Hvad spiser Jeres til aftensmad?

Mettemus skriver:

Argh jeg kan SÅ godt følge dig! Det er så ubetinget vores største problem herhjemme - aftensmad. Som Marie er Laurits meget småtspisende, og det svinger helt utroligt meget både hvad han spiser og hvor meget (lidt). De ting han spiser en dag, spytter han ud med det samme det rør tungen den næste. Han får lov til at sidde med det selv, da han lukker i som en østers hvis vi forsøger at hjælpe. Det går sådan set også fint og han styrer både gaffel og ske sådan ok. Men oftest går det sådan at han efter to bidder begynder at kyle med sin mad, hamre hænderne ned i tallerkenen, vende den rundt og smide den på gulvet. Vi tager så maden fra ham, han får lov at sidde og surmule lidt for sig selv og så prøver vi igen - men han vil ikke spise.

Jeg bliver så frustreret og kommer sommetider til at skælde ham ud, også selvom jeg godt ved at han ikke forstår et "nej" endnu. Men vi er simpelthen ved at blive idioter af det! Vi har ingen forventning om at han sidder og spiser uden at lege lidt med maden eller at spilde, men det er simpelthen for meget. Omvendt forsøger jeg virkelig at holde mig selv tilbage når han sidder sådan, for jeg vil heller ikke skabe dårlig stemning omkring bordet eller gøre spisesituationer til et problem. Årh ha, det trækker tænder ud!.

Men i de perioder hvor han spiser fint er han, som den søn af en slagter han er, VILD med kød! Kylling, hakket kød, bøffer - han æder det. Kartofler er lidt op og ned, men bare der er sovs til går det bedre. Af grønt vil han kun spise gulerødder og majs. Ellers skal det gemmes i maden, så det gør vi så godt vi kan - noget skal han jo ha.

Jeg forsøger at klamre mig til, at de spiser det de har behov for. Så skal jeg bare selv tage mig sammen når jeg dag efter dag skal samle AL hans mad op fra gulvet.

Fandt forresten denne artikkel, som støtter mig i, at de nok skal spise når de er sultne:

http://voresborn.dk/sundfamilie/artikler/7262-derfor-er-dit-barn-kraesen

Hvordan sidder jeres og spiser? Kaster de stadig med maden som da de var babyer og begyndte at spise selv? Jeg får grå hår af det her!

Hehe, vi har det åbenbart på samme måde! Det hele! Marie sidder også og kaster med maden. Først lidt forsigtig på bordet, mens vi siger "neeej Marie, spis din mad Marie" osv osv. Så, hvis hun ikke vil spise mere, så begynder hun at kaste mad på gulvet. Så er der stop og maden bliver taget væk fra hende. Og lige plutselig er hun ferdig, også skal hun ned på gulvet så hurtig som mulig. Nej, det er ikke nemt Men vi prøver også at gøre det til en hyggelig stund så lenge det varer, og når hun ikke vil mer så slipper hun fri.. Tak for artikkelen! Den ser god ud, og jeg skal lese hele nu bagefter

Man må bare gå ud ifra at så længe de fungerer godt, vokser og trives så får de også den maden de har brug for... Og hun sover jo faktisk godt om natten selv om hun ikke har spist så meget. Vi skal nok heller vente med at bekymre os... det bliver nok af ting at bekymre sig om når de bliver ældre

AnneBJ skriver:

Den unge mand her i huset har set sig sur på aftensmad!! Han spiser som en tærsker om morgenen, (youghurt med havregryn), og efter sigende også om formiddagen + til middag i vuggestuen. De får varm alt - alt slags mad; kød, pasta, supper, grød, linsemos, kartofler, grøntsager osv. Og han spiser rub og stub. Herhjemme nægter han!

Vi er ret sikre på, det bare er en fiks ide, men omvendt gider vi ikke gøre aftensmaden til en kamp. Så vi plejer at lave havregrød/øllebrød/byggrød/hirsegrød/risgrød eller lignende (evt. med noget grøntsagsmos i, hvis moderen har haft overskud til at huske at lave noget...) og det spiser han, mens vores mad bliver færdig.

Når vores mad er færdig, sidder han med til bords med tallerken, bestik og krus, og får serveret en smule af det hele. Han spiser sjældent noget, og vil ikke engang smage. På det tidspunkt er han jo næppe sulten, så selvfølgelig er lysten til mad heller ikke så stor. Vi har prøvet omvendt, at han starter med vores mad, og får grød efterfølgende (eller ingenting!), men det var ingen succes da det gik ud over nattesøvnen.

Altså har vi - stik mod vores standpunkter FØR vi fik barn - valgt at lade kampen ligge. Vi får ofte selv grød, for at imødekomme hans "livret" og vise at vi spiser sammen og han elsker det. Han spiser selv alle måltider med ske - gaflen er han ikke god til endnu, men han spiser jo også kun skemad herhjemme.. 

Jeg er ikke bekymret fordi han spiser så alsidigt i vuggestuen. Jeg nyder istedett at vores spisesituation om aftenen er hyggelig - han må gå fra bordet hvis han vil, sidde med et puslespil eller lignende (altså ikke hvis han også spiser..) og vi hører ofte musik og/eller taler om dagen. Det mener jeg er vigtigere at give ham "med" - end tvinge ham til at spise varieret.

Point being: Felix gider heller ikke rigtig spise aftensmad! - han er i øvrigt 14,5 mdr.

Marie spiser også et solid måltid om morgenen. Det er der hun spiser mest.

Vi har også prøvet det der med at give Mare mad før/efter at vi har spist. Nu har vi endt med at hun sidder sammen med os og spiser det vi får ca kl 17, også tilbyder vi alltid grød eller brød inden hun skal i seng ca kl 18.30. Og det fungerer egentlig okay, men det ender jo altid med at hun ikke rigtig spiser noget kl 17 også spiser hun måske lidt kl 18.30. Så skal vi iallefall ikke tænke på at hun går sulten til sengs..  

Noah får som hovederegel det samme som os, meeeen han har ikke været super god til at spise nogle fornuftie måltider herhjemme udover sin morgenmad.

I dagplejen spiser han dog som en hest, men herhjemme kaster han bare med det

Aske får det samme som os og spiser stort set alt. Kød har han elsket lige fra første gang han fik tilbudt at sidde og sutte på en luns kød

Det varierer hvor meget han spiser og hvad han spiser og i perioder kan han sagtens leve af kartofler eller pasta. Normalt spiser han dog lidt af det hele, men i hans eget tempo og i hans egen rækkefølge. Han kan sagtens starte med kartoffel den ene dag og den næste dag ikke røre kartoflerne... Selektiv og bestemt!!

Her er tomater et vedvarende hit og den gode indmad suges ud, mens resten kasseres

Grøn salat spiser han ikke, men ellers tror jeg faktisk ikke vi er stødt på noget han ikke vil have, så det er bare dejligt!

Aske spiser selv, både med ske, gaffel og fingrene. Fingrene bliver især brugt når han er sulten, men gaflen har større interresse ved slutningen af måltidet.

Som flere af jer andre oplever, har Aske også dage hvor han tager to bidder og efterfølgende bare beslutter sig for at sarbotere måltidet - han klasker hænderne ned i maden, kaster med maden og skubber voldsomt tallerknen væk. Vi har dog altid bare reageret med at sige "nå, skal du ikke have mere mad", fjernet tallerknen og ellers bare ignoreret ham... Det har virket rigtig godt og efter et meget kort stykke tid kan vi sætte tallerknen tilbage, hvorefter han spiser fint.

I forhold til mængden af aftensmad der ryger indenbors, har vi vælgt ikke at bekymre os. Så længe han trives og ikke ser ud til at mangle noget (og nattesøvnen ikke påvirkes), ja så tror jeg alt er fint!

Så ja - tror udfordringerne omkring maden rammer os alle i større eller mindre grad og det er vist helt normalt...

Line

Her spiser Otto også næsten alt, der bliver serveret... Nogle gange bliver det spyttet ud, hvorefter han prøver igen, uden at han skal presses her er det de kogte grøntsager der ryger bedst ned og derefter kartoflerne... avocado har vi stor succes med til aftensmaden!! Nogle dage bliver det også bare til havregrød, det ved jeg han kan lide og bliver mæt af - og så tager det ikke så lang tid at tilberede som så meget af det andet

Kød går heller ikke godt herhjemme med mindre det er kødsauce, og jeg synes vi har tilberedt det på så mange forskellige måder uden held, at nu styrer han det selv...

Som tidligere nævnt viser vi også med lyd og mimik at maden smager godt, og det virker næsten hver gang han prøver noget nyt...

Vi er ikke så tit ude for at han kaster med maden eller skubber tallerkenen væk ( jo kun når han vil vise, at han er mæt) og jeg ved ikke lige hvorfor vi ikke har den kamp, men jeg tror bare vi har en madglad dreng herhjemme - som sin mor og far

Knus Laura

Richard spiser heller ikke kød. Han kan godt lide kylling, kogte pølser og bacon, men ellers spiser han det ikke. Hakket oksekød giver ham direkte opkastfornemmelser.

Derudover spiser han næsten alt, og jeg må indrømme at jeg ikke er urolig over at han ikke spiser kød. Han er en stor og rask dreng, fuld af krudt, såå... Jeg har fundet ud af at han bedst kan lide at maden ikke er blandet sammen. Han spiser mest/kun sauce hvis det er i en lille skål (som på Bones/Jensens) så han kan dyppe resten derned.Så ryger der en masse derned. Han kan rigtig godt lide suppe (??).

Han kan også rigtig godt lave kartofler og pasta. Deruover ELSKER han stadig ærter. Han kan også rigtig godt lide hvidt brød med smør, og rugbrød med især leverpostej eller markrel i tomat.

Han spiser derudover agurk, peberfrugt og gulerødder. Måske ikke  det mest varierede grønt, meen altså... jeg tager det med ophøjet ro.

Derudover elsker han  næsten alt frugt.

Han får ruggrød til morgenmad med finthakkede mandler, rosiner og æblestykker på (det spiser jeg også selv). Det kan han godt lide, og jeg tænker det er en solid og god måde at starte dagen på. I starten fik han lidt akaciehonning på, men det er vi hemmeligt trappet ud af.

Hans YNDLINGS mad i hele verden er pommes med whiskeysauce på Bones. Så ÆDER han så jeg aldrig har kendt magen (det var derfor vi blev inspirerede af sauce i skål= der ryger mere ned, hurtigere). Det får vi bare desværre (eller heldigvis) ikke så ofte.

Så længe din datter spiser OK varieret (altså i blandede fødegrupper) så tror jeg ikke at du skal være bekymret selv om det så kun er få grøntsager hun kan lide. Så længe at hun ikke kun vil have en slags mad døgnet rundt!