Sammen med bedste ven

HAHAHAH det skete for mig og nu har vi været gift i 10 år

Og ja - det er skide skræmmende først, fordi man ikke vil ødelægge et godt venskab. Men altsåååå... god sex. God ven. det blev til god kærlighed for mig.

Held og lykke med det.

Ihh hvor dejligt at høre!

Men så langt tør jeg nu ikke se ud i fremtiden.  Men nu må vi se hvad der sker. Jeg tror på det  

Marco og jeg var bedste venner - han sagde en dag efter et års tid at han havde følelser for mig. Jeg havde aldrig set ham på denne måde, og var bange for at venskabet var tabt på gulvet.

Vi har nu været sammen i 7 år og venter barn nr. 2

Han er ikke kun min kæreste og elsker - men stadig også min bedste ven. Han ville have mig, trods alle mine fejl. Dét er da verdens bedste kærlighed....

Held og lykke

Anonym skriver:

Ihh hvor dejligt at høre!

Men så langt tør jeg nu ikke se ud i fremtiden.  Men nu må vi se hvad der sker. Jeg tror på det  

Vi snakkede riiiiiiiiiiiiigtig meget om det. Den første aften vi knaldede var helt klart en 'fejl' Men altså. Så sad vi der og havde bare haft det bedste sex i mands minde med sin bedste ven...
Også snakkede vi. Og snakkede... også knaldede vi noget mere hehe.

Så blev vi enige om at vi jo var SINGLER, der bare knaldede... MMm...

Så vi kunne/skulle jo også se andre og vi havde også et par andre, hver især, som vi også så osv... Så var det at de andre blev sjældnere og sjældnere... og vi endte med at sove sammen stort set hver aften...

Så snakkede vi noget mere. Så sagde jeg til ham at nu var jeg blevet forelsket i ham og vi havde aftalt at være ÆRLIGE omkring vores følelser osv...

Og jeg syntes vi skulle være kærester. Vi var alligevel sammen hele tiden, vi havde god sex og vores fremtidsønsker var kompatible. Så sagde han: NEJ!!!!!!!!!!!!

Også tænkte jeg: Haha Jeg skal nok få dig. - du kan ikke sige nej

så gik der 2 dage også fik jeg en ca 20 km lang mail på arbejdet om hvorfor vi ALLIGEVEL skulle være kærester og at han var meget meget forelsket i mig også

Også blev vi kærester... og 8 mrd senere havde vi et hus. Halvandet år efter blev vi gift med Idun i maven

Bellas Mor skriver:

Marco og jeg var bedste venner - han sagde en dag efter et års tid at han havde følelser for mig. Jeg havde aldrig set ham på denne måde, og var bange for at venskabet var tabt på gulvet.

Vi har nu været sammen i 7 år og venter barn nr. 2

Han er ikke kun min kæreste og elsker - men stadig også min bedste ven. Han ville have mig, trods alle mine fejl. Dét er da verdens bedste kærlighed....

Held og lykke

Jæpz Præcis sådan det

Jeg ville snakke med ham omkring det. Det væreste er nemlig hvis den ene har lidt flere følelser i klemme end den anden så er det svært at gå tilbage til et godt venskab igen (kan siges fra egen erfaring) Men hvis han er lige så meget på så synes jeg da I skal tage springet og så kan I jo altid derfra. Det kan jo være at I prøver og efter et par måneder så finder ud af det ikke skulle være jer alligevel og så alligevel er gode venner alligevel da ingen skade er sket men måske ender det med at være jer for livet.

Så prøv at høre ham ad hvordan han har det.

allerede nu vil det aldrige blive det samme mellem jer... så i kan lige så godt give det en chance... det er bare min mening

hellere fortryde det du gjorde end det du aldrig fik gjort

Anonym skriver:

Okay, det skulle aldrig være sket det her, men er alligevel så dejligt.

Jeg har verdens bedste ven, han er en der altid kun er et opkald væk og vi kan sludre i flere timer ad gangen, hvis det skulle være. Folk har mange gange set os som kærester, uden at vi har været det. Aldrig mere end vennefølelser.

Men det smuldrede lidt til en fest i fredags. Jeg har været single i 4 måneder nu og trængte til en tur i byen, og så endte jeg hjemme hos min ven. Det var rigtig dejligt, både at være sammen med ham og at kysse med ham. Det føltes så naturligt, men aligevel.

Jeg er så bange for at gå skridtet videre med ham. Kan mærke at både han og jeg vil. Men hvad nu hvis det hele bare smuldrer og vi ikke forbliver venner? Og hvad vil folk ikke sige til det? Hvordan skal det mon fungere?

Man skal squ holde sig fra at knalde med venner. Suk. Aner ikke hvad jeg ville med denne tråd, måske et godt råd? 

Jeg vil sige go for it

Anonym skriver:

Okay, det skulle aldrig være sket det her, men er alligevel så dejligt.

Jeg har verdens bedste ven, han er en der altid kun er et opkald væk og vi kan sludre i flere timer ad gangen, hvis det skulle være. Folk har mange gange set os som kærester, uden at vi har været det. Aldrig mere end vennefølelser.

Men det smuldrede lidt til en fest i fredags. Jeg har været single i 4 måneder nu og trængte til en tur i byen, og så endte jeg hjemme hos min ven. Det var rigtig dejligt, både at være sammen med ham og at kysse med ham. Det føltes så naturligt, men aligevel.

Jeg er så bange for at gå skridtet videre med ham. Kan mærke at både han og jeg vil. Men hvad nu hvis det hele bare smuldrer og vi ikke forbliver venner? Og hvad vil folk ikke sige til det? Hvordan skal det mon fungere?

Man skal squ holde sig fra at knalde med venner. Suk. Aner ikke hvad jeg ville med denne tråd, måske et godt råd? 

Det er da ikke det værste der kunne ske. I kender hinanden aldeles godt, så I skal ikke til og lære hinanden at kende.

Som du skriver, så vil dit hjerte gerne, så følg hjertet

Anonym skriver:

Okay, det skulle aldrig være sket det her, men er alligevel så dejligt.

Jeg har verdens bedste ven, han er en der altid kun er et opkald væk og vi kan sludre i flere timer ad gangen, hvis det skulle være. Folk har mange gange set os som kærester, uden at vi har været det. Aldrig mere end vennefølelser.

Men det smuldrede lidt til en fest i fredags. Jeg har været single i 4 måneder nu og trængte til en tur i byen, og så endte jeg hjemme hos min ven. Det var rigtig dejligt, både at være sammen med ham og at kysse med ham. Det føltes så naturligt, men aligevel.

Jeg er så bange for at gå skridtet videre med ham. Kan mærke at både han og jeg vil. Men hvad nu hvis det hele bare smuldrer og vi ikke forbliver venner? Og hvad vil folk ikke sige til det? Hvordan skal det mon fungere?

Man skal squ holde sig fra at knalde med venner. Suk. Aner ikke hvad jeg ville med denne tråd, måske et godt råd? 

Lyt til dit hjerte.. Og gi det en chance..  

Måske finder i ud af at i passer skide godt sammen, og så er det altså ikke alle der bliver mega uvenner efter et forhold.. Så prøv i det mindste at starte i det små med ham, og ved at det er din bedste ven, så kender han dig jo ud og ind nærmest, så du slipper for alt det med at præsentere dig, passe på hvad du siger og skal fremvise dig på forskellige måder. 

Tag chancen, man ved jo aldrig!

Har du fået snakket med ham?