Jeg tror, det altid generelt er et problem, at få de kære små til at spise kød!
Dog vil Ida godt have kødsauce på pasta (hun ææælsker pasta
), pølser og kylling. Igår fik vi kyllingelår - hun fik et selv, og sad og sagde uhm, mens hun gnavede af det.
Inden hun fik det, tog jeg selv en bid, og sagde uhm, så hun kunne se, hvordan man skulle gøre, og det vakte straks interessen, så hun selv ville...måske noget med at vise, at man selv godt kan lide maden - og vise hvordan man gør?
Vi skulle så lige hjælpe hende med at få det vendt rigtigt, for på et tidspunkt sad hun og gnavede i den forkerte ende!
Her til aften fik vi cuvettesteg, og det gad hun ikke, selvom det var megamørt...frikadeller er hun heller ikke god til, men boller i karry, hvor kødbollerne er helt most ud i risen og sovsen, elsker hun også.
Jeg tror, det er meget i perioder....hun har lige haft en periode, hvor hun ikke rigtig gad spise noget, men jeg skal love for, at hun pt. tager revanche! Hun spiser rigtig meget, og det kan også ses - det hun tabte, da hun var syg for et par uger siden, er vist så rigeligt kommet tilbage!
Da kunne vi mærke hendes ribben og knoglerne på ryggen, men nu er hun ved at være fed igen!
Af grøntsager elsker hun (kogte) gulerødder, majs, ærter, tomater og agurker. Jeg synes, hun er rimelig nem, for hun spiser både kartofler, pasta og ris. Saucen er også lige meget, om det er bearnaisesauce, stegesauce, whiskysauce, sauce fra sammenkogt ret osv. Men vi har også haft vores kampe, da hun skulle til at lære at spise i 6-7-mdr.s. alderen!
Måske kan du huske min tråde om, hvordan jeg skulle få hende til at spise.
Det hjælper også tit, hvis hun har noget ketchup, sauce eller lignende, hun kan dyppe maden i.
Hvordan spiser hun? Altså mader I hende, eller får hun selv lov?
Ida spiser faktisk de fleste måltider mere eller mindre selv nu. Vi giver hende en bid ind imellem, men det meste styrer hun selv med skeen eller gaflen. Hvis I sidder og mader hende, kunne det være, det hjalp, at hun selv fik lov...
Hmm, ikke så mange gode råd herfra - jeg tror bare ikke, I skal være så bekymrede. Lige pludselig vender det, og så kommer interessen tilbage.
