Weeee, er i dag 20+0! Ih hvor tiden er gået stærkt, og er ret overvældet over at jeg er halvvejs..
Skal til MD scanning på onsdag, og jeg er ret sikker på efterhånden at jeg mærker liv, stortset hver dag... Og jeg er bare poppet ud de sidste 3 uger, men har endnu ikke taget på..
Så det er jo også vældig skønt..
Så til ØV´´ et...
Jeg mistede min biologiske farmor mellem jul og nytår,.. Hun nåede aldrig at få at vide at hun skulle være oldemor igen...
Og i skrivende stund sidder jeg på nåle, for jeg frygter der snart kommer et opkald om min anden "farmor" Min farfar var gift for 2 gang, med verdens mest fantastiske kvinde...
Hun er 75 år gammel, et livsstykke af den anden verden, og har altid elsket hende højt.. Hun fik en blodprop i hjernen i aug sidste år, og hun kæmpede sig tilbage til livet.. Men kort efter jul blev hun pludselig lammet i spiserøret, og de fandt ud af en eller anden mærkelig nerve sygdom, som der er ganske få tilfælde af om året.. Den kom hun også nogenlunde igennem, men så i påsken gik det helt galt..
Hun blev indlagt med meget store mavesmerter, og de finder først ud af da det er gået galt, at hun har bylder på tyktarmen, som er spruget..
Fik et opkald fra min mor i går, at nu var det ved at være slut, så vi hastede til sygehuset, hvor vi sagt farvel til hende, for hun får hverken, drop, væske eller sonde.. Hun er godt dopet med morfin, og lige nu er det blot et spørgsmål om tid..
Når hun er væk har jeg ikke flere bedste forældre... Men jeg har heldigvis mange fantastiske oplevelser og minder, som jeg kan fortælle videre om mit barns oldeforældre...
Havde bare brug for at fortælle...
