Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Jeg blev færdig som cand.mag i september/oktober, og kan ikke rigtig finde noget at lave. Søger alt indenfor museer, offentlig administration, AC-stillinger og endda undervisningsjob, som jeg ellers havde benægtet, at jeg nogensinde skulle beskæftige mig med. Når jeg efterfølgende har ringet og spurgt til et afslag, får jeg som regel svaret: manglende relevant erhvervserfaring. Det har de for så vidt helt ret i, men den er dælme svær at få, når man ikke kan finde et job - ikke engang en samtale er det blevet til endnu. En del skyldes krisen, for der er nu op mod 4-500 ansøgninger til de offentlige stillinger jeg er kvalificeret til, og så er det jo forståeligt, at de vælger erfarne folk.
Men nu er vi begyndt at overveje, at udnytte krisen og få barn nr. 2. Vi har hele tiden planlagt at begynde på det til sommer, når Caroline er 2 år, men jeg ville også gerne have haft et job først. Det ser ud til at trække ud nu, så måske man bare skulle springe ud i det. Min bekymring er lidt om de ekstra 1-1½ år væk fra arbejdsmarkedet kan opvejes af, at jeg så har to børn - har fået en uofficiel besked fra en arbejdsgiver, at de ikke ansatte folk med ét barn, for så kom nr. 2 næsten altid lige efter ansættelsen.
Økonomien kan godt bærer det. Vi har regnet og regnet, og vi har omkring 10.000 til forbrug efter alle faste udgifter - det skal dække mad, tøj, opsparing og fornøjelser etc. Med de børnepenge der kommer ekstra ind + søskenderabat, når Caroline starter i børnehave og en evt. ny starter i DP, vil give et ekstra overskud på ca. 300 kr. om måneden ift. nu - passer til vores bleudgift på et nyt barn.
Vi har godt nok ikke nogen bil, men kun 20 minutters gang til byen, 3 minutter til den lokale Rema og 15 til det første store indkøbscenter. Derudover går der bus ca. 3 gange i timen, nærmest udenfor døren... Og så har vi lige investeret i 2 spritnye cykler med en cykelstol på hver, samt en cykeltrailer til to unger. Så vi burde kunne komme frem.
Men vakler altså virkelig meget. Skal/skal ikke. Mine æggestokke rasler højt, hver gang jeg hører om positive tests, scanninger og fødsler.
Jeg ved godt, at ingen andre end os kan tage beslutningen. Men er det dybt ansvarsløst, at få nr. 2 mens man er arbejdsløs?
Anmeld