Nogle vil måske kunne huske, at jeg og min mand sidste år førte en decideret væbnet kamp mod beboerne i vores kompostbeholder. Sidst på sommeren blev de særdeles nærgående, utilregnelige, agressive og fysisk og psykisk ustabile. Dette skyldtes sandsynligvis, at de gik på konstant druk i vores rådne/gærede nedfaldsfrugt.
Vi hang også sådan nogle hvepsefangere op og fyldte dem med en mørk stout-øl (givet til os som gave - smagte rædselsfuldt) og hvepsene elskede den.
Der kan imidlertid være mange tusinde hvepse i sådan et bo, og de havde ikke alle så meget samling på deres brandert, at de magtede at ramme hullet til hvepsefangeren.
En sen aften, da de alle var kommet hjem (hvordan de end har båret sig ad med det) så hældte vi benzin gennem et hul, som Niels borede (iført tøj/net/handsker overalt) og så satte vi ild til det. Ihh, hvor føltes det bare skønt.
De havde jo simpelthen gjort, at jeg stort set holdt mig inde hele dagen i en periode, og skraldespanden blev ikke båret ud, før det blev mørkt.
Jeg er meget allergisk overfor deres stik og skal altid rende rundt med en færdigblandet injektionssprøjte, jeg skal jage i låret med det samme, hvis jeg bliver stukket. Derudover skal jeg søge læge med det samme.
Derfor var det en befrielse at få has på de elendige plageånder.
I år har jeg besluttet, at så snart jeg ser én, så vil jeg følge efter den for at se, hvor den bor. Hvis vi ikke selv kan udrydde den med pyroteknik, staldchock el. lign. så må der simpelthen en krapylbuster til. Koste hvad det vil.
Men jeg vil da også tage de gode råd til mig, som du har viderebragt Line. Tak for det
- Helle - der mener, hvepse burde forbydes på linie med kamphunde
