At sige det til familien - gode råd?

Hej Piger :-)

Så er det nu her jeg skal have fortalt min far, at jeg planlægger at gå i gang med insemination til oktober, for at gøre min datter til storesøster.

Han er nærmest den eneste der ikke ved det, og har været den der har været sværest at sige det til.

Jeg er så skide nervøs for hans reaktion, især da han tideligere har været god til at vise sin skuffelse.
Fx da jeg ventede min datter, kunne man se det så tydeligt, og han ville stadig ikke at jeg skulle sige det til familien.... Da jeg havde født, ventede han 2 dage med at komme og besøge os på sygehuset, og da han endeligt kom, for han over og så til min fasters 5 mdr gamle datter som han havde set dagen forinden i stedet for at se hans nye og eneste barnebarn....

Så der er flere ting der gør at jeg ikke er overbevist om at han hopper jublende over min lille hemmelighed

Jeg håber da så meget at jeg tager fejl, desværre er han af en anden generation.

Nogen der har nogle gode råd med på vejen?

Knus Pernille

Når han nu reagere som han gør, så tror jeg nok jeg ville vente med at fortælle det til den evt var der. Eller du hvertfald kommer tættere på.

Held og lykke med projektet.

Milla-Victoria's mor skriver:

Hej Piger :-)

Så er det nu her jeg skal have fortalt min far, at jeg planlægger at gå i gang med insemination til oktober, for at gøre min datter til storesøster.

Han er nærmest den eneste der ikke ved det, og har været den der har været sværest at sige det til.

Jeg er så skide nervøs for hans reaktion, især da han tideligere har været god til at vise sin skuffelse.
Fx da jeg ventede min datter, kunne man se det så tydeligt, og han ville stadig ikke at jeg skulle sige det til familien.... Da jeg havde født, ventede han 2 dage med at komme og besøge os på sygehuset, og da han endeligt kom, for han over og så til min fasters 5 mdr gamle datter som han havde set dagen forinden i stedet for at se hans nye og eneste barnebarn....

Så der er flere ting der gør at jeg ikke er overbevist om at han hopper jublende over min lille hemmelighed

Jeg håber da så meget at jeg tager fejl, desværre er han af en anden generation.

Nogen der har nogle gode råd med på vejen?

Knus Pernille

Ja, det kan jeg godt se er svært, men hvorfor er det at han bliver skuffet?

Og hvorfor så ikke bare vente med at fortælle ham noget, til du er gravid?

Milla-Victoria's mor skriver:

Hej Piger :-)

Så er det nu her jeg skal have fortalt min far, at jeg planlægger at gå i gang med insemination til oktober, for at gøre min datter til storesøster.

Han er nærmest den eneste der ikke ved det, og har været den der har været sværest at sige det til.

Jeg er så skide nervøs for hans reaktion, især da han tideligere har været god til at vise sin skuffelse.
Fx da jeg ventede min datter, kunne man se det så tydeligt, og han ville stadig ikke at jeg skulle sige det til familien.... Da jeg havde født, ventede han 2 dage med at komme og besøge os på sygehuset, og da han endeligt kom, for han over og så til min fasters 5 mdr gamle datter som han havde set dagen forinden i stedet for at se hans nye og eneste barnebarn....

Så der er flere ting der gør at jeg ikke er overbevist om at han hopper jublende over min lille hemmelighed

Jeg håber da så meget at jeg tager fejl, desværre er han af en anden generation.

Nogen der har nogle gode råd med på vejen?

Knus Pernille

Hvis du næsten er forberedt på hans reaktion så bare sig det sådan. " nå men vi tænker at starte i behandling til efteråret igen, så du kan forhåbentlig forvente et nyt barnebarn til sommer engang" eller så bare lad være med at fortælle ham om det og vent til du er gravid. hvis han er så lige glad som han lyder så, kan det jo være det samme. og hvis han så siger " hvorfor jeg ikke fået noget afvide?" så vil jeg bare sige" jamen jeg troede ikke du interesserede dig for det?!"

trunte89 skriver:

Når han nu reagere som han gør, så tror jeg nok jeg ville vente med at fortælle det til den evt var der. Eller du hvertfald kommer tættere på.

Held og lykke med projektet.

Tak skal du have

Og tak for dit råd.

Det tog mig en uges ferie hjemme hos ham at få det ud. Men sikke da en lettelse at få det sagt. Han tog det bedre end forventet, så nu behøver jeg ikke sige noget før der vokser sig et lille mirakel i min livmoder

Knus

Miss-86 skriver:

Ja, det kan jeg godt se er svært, men hvorfor er det at han bliver skuffet?

Og hvorfor så ikke bare vente med at fortælle ham noget, til du er gravid?

1000 tak for dit råd.

 

Jeg fik det sagt. Selv om det var umådeligt svært. Men det var bare noget der skulle ud, og sikke en lettelse at det er overstået  

Jeg har "skuffet" ham mange gange med de handlinger jeg har gjort, sidst da jeg ventede min datter. Jeg tror det skyldtes at han ser lidt gammeldags på tingene , og i bund og grund ønsker at jeg finder mig en mand og skaber en familie med ham.

Hans kommentar var blot, om ikke det var bedre at jeg fandt mig en kæreste..... Har nu være single i 6½ år.... så det er nemmere sagt end gjort

Men tak for hjælpen

Knus

La´chrissen skriver:

Hvis du næsten er forberedt på hans reaktion så bare sig det sådan. " nå men vi tænker at starte i behandling til efteråret igen, så du kan forhåbentlig forvente et nyt barnebarn til sommer engang" eller så bare lad være med at fortælle ham om det og vent til du er gravid. hvis han er så lige glad som han lyder så, kan det jo være det samme. og hvis han så siger " hvorfor jeg ikke fået noget afvide?" så vil jeg bare sige" jamen jeg troede ikke du interesserede dig for det?!"

Hejsa

1000 tak for dit råd

Jeg fik det sagt. Har svært ved at holde det inde, da jeg glæder mig voldsomt meget

 

Jeg er enlig mor, og vil i gang med at få barn nr. 2 på egen hånd. Hvilket jeg ved han ikke er meget for. Derfor forventede jeg en voldsom reaktion. Heldigvis var den ikke så slem som jeg forventede

Og nu bliver han da ikke voldsomt overrasket når jeg til vinter forhåbeligt kommer og fortæller at jeg skal være mor til to

Knus

 

Milla-Victoria's mor skriver:

Hejsa

1000 tak for dit råd

Jeg fik det sagt. Har svært ved at holde det inde, da jeg glæder mig voldsomt meget

 

Jeg er enlig mor, og vil i gang med at få barn nr. 2 på egen hånd. Hvilket jeg ved han ikke er meget for. Derfor forventede jeg en voldsom reaktion. Heldigvis var den ikke så slem som jeg forventede

Og nu bliver han da ikke voldsomt overrasket når jeg til vinter forhåbeligt kommer og fortæller at jeg skal være mor til to

Knus

 

Dejligt du fik det sagt så skal du ikke tænke på det. Og godt han tog det nogenlunde.

Milla-Victoria's mor skriver:

Tak skal du have

Og tak for dit råd.

Det tog mig en uges ferie hjemme hos ham at få det ud. Men sikke da en lettelse at få det sagt. Han tog det bedre end forventet, så nu behøver jeg ikke sige noget før der vokser sig et lille mirakel i min livmoder

Knus

Årh hvor dejligt!
Og ja, det må være dejligt ikke at skulle holde det hemmeligt mere. Måske når han lige får 'sundet' sig, han synes det er et spændende projekt at følge på sidelinjen.

Milla-Victoria's mor skriver:

1000 tak for dit råd.

 

Jeg fik det sagt. Selv om det var umådeligt svært. Men det var bare noget der skulle ud, og sikke en lettelse at det er overstået  

Jeg har "skuffet" ham mange gange med de handlinger jeg har gjort, sidst da jeg ventede min datter. Jeg tror det skyldtes at han ser lidt gammeldags på tingene , og i bund og grund ønsker at jeg finder mig en mand og skaber en familie med ham.

Hans kommentar var blot, om ikke det var bedre at jeg fandt mig en kæreste..... Har nu være single i 6½ år.... så det er nemmere sagt end gjort

Men tak for hjælpen

Knus

Nå det var godt

Jeg vidste ikke du var alene om det, så nu forstår jeg meget bedre ..

Jeg ønsker dig held & lykke med det hele og så lige

 fra mig