NU kommer den endelig - John laver bil, så jeg har scoret computeren for en aften...
Torsdag den 14 juni var jeg ved jm... hun løsnede hinder på mig. En time efter startede en murren i maven... men ikke noget der blev ved. Om aftenen fedtede jeg til Lola Jensen foredrag, men synes jeg havde det skidt - sådan influenza-agtig. Kan man overhovedet føde, med influenza???
Om natten - ved 2 tiden kom der sgu nogle veer... kunne tælle dem, men pludselig - kl 4 - forsvandt de igen. TYPISK - nu troede jeg lige. Bad dog John om, at blive hjemme fra jobbet - just in case!
Skulle til en aftalt skanning om fredagen kl 9. Havde veer, sådan hvert 3-8. minut - ikke en skid værd. JM kiggede overbærende på mig og undersøgte mig - 2 åndssvage centimeter og stadig livmoderhals. Hun gloede igen på mig og bad mig tage en middagslur og ringe til igangsættelse mandag. ØV! Alt håb var ude - jeg ville aldrig føde.
Min veninde, der sku med til fødslen tog hjem kl 14.30. John og jeg blev enige om, at lade børnene blive der hvor de sku passes... jeg havde alligevel for ondt, til at de behøvede at glo på mig. Jeg sov lidt, men synes ikke det er verdens letteste opgave med veer
.
Kl 19 bed de og jeg stod og puuustede henover borde og stole... og rokkede frem og tilbage. Ringede til fg, da der kort tid efter kom tegnblødning. Vi aftalte at jeg dappede i bad og kørte ind... i mellemtiden kom der dog gæster, så det trak lidt ud.
Kl 20.30 satte vi kurs mod Viborg... da jeg fik kraftigere veer og havde kastet op, kom vi til undersøgelse på fødegangen. (ellers er det på svangreafsnittet). Jeg havde taget alt vores habengut med - ville gerne signalere, at jeg ikke havde nogen intention, om at forlade sygehuset uden baby!!!
4 cm åben kom jeg på en fødestue kl 21. Min veninde var nu også ankommet og mens hende og John drak kaffe og SNAKKEDE løs, stod jeg og pustede og rokkede henover sådan et pølsebord, der var på fødestuen.
Jm opdagede at jeg var blevet podet for en streptokok b i underlivet, men doktoren havde ikke behandlet mig... så hun skyndte sig at jage en nål i armen på mig og give mig penicillin... det skulle jeg nå at have 2 gange i aktiv fødsel. Oveni har jeg tidligere fåes ks, så baby skulle ctg overvåges - og hendes hjerterytme var ALT for høj (180 hvor normalen er 150). Derfor mistænkte de at hun allerede havde streptokokinfektionen.
Pga infektionsrisiko kom der en læge og sku tage en blodprøve fra babys hoved. Det foregår ved at man stikker en GIGA metal dildo med hul i, op i mutteren. Men ak, baby var ikke kommet langt nok ned, så hun opgav. Kort efter gik det ok hurtigt og jeg fik pressetrang.
Efter 5 minutters trang fik jeg grønt lys til at presse... og nu så lægen lige sit snit, til igen at forsøge med metaldildoen. Dette på trods af at jm - temmelig skrapt - fortalte at der var baby om lidt... og hjerterytmen havde rettet sig i mellemtiden.
Kl 23.25 pressede jeg på livet løs (trods lidt modstand fra metaldildoen) og kl 23.41 dut kom mit skønne pigebarn til verden. Helt blå og slap. Jeg hentede hende selv om til mig og gik i gang med at gnubbe hende på livet løs... det gjorde assistenten også... indtil hun peb/græd og SÅ kom det lækre skrig.
hun vejede 3050 gram og var 50 cm. I dag 1,5 uge senere vejer hun 3350 og er 51... hun æder godt!!! (tabte sig til 2970).
Indtil videre går det fint med tre børn - de store reagerer helt som de skal. Jonathan har glemt hvordan man hører efter og Tristan bider og niver... og så skal der bo en sut i munden og en i hver hånd HELE tiden... Men glade og stolte DET er de!!!
Billeder kommer - bare vent!!!
