LilleLene skriver:
Fredag den 8. juni :
Jeg var til jordemoder, efter det skulle jeg i bilka og ønskebørn, for at hente barnevognen hjem 
Da vi var i bilka kl 15 begyndte de første små veer at melde sig....
Senere på aftenen blev de mere smertefulde, men ikke noget jeg troede ville blive til noget
Lørdan den 9. juni /p>
00.00 : Kan ikke længere sove for veerne
01.30 : Vækker kæresten og fortæller ham at han ikke skal tage på arbejde i dag 
02.00 : Ringer ind på FG da veerne er 50 sek lange og med 6 mins mellemrum, men aftaler med JM at jeg bliver hjemme lidt endnu
02.45 : Ringer til moar og siger at hun godt lige så stille kan stå op, for vi skal på FG i nat
03.00 : Ringer til FG igen, da veerne er blevet hyppigere, og får at vide at jeg godt må kigge ind forbi
04.00 : Ankommer til FG og bliver undersøgt, kun 1 cm åben 
men vi får lov til at blive der, fordi vi ikke selv er kørende
08.40 : Er åbnet 3 cm
09.15 : veerne kommer hurtigt og gør meget ondt, så jeg besvimmer, og kommer derfor ind på en fødestue
09.50 : Kommer i badekar og NØØØØØJ det er gud !
11.00 : åbnet 4 cm, og skal op af vandet fordi det hele går for langsomt
11.50 : får akkupunktur, da mine smerter i ryggen er så voldsomme at jeg ikke kan ligge ned... Her er jeg ved at være RET træt i benene, for har stået op hele tiden, pånær i karet
12.35 : opgiver jeg min drøm om fødsel uden smertestillende, og beder om en Epi - Narkoselægen er igang med noget akut, så jeg må vente "lidt"
13.25 : begynder at besvime igen, en læge tilser mig, og mener det er pga træthed og smerterne
13.55 : kun 5 cm åben, selv efter virkelige smertefulde veer
14.28 : går de igang med at gøre klar til epi, hvilket bliver min BEDSTE ven i hele verden
14.58 : De tager vandet
15.10 : er åbnet 6 cm, og slapper bare SÅ meget af og får lidt søvn MUMS !
16.20 : er åbnet 9 cm, og er begyndt at kunne mærke veerne igen av av
17.10 : starter presseveerne, men må ikke presse endnu, så der gispes
17.35 : må presse 
og det gør jeg så
18.26 : De vælger at klippe mig UDEN bedøvelse, FOR HELVED det gjorde ondt, jeg skreg og skreg og skreg 
(stakkels min kæreste og mor)
18.32 : Kommer Benjamin endelig ud og op på mit bryst
Det første jeg siger er "det er en dreng"
En lang og voldsom oplevelse, men jeg er ovenpå igen, min lille dreng gør mig lykkelig
