Jeg har en papsøn på 3½ år. Jeg betragter ham nu meget som min egen. Har "haft" ham hveranden uge (7 dage hos os/7 dage hos sin mor) siden han var 13 mdr.
Vi har et super godt samarbejde, så jeg har sådan set ikke noget at klage over. Tror jeg bestemmer lige så meget over min papsøn som hans mor gør og det meste er vi helt enige om, heldigvis :). Min mand og jeg har endnu ikke været uenige om noget ifht børneopdragelse, og det er jo også med til at gøre det lettere.
Vi gør meget ud af at tale sammen om tingene og laver også hyggestunder, hvor vi alle er tilstede (altså mig, min mand, min mands eks og hendes kæreste og så vores drenge ). Det er faktisk min mands eks/ min papsøns mor, der har passet Elias flest gange. Hun skal også passe ham på lørdag, da vi skal i byen, og der skal han endda sove hos dem.
Alt i alt, jeg klager ikke, men har selvfølgeligt skulle vænne mig til det og det gode samarbejde kommer da heller ikke af sig selv :)
Anmeld
