Måske gravid, og ønsker ikke et barn mere nu!

Jeg er normalt meget ansvarlig, og påpasselig med at beskytte mig og ikke have skiftende partnere.

Jeg har heller ikke været sammen med andre end min x mand de seneste 5 år.

Men jeg blev single her for et halvt år siden, og har så datede et par fyre. Jeg har som nævnt ikke været sammen med andre end min  x mand, og følte på en måde jeg trængte lidt til at løbe mine horn af.

Så jeg var sammen med begge mænd efter nogle dates(håber ikke at i ser alt for dømmende på mig), og jeg er nu altså på minipiller.

Men den seneste uge(jeg forventer mens på onsdag) har jeg haft ALLE de samme symptomer som jeg havde da jeg blev gravid med min datter, og jeg synes jeg kunne fremtrylle en svag streg på en test i dag.

Så nu er jeg selvfølgelig rædselsslagende for at jeg er blevet gravid.

Jeg har på INGEN måde lyst til at få et barn mere lige nu. Min datter er kun 1 år, og jeg ville meget gerne at hun havde mig for sig selv de første par år.

Udover det så ved jeg ikke hvem faderen er. De overlapper ligesom hinanden

Den ene ville være en god far, og jeg ved han ville støtte mig og barnet 100% og være der.

Den anden.. not so much! Så det er noget af en satsning synes jeg.

Jeg synes det er hårdt at være ene mor til én. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hårdt det er til to!

Men samtidigt får jeg virkelig ondt i maven når jeg kigger på min datter, og forestiller mig at det er sådan en uskyldig, smuk skabning jeg ville skulle fjerne! og hendes lillebror eller lillesøster. Det gør bare SÅ ondt at tænke på!

Hvad ville i have gjort?

Jeg ved godt jeg måske maler fanden på væggen før han er her. Men jeg vil virkelig gerne have tænkt det her ordentligt igennem hvis nu uheldet er ude. Hellere være forberedt på det værste og så blive glædeligt overrasket!

Anonym skriver:

Jeg er normalt meget ansvarlig, og påpasselig med at beskytte mig og ikke have skiftende partnere.

Jeg har heller ikke været sammen med andre end min x mand de seneste 5 år.

Men jeg blev single her for et halvt år siden, og har så datede et par fyre. Jeg har som nævnt ikke været sammen med andre end min  x mand, og følte på en måde jeg trængte lidt til at løbe mine horn af.

Så jeg var sammen med begge mænd efter nogle dates(håber ikke at i ser alt for dømmende på mig), og jeg er nu altså på minipiller.

Men den seneste uge(jeg forventer mens på onsdag) har jeg haft ALLE de samme symptomer som jeg havde da jeg blev gravid med min datter, og jeg synes jeg kunne fremtrylle en svag streg på en test i dag.

Så nu er jeg selvfølgelig rædselsslagende for at jeg er blevet gravid.

Jeg har på INGEN måde lyst til at få et barn mere lige nu. Min datter er kun 1 år, og jeg ville meget gerne at hun havde mig for sig selv de første par år.

Udover det så ved jeg ikke hvem faderen er. De overlapper ligesom hinanden

Den ene ville være en god far, og jeg ved han ville støtte mig og barnet 100% og være der.

Den anden.. not so much! Så det er noget af en satsning synes jeg.

Jeg synes det er hårdt at være ene mor til én. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hårdt det er til to!

Men samtidigt får jeg virkelig ondt i maven når jeg kigger på min datter, og forestiller mig at det er sådan en uskyldig, smuk skabning jeg ville skulle fjerne! og hendes lillebror eller lillesøster. Det gør bare SÅ ondt at tænke på!

Hvad ville i have gjort?

Jeg ved godt jeg måske maler fanden på væggen før han er her. Men jeg vil virkelig gerne have tænkt det her ordentligt igennem hvis nu uheldet er ude. Hellere være forberedt på det værste og så blive glædeligt overrasket!

Sikke noget!

Se, om du ikke kan finde lidt fritid - uden din datter - til at tænke scenarier igennem. Det kræver en udsovet hjerne og lidt overskud at gennemtænke dit dilemma.

jeg ville beholde barnet. men jeg er ikke dig. og det er rockerhårdt med 2 børn i den alder. har selv 2 tæt ved hinanden.

jeg dømmer dig ikke men syntes selfølgelig det er synd at det er sket og et liv muligvis går tabt. men du skal gå efter hvad du føler.

mange tanker

må indrømme vis jeg var i dit sted fik jeg en abort, jeg er ik den store fan af aborter, men som du selv skriver du ved ik hvem faren er og du har ik brug for et barn mere pt , jeg har vert ene mor til to små børn da faren og jeg ik kunne finde ud af det sammen og det har da ik altid vert nemt har heller ik haft nogle fri wee som mange andre har da han ik har haft noget med dem at gøre, og det kan nemt ske at den "kommene" far heller ik vil ha noget samvær med din lille. men ting dig godt om, ved godt det er lidt rodet skreved men ved ik lige hvordan jeg skulle formelere mig best

og så får du lige et med på vejen her fra

Tankerne har kørt på højtryk de sidste par dage, og venter bare i rædsel på om min menstruation kommer eller ej

Jeg tager hele tiden mig selv i at tænke at jeg selvfølgelig skal have en abort. Men jeg kan godt mærke der er noget i min mave der forsøger at overtale mig til noget andet.

Jeg tror dog at hvis uheldet er ude vil det eneste fornuftige for mig selv, de potentielle fædre og min datter at få en abort!

Anonym skriver:

Tankerne har kørt på højtryk de sidste par dage, og venter bare i rædsel på om min menstruation kommer eller ej

Jeg tager hele tiden mig selv i at tænke at jeg selvfølgelig skal have en abort. Men jeg kan godt mærke der er noget i min mave der forsøger at overtale mig til noget andet.

Jeg tror dog at hvis uheldet er ude vil det eneste fornuftige for mig selv, de potentielle fædre og min datter at få en abort!

Øv for en situation.

Men nogle gange er fornuft ikke det man skal følge... Du bliver nødt til at mærke ordentlig efter.