Andres reaktion på kønnet af vores barn!!

Rukke skriver:

Hej

Jeg er en smule forvirret og lidt stødt!

Jeg venter mig med vores 3. barn. Vi har to dejlige drenge i forvejen på 9 og 6 år.

Min graviditet denne gang, har og er helt anderledes, end de to andre gange, hvor de var meget ens.

Det har selvfølgelig gjort at omverden (og egentlig også os) har troet at det denne gang ville blive en pige.

Vi var tl kønsscanning da jeg var 15+1 og fik afvide at der lå endnu en lille dreng  hvilket jo er dejligt! (har ikke været til MD endnu).

Men her er så problemet:

Jeg kan næsten ikke magte den måde folk reagerede/reagere på når de hører det.

-"Ej hvor dejligt, tillykke.....så kommer pigen nok næste gang". -

"Nåhh...ingen pige, heller ikke denne gang".

Næste gang? det syntes jeg da er flabet at sige? Det bliver sagt med et glimt i øjet og et smil på læben, men kan ikke lade vær med at tage det til mig??

Jeg har hele tiden sagt, når folk spurgte, at jeg da regnede med at det blev endnu en dreng (da sansynligheden var størst for det) og har ikke givet udtryk for at jeg egentlig troede det var en pige (da graviditeten er så anderledes)... så folk kan da umuligt være skuffede på mine vegne?

det kan godt være alt dette lyder lidt rodet Men er bare så forvirret!!

Hvorfor blive folk (venner, familie, kollegaer) skuffet over at vi skal have endnu en dreng??  

 

 

kan godt forstå du er skuffet over det

det er så tarveligt a folk at si dette.

har dog selv været det hele igemmen min far gav så meget udtryk for han ville ha en dreng så kan ku leje med et togbane ting han har og min mor en pi og så ku man ditten og datten

og manden en dreng bare ved 3d snanning da han hørte d blev en pige sa han nogle ting der sårede mig og det der er indnu mere nederen er det er optaget på dvden da han sa det under optagelsen

blev så ked af det at jeg bare hade lyst til a tude over det 

det bliver skønt med en dreng og ka godt forstå du er stødt..!

og tillykke med ham

Tvebakken skriver:

Hejsa,
Jeg tror nu ikke,det handler om, at drenge er i lavere kurs end piger.
Selv fik jeg min 3. Pige her i maj, de 2 store er 6 og 8.
Og jeg har endda fået kommentaren at det da var synd for fadere., at det ikke kunne blive end dreng. Folk kommenterede så ofte på den, at jeg til sidst selv blev i tvivl om, om han mon var skuffet - på trods af, at han jo bestemt gav udtryk for det modsatte. Næsten som om, at hvis man har 2 ens, så er det for at prøve det andet køn, hvis man skal have en 3'er.
Så tror ikke, det har noget med det ene køn, kontra det andet at gøre - men simpelthen det at prøve begge slags.

Vi er LYKKELIGE for vores 3 pige, ville ikke have ønsket det anderledes, og jeg er sikker på, det er det samme for jer og jeres 3 skønne drenge.

Ja, det er nok rigtigt, at det ikke er køn kontra køn, men forventningen om at man får begge køn.

Vi ville da også rigtig gerne have en lille pige, men en lille dreng er da lige så dejligt!

ville bare ønske at alle andre også ville hoppe og danse, og være lige så glade for det, som vi er

Rukke skriver:

Hej

Jeg er en smule forvirret og lidt stødt!

Jeg venter mig med vores 3. barn. Vi har to dejlige drenge i forvejen på 9 og 6 år.

Min graviditet denne gang, har og er helt anderledes, end de to andre gange, hvor de var meget ens.

Det har selvfølgelig gjort at omverden (og egentlig også os) har troet at det denne gang ville blive en pige.

Vi var tl kønsscanning da jeg var 15+1 og fik afvide at der lå endnu en lille dreng  hvilket jo er dejligt! (har ikke været til MD endnu).

Men her er så problemet:

Jeg kan næsten ikke magte den måde folk reagerede/reagere på når de hører det.

-"Ej hvor dejligt, tillykke.....så kommer pigen nok næste gang". -

"Nåhh...ingen pige, heller ikke denne gang".

Næste gang? det syntes jeg da er flabet at sige? Det bliver sagt med et glimt i øjet og et smil på læben, men kan ikke lade vær med at tage det til mig??

Jeg har hele tiden sagt, når folk spurgte, at jeg da regnede med at det blev endnu en dreng (da sansynligheden var størst for det) og har ikke givet udtryk for at jeg egentlig troede det var en pige (da graviditeten er så anderledes)... så folk kan da umuligt være skuffede på mine vegne?

det kan godt være alt dette lyder lidt rodet Men er bare så forvirret!!

Hvorfor blive folk (venner, familie, kollegaer) skuffet over at vi skal have endnu en dreng??  

 

 

Åååh folk og deres spydige kommentarer...... Jeg synes at det da må være skønt med endnu en dreng  

For mig handler det ikke om at få begge køn, men om at få raske og sunde børn. Dét er vigtigt og gør mig glad!

Vi har en dreng i forvejen og venter en dreng mere til september og ja folk har også været sådan lidt "nå, æv det ikke blir en pige....." men jeg synes da bare det er skønt med en dreng mere og tænker at det må være fedt at være brødre!

Men man blir ofte påvirket af folks kommentarer - Folk har bare så travlt med at have deres mening og blande sig

Knus Rikke

Rukke skriver:

Hej

Jeg er en smule forvirret og lidt stødt!

Jeg venter mig med vores 3. barn. Vi har to dejlige drenge i forvejen på 9 og 6 år.

Min graviditet denne gang, har og er helt anderledes, end de to andre gange, hvor de var meget ens.

Det har selvfølgelig gjort at omverden (og egentlig også os) har troet at det denne gang ville blive en pige.

Vi var tl kønsscanning da jeg var 15+1 og fik afvide at der lå endnu en lille dreng  hvilket jo er dejligt! (har ikke været til MD endnu).

Men her er så problemet:

Jeg kan næsten ikke magte den måde folk reagerede/reagere på når de hører det.

-"Ej hvor dejligt, tillykke.....så kommer pigen nok næste gang". -

"Nåhh...ingen pige, heller ikke denne gang".

Næste gang? det syntes jeg da er flabet at sige? Det bliver sagt med et glimt i øjet og et smil på læben, men kan ikke lade vær med at tage det til mig??

Jeg har hele tiden sagt, når folk spurgte, at jeg da regnede med at det blev endnu en dreng (da sansynligheden var størst for det) og har ikke givet udtryk for at jeg egentlig troede det var en pige (da graviditeten er så anderledes)... så folk kan da umuligt være skuffede på mine vegne?

det kan godt være alt dette lyder lidt rodet Men er bare så forvirret!!

Hvorfor blive folk (venner, familie, kollegaer) skuffet over at vi skal have endnu en dreng??  

 

 

Åh ja, alle de velmenende kommentarer, man som gravid skal lægge øre til....

Det er skrøbeligt, og man må bare prøve ikke at blive såret over det.

Da vi ventede pige nr. 2, blev jeg ofte mødt med et "nårh" som reaktion på kønnet. Eller "det ville nu have været rart at prøve begge dele", som om identiteten på en baby ligger i kønnet, og som om "man har prøvet det hele", når man har en af hver... 

Tillykke med endnu en skøn baby 

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg forstår sagtens din frustration. Det er sku også en lidt underlig holdning at have. :/

Her er det svigermor der presser på for at det blvier en pige - så skal hun forkæles men blvier det en dreng er det øv - hun vil så gerne vi får en pige fordi hun selv har fået 3 drengebørn.. Nu har jeg så mistet to gange og jeg er fløjtende ligeglad med hvad køn det blvier.. Jeg ved dog at svigermor nok skal give en kommentar med på vejen.. Hvorfor de har behov for det kan jeg desværre ikke svare på.

Der er nogen meget indgroede ideer om det med køn.

Jeg er yngst af tre piger og har hele opvægsten måtte høre fra bedsteforældrer, at jeg skulle jo have været en dreng. Min bedstemor blev vildt fornærmet en gang jeg som ca 10-åring fik nok og svarede, at jeg faktisk var ret glad for at være en pige. Hvad i al verden troede hun? Skulle jeg bare tage en kønsskifteopreation for at rette det op?

Mine egne forældrer har aldrig sagt den slags - men min far var nok alligevel lidt skuffet, for da han begyndte at få børnebørn gik han jo helt amok over drengene. Pigerne er han også glad for, men drengene står altså i en særposition hos ham - med det resultat at både vi piger og især min mor blev rigtig ked af det. Det er noget pjat, det der med, at man skal have "sit eget" køn for at kunne lege på sin egen måde. Jeg ønskede mig i alle år som lille elektrisk togbane - men jeg fik det aldrig, for jeg var jo en pige, så jeg "mente det sikkert ikke så alvorligt".

Det sker, at min mand siger ting som f eks "jeg skal skifte hjul på bilen. Lillebror vil sikkert være med." - men så får han altså et småskarpt svar tilbage, at han må huske også at spørge Storesøster, om hun har lyst til også at være med. Jeg ved nemlig, at hun gerne vil, men han tænker ikke på det, fordi han er inde i den der automatiske tankegang, at det er en drengeting. Det er noget afsindigt pjat, og egentlig er det utrolig, at de forskelle bliver opretholdt, når man ellers i samfundet gør sit bedste, for at sidestille kønnene.

Bare lige et surt opstød fra mig. Beklager at det blev lidt langt...

Rukke skriver:

Hej

Jeg er en smule forvirret og lidt stødt!

Jeg venter mig med vores 3. barn. Vi har to dejlige drenge i forvejen på 9 og 6 år.

Min graviditet denne gang, har og er helt anderledes, end de to andre gange, hvor de var meget ens.

Det har selvfølgelig gjort at omverden (og egentlig også os) har troet at det denne gang ville blive en pige.

Vi var tl kønsscanning da jeg var 15+1 og fik afvide at der lå endnu en lille dreng  hvilket jo er dejligt! (har ikke været til MD endnu).

Men her er så problemet:

Jeg kan næsten ikke magte den måde folk reagerede/reagere på når de hører det.

-"Ej hvor dejligt, tillykke.....så kommer pigen nok næste gang". -

"Nåhh...ingen pige, heller ikke denne gang".

Næste gang? det syntes jeg da er flabet at sige? Det bliver sagt med et glimt i øjet og et smil på læben, men kan ikke lade vær med at tage det til mig??

Jeg har hele tiden sagt, når folk spurgte, at jeg da regnede med at det blev endnu en dreng (da sansynligheden var størst for det) og har ikke givet udtryk for at jeg egentlig troede det var en pige (da graviditeten er så anderledes)... så folk kan da umuligt være skuffede på mine vegne?

det kan godt være alt dette lyder lidt rodet Men er bare så forvirret!!

Hvorfor blive folk (venner, familie, kollegaer) skuffet over at vi skal have endnu en dreng??  

 

 

 til dig og så op i r.... med hvad fol siger og tænker. Står i næsten sammen situation, da vi har en dreng og venter en lille ny, vi endnu ikke kender kønnet på, men skal og ligge øre til meget om små piger.

Tillykke med dine 3 dejlige drenge.

Det kan være de prøver at imødekomme et ønske som DE tror I havde om at få en pige som rosinen i pølseenden og så er det en indirekte måde at spørge jer om, hvorvidt I er glade for det eller ej??

Prøvat alde være med at tage det ind - og ellers så bare sig det - 'ved du hvad, jeg er bare så glad for at vi skal have 3 brødre' - så kan det være de holder mund

Jeg synes 3 brødre lyder skønt