tanker fra mig

Dit indlæg kan virkelig virkelig hjælpe mig!! Hold op hvor er jeg glad for du også skrev!!  (glædeståre) Jeg vil absolut følge alle dine råd, for du har virkelig ramt plet.
Vi bor til leje, så det er jo nemt at komme af med. Det er bare om at finde noget andet - men den tid skal jo nok komme. Det er bare mig der får strikken en 'historie' sammen i hovedet og så skal det hele gerne køre lige præcis efter det jeg havde forstillet mig, ellers kolapser min verden. Det er rigtig skidt, for det er sgu sjældent alt går nøjagtig som man forstiller sig det skal!

Tusinde tak fordi du skrev alt det du gjorde. Jeg gemmer dit indlæg på min computer, hvor skørt det end lyder. Jeg har brug for at læse det flere gange og virkelig få styr på mig selv, mit liv og hvad jeg vil med det. Jeg vil jo være glad og lykkelig og ikke den her sure kælling :-( Jeg vil have den uddannelse jeg har sat mig for at tage, ikke give op. Jeg vil værdsætte min dejlige familie og det, at min kæreste lader mine raseriudbrud gå ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg vil kæmpe for at komme i hus inden så længe, men lade være med at tro at det sker om 1 uge eller 1 måned! Finde de positive ting ved det sted vi bor nu, nyde tiden med vores lille herlighed og huske at lave nogle af de ting jeg gjorde før vi fik barn. Så jeg ikke føler jeg mister mig selv.

TAK igen! 

B&J skriver:

Ej hvor er jeg bare super glad for at læse din tekst... og dejligt du har sådan en vidunderlig kæreste

og ja når man får barn vender alt og tror det er kroppens måde at være på for nogle, for det er et kæmpe ansvar og der sker en masse og ingen søvn og en masse følelser og den med man er jo ikke lige så meget sammen med sin kæreste som man har været eller på samme måde..

Ja, han er da godt nok overbærende! Jeg er så super glad for, at han også kan se, at det slet ikke er ham den er gal med!

De første par uger efter fødslen havde jeg det rigtig skidt og mærkeligt. Hver aften kl. 18 græd jeg og havde slet ikke lyst til at være der hvor jeg var i mit liv. Jeg havde i virkeligheden lyst til bare at kravle op i skødet på min egen mor og bare ligge der til den lyse morgen. Det har været en omvæltning at skulle give  så meget af mig selv til et andet menneske, som ikke gav noget igen. (forstå mig ret). Og ja, pludselig kunne min kæreste og jeg ikke sidde for os selv og se en film, tage ud i byen og shoppe, gå på café osv.. Man forstiller sig.. Eller, jeg forstillede mig hvordan det ville være med barn, men man aner ikke hvad det er, før man står i det. Nu nyder jeg det at være mor og have en lille familie hver dag! Men jeg er jo åbenbart bare stadig sårbar og "nem at pisse af". Jeg er bare glad for, at min kæreste ved lige hvad jeg går igennem og bar eer der for mig og ikke lader sig mærke af, at jeg kan være en led kælling.

Tak!!

Storms-Mor skriver:

når tingene kommer til at gå ud over din kæreste , så når du er falden ned igen, så gør han opmærksom på at du godt ved det gik ud over ham, og at det ikke var meningen og gi en undskyldning ..

ud fra det du skriver er du jo 100% bevist op at du lader det gå udover kæresten - synes hel klart du skal snakke med ham, og fortælle ham hvordan og hvorfor .. så han ved det ikke er ham den er gal med .. det andet er synd ..

det med job, synes bare du skal nyde han har et job ,.. tænk p de ting i har, se det positive frem for det negative .. så kommer man langt .. tingene ordner sig

send ham en lille sød sms, så han ved du elsker ham ..

Ja, jeg fik snakket med ham i går fordi B&J sagde jeg skulle ;-) Og selvom ham og jeg ellers snakker så godt sammen, så havde jeg slet ikke skænket det en tanke at fortælle ham det. Sådan rigtig med at kigge ham i øjnene og sige, at han ikke er mit problem! Men at mine problemer går ud over ham. Det fik jeg gjort i går - og hvor er jegglad for jeg gjorde det. Han var fuldt ud forstående og vidste godt, at det intet havde med ham at gøre. Han mindede mig om, at jeg er (alt for) god til at lægge planer i mit hovede og hvis tingene ikke går snor lige efter min forstilling, så ramler min verden. Det skal jeg virkelig vænne mig af med, for det volder mig bare problemer. Det er jo for sørensen sjædent, at alting går lige efter ens hovede. Især når der er så mange andre mennesker end en selv involveret.

Jeg er glad for, at du også kan læse, at det ikke er ham der er mit problem. Jeg kan sgu nogle gange komme i tvivl, fordi jeg jo hele tiden er sur på ham. :-( Men inderst inde ved jeg jo godt, at det ikke er ham jeg er sur på!!! 

Anonym skriver:

Ja, han er da godt nok overbærende! Jeg er så super glad for, at han også kan se, at det slet ikke er ham den er gal med!

De første par uger efter fødslen havde jeg det rigtig skidt og mærkeligt. Hver aften kl. 18 græd jeg og havde slet ikke lyst til at være der hvor jeg var i mit liv. Jeg havde i virkeligheden lyst til bare at kravle op i skødet på min egen mor og bare ligge der til den lyse morgen. Det har været en omvæltning at skulle give  så meget af mig selv til et andet menneske, som ikke gav noget igen. (forstå mig ret). Og ja, pludselig kunne min kæreste og jeg ikke sidde for os selv og se en film, tage ud i byen og shoppe, gå på café osv.. Man forstiller sig.. Eller, jeg forstillede mig hvordan det ville være med barn, men man aner ikke hvad det er, før man står i det. Nu nyder jeg det at være mor og have en lille familie hver dag! Men jeg er jo åbenbart bare stadig sårbar og "nem at pisse af". Jeg er bare glad for, at min kæreste ved lige hvad jeg går igennem og bar eer der for mig og ikke lader sig mærke af, at jeg kan være en led kælling.

Tak!!

har du overvejet om der kan være tale om noget fødselsdepression?

Jeg kan ikke huske symptomerne på det, men det slog mig bare at du skrev det startede med uforklarig gråd efter du havde født.