Kay skriver:
Ja så kom den store dag... og her kommer så en bryllups beretning... der skete mange uforudsete ting... men en dejlig dag, og fuldstændig uforglemmelig.
vi venter stadig på at få mange af de billeder der er blevet taget... men jeg har fundet lidt frem til jer 
både fra fotograferne (her venter vi også stadig på flere, men vi får dem sendt på mail enkeltvis når de er klar ) og fra svigerfars kamera
Fotograferne er http://www.harms-gilleleje.dk
jeg sov hjemme ved mine forældre, og vågnede lørdag morgen kl 6, en time før vækkeuret ringede. Jeg havde ik sovet ret godt den nat, så jeg blev liggende og puttede og slappede af og nød det indtil 6.45 hvor jeg stod op og tog lidt tøj på, min mor stod op og vi kørte ned på vest stranden og gik med hundene. Det samme sted hvor vi om aftenen havde planlagt picknik.
på vejen hjem kørte vi omkring bageren og købte morgen brød, og hentede nogle forudbestilte "hjertebrød" der skulle bruges til frokosten senere. vi kommer hjem til et pænt dækket morgen bord og kan sidde og slappe lidt af inden frisøren kommer.
Far, lillebror og min mors veninde skal klippes, så de kommer først til, imens jeg sidder og nydder morgenmaden og har god tid. min svigerinde får sat hår, og det gør min brudepige også, imens jeg hjælper med at pynte i havden med sommmerfugle og hvidt tyl, det var så smukt på den store gammle troldhassel midt i haven.
Min far køre afsted, da han skal til bisættelse af en af hans brandmands kollegaer, bisættelsen er kl. 10 og vi skal køre her fra kl. 11, det passer lige med at han kan komme hjem og nå at skifte tøj, da han til bisættelsen skal havde Galla uniformen på, og det skal han ikke til bryllupet.
en anden af min mors veninder, der er kosmetolog kommer for at sminke os, og brudepigen bliver den første. så blev det min tur til at få sat hår, imens de andre dækker frokost bordet, og gør klar til senere.
jeg sidder og får sat hår da min telefon ringer, så jeg sætter den på højtaler. Det er kim, der fortæller at han står på motor vejen og at bilen ikke kan køre længere. frisøren og min mors veninde begynder at grine, og tror ikke rigtig på det, men min bror kan se i mine øjne at jeg kan høre det ikke bare er for sjov. så han springer op af sofaen og går igang med at tage tøj på så han kan nå at hente kim, der også lige skulle nå at havde brudebuketten med på vejen. det giver en lidt stresset stemning, nok især i min mave.
mit hår bliver sat færdigt og kim ringer igen, hans forældre er heldigvis i god til og på vej af samme motor vej, så den kan havde ham med. Så der kommer lidt mere ro på, og jeg slapper mere af.
mackuppen bliver lagt, og det er tid til at få kjolen på. her hjælper brudepigen og svigerinden, men kjole og smykker, klokken er 10.45 og jeg er klar, det samme er brudepigen, svigerinden og min mor. men min far lader vente på sig.
fotograferne kommer for at tage billeder af mig, og som overraskelse kommer den bil jeg har været forelsket i siden jeg var lille også, en Pink cadillac cabriolet. Det er en ven af min far der ejer bilen, men hele familien havde bildt mig ind at han var i USA og jeg derfor ikke kunne blive kørt i den bil. Nej hvor blev jeg glad da jeg så den holde ude foran.
vi skulle havde kørt kl. 11, men 10.53 er min far stadig ikke dukket op. det stresser ikke mig, men resten af familien, da jeg jo føler mig klar og de har nogle ting de skal nå når vi er kørt.
10.55 kommer min far små løbende ind af gangstien imens han knapper skjorten op. Organisten der skulle spille til begravelsen havde taget fejl af tiden, så de var kommet igang 20 min. senere end forventet. min far var kørt der ude fra lige efter kisten var kommet i bilen.
11.05 sidder vi i bilen, det regner, så jeg forventer ikke at vi bliver viet udendørs. vi køre en god omvej, da vielsen jo først er kl 11.30. en tur i en bil jeg har drømt om siden jeg var en lille pige, og så bilen første gang. min far sider foran og mig og min brugepige sidder bagved, og har begge sommerfugle i maven, jeg tror næsten hun er mere nervøs end mig. Men det er også stort for en 12 årrig pige at være brudepige.
På køreturen klare det helt op, og solen skinder. Da vi køre op af den lille vej til Nakkehoved fyr får jeg et lille sug i maven, nu er det nu. Vi får af vide at vielsen alligevel bliver uden dørs, og min svigerinde kommer med brudebuketten og brudepige buketten, der bliver lige taget et par billeder ude ved bilen, og så er det tid til at gå om på siden af fyret.
vi kommer gående op, og der står den nærmeste familie, og et par stykker der er med til globryllup, og der står kim og hyggesnakker med borgermesteren. Nøj det er dejligt at se ham, jeg har ikke set ham siden torsdag aften hvor jeg så ham kort, inden jeg skulle hjem til mine forældre og gøre alting klar.
borgermesteren vier os, det går utrolig stærkt, og derefter holder han tale. en tale hvor jeg var lige ved at tude, stod helt med bævrende underlæbe, men holdte igen.
Så kom alle og krammede og sagde tillykke, og der blev blæst bobler. Vi havde valgt at der skulle blæses bobler og ikke kastes ris. og det var super smukt. min mor havde købt en sæbeboble pistol, så der kom rigtig mange bobler. Så skulle vi skrive under og fik en fin gave af borgermesteren. En flot hjerte glas skål, med byens våbenskjold i bunden.
Min bror sabler et par flasker cava og skænker op til os alle, dertil bliver der serveret hjemmebagt petit four og jordbær dyppet i chokolade. og vi skåler og hygger med vores gæster.
Men så kommer der endnu en overraskelse, ind på pladsen foran fyret, kommer der en Gammel Ford T kørende. Det er taxaen fra Matador, som min svigerindes far ejer. mine forældre blev køt i samme bil, da de blev gift for 26 år siden. En fin meget gammel bil.
Vi får taget billeder ved Bilen, og derefter rund omkring fyret, og oppe i fyret. Vi er enige om at vi har valgt de helt rigtige fotografer, der har en masse sjove ideer til billeder.
Da det blev tid til at køre fra Fyret kravler vi ind på bagsædet og brudepigen på forsædet af den gamle bil, der har fået skildt i bagruden og dåser bag på. Vi køre ned af den lille vej, og da kommer der en regnbye, der er hurtig overstået. Vi køre ned igennem Gilleleje by hvor der er torve dag, og alle folk vinker eller klapper når vi køre forbi, vi følte os helt kongelige.
Vi køre ret længe rundt i den gamle bil, da chaufføren venter på en sms fra min bror om at de er klar til at vi kommer hjem. da vi kommer hjem til mine forældre, er vores hund blevet så forvirret og bange af alle de mennesker der kom, og at vi ikke var med. At hun er stukket af, alle mændende er ude og lede, og kim tager også jakke på og går ud og leder efter hende. Men de giver op efter 1 time, og de fleste af dem er blevet meget våde, kim er blevet så våd at han må skifte tøj.
Havelågen lader vi stå åben så hun kan komme ind, hvis hun kommer tilbage. Jeg ringer til politiet og til falk og melder hende savnet, inden vi sætter os til at spise. Vi har begge uro i maven over at hun er væk. hun er en lidt speciel hund der har været mishandlet og er bange for rigtig mange ting bla. frammede mennesker, så jeg har det rigtig skidt med at hun sikkert er rigtig bange og leder efter os, for hun stikker kun af når vi ikke er der.
Vi spiser og hygger med gæsterne, men kigger hele tiden ud mod lågen for at se om hun kommer igen, samtidig vælter den ene regnbye ind efter den anden og vi er meget usikre på om vores planer om picknik med alle de mennesker der er inviteret til om aftenen kan blive til noget. Men gammel overtro siger jo at hvis det regner den dag man bliver gift, kommer man til penge, så det kan vi jo vente på.
Da klokken er 16 går vi ind ved computeren og tjekker DMI, og skriver til alle at vi mødes ved Gilleleje hallen der var plan B, for at se om det når at blive tørt nok til en aften på stranden. da klokken nærmer sig 18 køre nogle til hallen imens andre går for at kigge efter hunden, og vi kalder på hende hele vejen, men hun er pist væk.
Det klare fuldstændig op og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Så vi bliver enige om at turen går til stranden, hvor min far køre i forvejen med en masse stole og borde, så vi ikke skal sidde i det våde græs og spise. Det har været slået op på facebook hvor vi har inviteret alle vi kender, og dem der ikke har facebook har fået det på brev, så vi havde ingen anelse om hvormange der kom. men der kom mange, og det var rigtig hyggeligt.
På stranden er der fadøldsvogn, stort bål og live band. Det er super hyggeligt, med god musik. Alle vores gæster hygger sig, og da det bliver mørkere og bålet er næsten udbrændt sender vi lantærner op på himmelen, det er super smukt og får mere opmærksomhed fra resten af stranden end vi havde forventet.
Undervejs hele aftene går vi en tur og kigger efter hunden og kalder på hende, men det hjælper intet.
Vi har for længe siden bestil og betalt overnatnin på hotel, og beslutter os for at der er intet vi kan gøre om natten for at få vores hund tilbage, så vi køre afsted mod hotellet. Vi tjækker ind 23.30 ca. og går op på værelset, hvor der ikke går længe før vi falder i søvn. Sikke en bryllupsnat, hihi men vi er begge så trætte af alle dagens strabasser.
Næste morgen vågner jeg først, og går ud og får styr på mit hår og mackup, jeg ikke nåede at tage af om aftenen. Kim vågner op og vi finder morgen gaverne frem og han bliver rigtig glad for sin, et gavekort til et bungeejump ud over københavns havn. Jeg får et par guld øreringe, jeg fandt ud af en måned inden bryllupet at jeg igen kan tåle guld øreringe, hvilket gjorde mig rigtig glad, da jeg så kunne havde de perleøreringe på til brylluppet, jeg har fået af min oldemor. Jeg blev rigtig glad for min gave og har haft dem på lige siden.
Vi går ned og spiser morgen mad i resturanten hvor der er en stor lækker buffet. Der efter går vi ned i pool området, hvor vi sidder lidt i spaen, prøver vandrutjebanen og tager en svømme tur. Inden vi går op på værelset og pakker. Vi vil begge gerne hjem til mine forældre, da hunden stadig ikke er kommet tilbage. Så vi tjækker ud et par timer før tid, selvom vi har betalt for den ekstra tid.
På vej tilbage køre vi ned om stranden, den strand jeg gik morgen tur på dagen før, og den strand vi spiste picknik på om aftenen. vi snakker med livrederen der har første arbejds dag, og han lover at holde øje. Vi går en tur langs stranden og ned af de små gader omkring, køre en omvej hjem til mine forældre, hvor vi ville spise lidt frokost. Da livrederen ringer, at han har set vores hund på stranden, så vi skynder os der ned igen. men der er hun flygtet, selvom han har holdt afstand til hende. Vi går og kalder og er der nede i 1 time, før vi igen giver op kim går hjem for at lave et duft spor hun måske kan følge hjem og jeg køre hjem pladder våd, og kigger og kalder ud af vinduet hele vejen.
resten af dagen køre vi der ned mange gange og kigger og kalder, men hun er stadig ikke til at se nogle stæder. da klokken er omkring 18 siger min mor at hun sys vi skal køre der end igen, mig og hende tager deres hund med. vi går nede på stranden, snakker med livrederen igen, men stadig ingen hund. livrederen har givet besked til de andre livredere i området, og det er også ham der kommer dagen efter, men han har fri nu, så vi siger farvel.
på vejen hjem køre vi en omvej (igen igen), og pludselig ser min mor hunden gå ned af en vej, jeg hopper ud af bilen nærmest imens den stadig køre og kalder på hende. og rigtig nok er det hende. og hun bliver så glad for at se mig og min mor. hun løber over og hopper ind bag i bilen til mine forældres hund, og er så glad som jeg aldrig har set hende før.
jeg sætter mig ind på det foreste passager sæde, hvor hun mosler og kravler og kæmper for at komme op og sidde på skødet. så der sidder jeg højgravid, med en 36 kg. tung meget glad, meget våd hund på skødet. jeg har stadig blå mærker på benene efter hendes kamp for at komme op og sidde på skødet, hvilket hun aldrig har gjort før.
Hun var meget sulten og fik en lidt stører potion mad da hun kom hjem, og meget træt og har brugt meget af tiden siden vi fandt hende på at sove. Vi lånte min fars bil hjem mandag ved middags tid og afleverede den om eftermiddagen. Og lige nu venter vi stadig på at min onkel ringer og giver status på vores bil, så det er ikke lige nu jeg skal gå i fødsel 
Det lyder som om i havde et par dejlige dage, på trods af at jeres hund blev væk. Men hvor er det dog godt, at i til sidst fandt hende igen
