Sammen med bedste ven

Okay, det skulle aldrig være sket det her, men er alligevel så dejligt.

Jeg har verdens bedste ven, han er en der altid kun er et opkald væk og vi kan sludre i flere timer ad gangen, hvis det skulle være. Folk har mange gange set os som kærester, uden at vi har været det. Aldrig mere end vennefølelser.

Men det smuldrede lidt til en fest i fredags. Jeg har været single i 4 måneder nu og trængte til en tur i byen, og så endte jeg hjemme hos min ven. Det var rigtig dejligt, både at være sammen med ham og at kysse med ham. Det føltes så naturligt, men aligevel.

Jeg er så bange for at gå skridtet videre med ham. Kan mærke at både han og jeg vil. Men hvad nu hvis det hele bare smuldrer og vi ikke forbliver venner? Og hvad vil folk ikke sige til det? Hvordan skal det mon fungere?

Man skal squ holde sig fra at knalde med venner. Suk. Aner ikke hvad jeg ville med denne tråd, måske et godt råd? 

Tænk med hjertet. Det er ikke det værste der kan ské at du forelsker dig i din bedste ven.

aarhusmor skriver:

Tænk med hjertet. Det er ikke det værste der kan ské at du forelsker dig i din bedste ven.

Hjertet siger ja, men hjernen er i tvivl.

følg hjertet. Det vil alligevel aldrig blive det samme, nu I har været sammen

Anonym skriver:

Hjertet siger ja, men hjernen er i tvivl.

det er bedre at det er hjertet der siger ja, end at det er lysten. Men taenk over det, lyt til dit hjerte og snak maaske med ham om det.

Yurie skriver:

det er bedre at det er hjertet der siger ja, end at det er lysten. Men taenk over det, lyt til dit hjerte og snak maaske med ham om det.

Det vil jeg gøre. Vi har kun lige snakket kort tid sammen efter, og nu koger han hjernen ud på Roskilde, så er nok først til at komme i kontakt med om en uges tid. 

Vidunderligeunger skriver:

følg hjertet. Det vil alligevel aldrig blive det samme, nu I har været sammen

DO it....

Anonym skriver:

Okay, det skulle aldrig være sket det her, men er alligevel så dejligt.

Jeg har verdens bedste ven, han er en der altid kun er et opkald væk og vi kan sludre i flere timer ad gangen, hvis det skulle være. Folk har mange gange set os som kærester, uden at vi har været det. Aldrig mere end vennefølelser.

Men det smuldrede lidt til en fest i fredags. Jeg har været single i 4 måneder nu og trængte til en tur i byen, og så endte jeg hjemme hos min ven. Det var rigtig dejligt, både at være sammen med ham og at kysse med ham. Det føltes så naturligt, men aligevel.

Jeg er så bange for at gå skridtet videre med ham. Kan mærke at både han og jeg vil. Men hvad nu hvis det hele bare smuldrer og vi ikke forbliver venner? Og hvad vil folk ikke sige til det? Hvordan skal det mon fungere?

Man skal squ holde sig fra at knalde med venner. Suk. Aner ikke hvad jeg ville med denne tråd, måske et godt råd? 

Mit råd ville være GO FOR IT!!

Jeg har selv stået i samme situation. Jeg havde en fantastisk ven. Vi delte alt! Vi græd ud ved hinanden, når kæresterne var dumme og vi hyggede os virkelig i hinandens selvskab. Ingen af os havde nogensinde følt andet end venskabelige følelser.

En dag i byen og lidt for meget alkohol resulterede i at vi kyssede lidt! Tiden efter var en smule akavet, men efter lidt snak og en konstatering af at vi ikke rigtig brød os om tanken om at den anden skulle være sammen med andre, blev vi kærester!

Vi har været sammen i 8 år og har den skønneste lille datter sammen

Lunae skriver:

Mit råd ville være GO FOR IT!!

Jeg har selv stået i samme situation. Jeg havde en fantastisk ven. Vi delte alt! Vi græd ud ved hinanden, når kæresterne var dumme og vi hyggede os virkelig i hinandens selvskab. Ingen af os havde nogensinde følt andet end venskabelige følelser.

En dag i byen og lidt for meget alkohol resulterede i at vi kyssede lidt! Tiden efter var en smule akavet, men efter lidt snak og en konstatering af at vi ikke rigtig brød os om tanken om at den anden skulle være sammen med andre, blev vi kærester!

Vi har været sammen i 8 år og har den skønneste lille datter sammen

Jeg tog chancen og skrev til ham, om hvad der nu skulle ske, og lagde direkte kortene på bordet med at jeg er ret glad for ham, men samtidig er bange for at fucke det hele op.

Han var positiv og svarede at han "ikke ville have noget imod det". Så nu må vi se 

HAHAHAH det skete for mig og nu har vi været gift i 10 år

Og ja - det er skide skræmmende først, fordi man ikke vil ødelægge et godt venskab. Men altsåååå... god sex. God ven. det blev til god kærlighed for mig.

Held og lykke med det.