Plaget af negative tanker

der er så mange som snakker om at det er rent positivt at blive mor.... at de elsker at bruge time efter time efter time hver dag bare på at lege med deres børn og intet andet... og det gør man får det så mega dårligt med sig selv når man savner at have lidt tid til sig selv noen gange!!! jeg elsker min søn (9½ måned) og han er mit et og alt! jeg kunne ikke leve uden ham og han er lyset i min dag. men jeg må indrømme jeg begynder at synes det er hårdt at gå hjemme, han starter i vs om en måned..

han er svær at få til at sove om aftenen så han sover som regel sent.. og vi bruger hele aftenen på at få ham til at sove så om aftenen har vi ikke tid til os selv eller hinanden herhjemme.. om dagen sover han kun meget lidt, så hvis jeg skal nå at lave aftensmad og vaske flasker og den slags så kan jeg ikke nå at sidde for mig selv og slappe af i hans sovetid... når han er vågen kan han ikke lege selv. ikke fordi han ikke vil og bliver sur, men fordi at hvis jeg sætter mig i lænestolen for at sidde lidt med min pc eller for at hækle lidt så kravler han straks hen til mig, rejser sig op af stolen og prøver at tage mit hækletøj/min pc/hvad jeg nu sidder med.. hvis jeg sætter mig hos ham på gulvet og bare kigger kan han godt lege med sine egne ting, men hvis jeg sætter mig hos ham på gulvet med mit hækletøj er det straks det han skal lege med igen..

så er faktisk nødt til at underholde ham KONSTANT for jeg kan ikke sidde med noget selv når han er vågen!!! kan mærke det begynder at tære på mig, for jo kan da godt få ham passet et par timer en gang imellem, men dte hjælper mig ikke så meget i det lange løb.. hvorfor kan nogen børn bare sidde stille på deres rumpe og lege imens min dreng er over alt og ikke bare kan sidde og lege? er self traknemmelig for han er nysgerrig aktiv og krudt i røven, men synes også bare det er hårdt..

og så når jeg tænker det, får jeg sååå dårlig samvittighed fordi andre mødre siger de bare eeelsker det og ikke har brug for den der migtid... ååååha

Jeg tænker nogen gange at mine børn er mega belastende De larmer, de plager, de roder og de piller ved alt, spørg ind til alt og kan sjældent enes mere end 5 min ad gangen og så græder den ene fordi den anden driller, slår eller slet og ret bare for at skabe sig. Jeg tror det er meget normalt man tænker 'HVORFOR kan i ikke bare være lige som andre børn og sidde stille og tie stille i bare 10 min' Men man elsker dem jo ikke mindre af den grund. Det er bare tanker og de flyver jo lige så hurtigt væk som de bliver tænkt. (at jeg så tænker det 30 gange om dagen er en anden snak )

Ved ikke om det hjælper, men jeg havde de samme tanker som dig. Min datter ville ikke sove og samtidig skulle hun hænge ved mig eller aktiveres hele tiden. Jeg kunne INTET foretage mig. Jeg kunne ikke få hende passet, da hun KUN ville ammes til hun var næsten 1 år gammel.

Jeg kan godt forstå du begynder at brænde ud. De mødre du taler om....mon ikke deres børn sover i løbet af dagen så de kan få lidt alenetid? For det er det der skal til for at man lige kan lade op igen.

Måske kan du tale med sp om jeres problemer med at få jeres dreng til at sove om aftenen. Den tid man har der som par, er bare så vigtig! Det ved jeg, for jeg havde den ikke selv og det tærer på forholdet