Forskel på søskende?

Vi har to drenge på hhv. 2 og knap 5 år.

Den store sov dårligt om natten indtil han blev 3 ca, og han vågner stadig en sjældent gang imellem og er ulykkelig. Han spiste godt fra starten, ingen problemer overhovedet. Han er en rolig dreng, tænksom, kreativ, følsom, letpåvirkelig...

Og så er der lillebror. Han har næsten hele sit liv sovet fint - både om dagen og om natten. Han ville intet spise før han blev et års tid, og nu æder han konstant (men er stadig mager), han har et vanvittigt temperament, han er stædig, røv-charmerende, og vil bare bestemme

De er så forskellige. Vi troede efter nummer 1 at vi vidste alt om at have børn, men ud kom der én der gjorde alt omvendt. Der bliver man virkelig opmærksom på at det er rigtige mennesker man har med at gøre..

Vores er som dag og nat. Den ældste var som din datter. Den yngste er som sendt fra himlen. Den nemmeste og dejligeste baby i hele verden 

Hej piger.

Vi har Celina, som snart bliver 3 år. Hun har været en stor udfordring på mange punkter og jeg/vi har været ret sikre på, at der ikke var plads til flere børn i vores liv..... Meeen skal nok ikke helt udelukke, at vi kan komme på andre tanker om nogle år

Celina ville ikke sove, ville absolut ikke sidde i en autostol og vi kom derfor sjældet ud, hun ville ikke holdes af andre end mor og måske far i 5-10 min., hun ville ikke ligge i barnevognen og sov kun kort tid ved mig i forbindelse med amning, ville ikke spise (kun modermælk) og ammede fuldt det første år - dvs var tit vågen 5-6 gange for at amme om natten - PUH!, sov først igennem efter 2 år og tja mange andre ting....

Derfor har vi tænkt, at det ville blive ret svært med en baby der evt er sensitiv på samme måde, da det vil tage MEGET tid fra Celina.

NÅ, det jeg ville var egentlig bare at høre jer med flere børn, om der har været stor forskel på dem mht søvn, mad, gråd, temperament, generel personlighed osv.

Hej Mathilde

Jeg har jo to (som du ved) fantastiske krudtugler. De er meget forskellige - både som babyer og som mennesker

Simon var en urolig baby, der skreg fra morgen til aften indtil han blev 4 1/2 måned. Han var flaskebarn.Han ville ikke ligge på maven. Han sad først sikkert selv som 10 måneder. Han var meget svær at køre ind dagpleje, og han sover faktisk stadig uroligt og kommer indtil os hver nat, nu hvor han snart runder de 7 år. Han er GIGA kræsen ift frugt og grønt (selvom han efterhånden er kommet et godt stykkke vej med det også). Han er følsom, klog og den bedste kammerat , der aldrig har haft næverne forrest (og det får han heller aldrig). Han talte rent som 2 årig, og har ikke holdt mund siden  Havde sut til han var 4 år og smed bleen som 3 1/2 årig. Både mor og fars dreng - hvis noget så lidt en fars dreng.

William var en rolig baby, der ammede fint lige fra første stund til han slap igen 11 måender senere  Han har været en motorisk speedbaby. Han sover godt, og har altid gjort det. Til gengæld er han OVERALT hele tiden - total vildlap ala Peter Pedal. Har aldrig brugt sut. Går allerede nu på potte (2 år og 2 måneder). Var til genæld over et år før han tolererede fast føde (fik opkastning af rugbrød). Nu spiser han fint og varieret - sågar sildemadder og citron Han elskede dagplejen fra dag 1. William er temperamentsfuld og deler flade ud, hvis der er nogen som kommer på tværs, men bliver heldigvis hurtigt god igen, og deler krammere ud til højre og venstre  Sproget har taget fart, men først nu her omkring de 2 år. Han er god til at regne den ud, og charmer omgivelserne. Totalt mors dreng.

De er meget forskellige men de har også ting til fælles:

Begge havde forsnævret endetarm (hvilket ikke blev diagnosticeret med Simon, og sikkert derfor han skreg. William fik diagnose da han var 3 uger, og fik hjælp til udvidelse af tarmen, og derfor skreg han jo ikke på samme måde).

De er begge udedrenge, der elsker at være i haven, på legepladsen, ved havet mv.

De er kærlige og har humor

De er gode ved hinanden - skændes meget meget lidt.

Endelig vil jeg sige, at jeg forstår jeres tanker til fulde. Vi var meget usikre på, om vi skulle have flere børn, da spædbarnstiden med Simon var sindssyg hård, og han krævede (kræver) os meget (også meget mere end lillebror). Derfor blev han også knap 5 år før han fik en lillebror

Kram fra Trine

Lise skriver:

Vi har to drenge på hhv. 2 og knap 5 år.

Den store sov dårligt om natten indtil han blev 3 ca, og han vågner stadig en sjældent gang imellem og er ulykkelig. Han spiste godt fra starten, ingen problemer overhovedet. Han er en rolig dreng, tænksom, kreativ, følsom, letpåvirkelig...

Og så er der lillebror. Han har næsten hele sit liv sovet fint - både om dagen og om natten. Han ville intet spise før han blev et års tid, og nu æder han konstant (men er stadig mager), han har et vanvittigt temperament, han er stædig, røv-charmerende, og vil bare bestemme

De er så forskellige. Vi troede efter nummer 1 at vi vidste alt om at have børn, men ud kom der én der gjorde alt omvendt. Der bliver man virkelig opmærksom på at det er rigtige mennesker man har med at gøre..

Ja så er det jo næsten som at starte helt forfra, når nr. 2 kommer ud og er helt anderledes end nr. 1

Tullebobs skriver:

Hej Mathilde

Jeg har jo to (som du ved) fantastiske krudtugler. De er meget forskellige - både som babyer og som mennesker

Simon var en urolig baby, der skreg fra morgen til aften indtil han blev 4 1/2 måned. Han var flaskebarn.Han ville ikke ligge på maven. Han sad først sikkert selv som 10 måneder. Han var meget svær at køre ind dagpleje, og han sover faktisk stadig uroligt og kommer indtil os hver nat, nu hvor han snart runder de 7 år. Han er GIGA kræsen ift frugt og grønt (selvom han efterhånden er kommet et godt stykkke vej med det også). Han er følsom, klog og den bedste kammerat , der aldrig har haft næverne forrest (og det får han heller aldrig). Han talte rent som 2 årig, og har ikke holdt mund siden  Havde sut til han var 4 år og smed bleen som 3 1/2 årig. Både mor og fars dreng - hvis noget så lidt en fars dreng.

William var en rolig baby, der ammede fint lige fra første stund til han slap igen 11 måender senere  Han har været en motorisk speedbaby. Han sover godt, og har altid gjort det. Til gengæld er han OVERALT hele tiden - total vildlap ala Peter Pedal. Har aldrig brugt sut. Går allerede nu på potte (2 år og 2 måneder). Var til genæld over et år før han tolererede fast føde (fik opkastning af rugbrød). Nu spiser han fint og varieret - sågar sildemadder og citron Han elskede dagplejen fra dag 1. William er temperamentsfuld og deler flade ud, hvis der er nogen som kommer på tværs, men bliver heldigvis hurtigt god igen, og deler krammere ud til højre og venstre  Sproget har taget fart, men først nu her omkring de 2 år. Han er god til at regne den ud, og charmer omgivelserne. Totalt mors dreng.

De er meget forskellige men de har også ting til fælles:

Begge havde forsnævret endetarm (hvilket ikke blev diagnosticeret med Simon, og sikkert derfor han skreg. William fik diagnose da han var 3 uger, og fik hjælp til udvidelse af tarmen, og derfor skreg han jo ikke på samme måde).

De er begge udedrenge, der elsker at være i haven, på legepladsen, ved havet mv.

De er kærlige og har humor

De er gode ved hinanden - skændes meget meget lidt.

Endelig vil jeg sige, at jeg forstår jeres tanker til fulde. Vi var meget usikre på, om vi skulle have flere børn, da spædbarnstiden med Simon var sindssyg hård, og han krævede (kræver) os meget (også meget mere end lillebror). Derfor blev han også knap 5 år før han fik en lillebror

Kram fra Trine

Hvor er det fantastisk at læse Trine og rart vi ikke er de eneste med de tanker vedr. nr. 2.

Hvordan synes du det fungerer med en aldersforskel på ca. 5 år?

Jeg tænker at det må være dejligt, at den "store" kan mange ting selv, er blefri, forstår ting på et andet niveau osv. Men har de også glæde af hinanden på nuværende tidspunkt?

Celina lyder som en blanding af dine to drenge. Hun har været enormt sensitiv som spæd og også nu, hvor hun kan få direkte angstanfald fx i legestuen. Indtil for et par mdr. siden måtte dp sidde med hende helt tæt og holde hende for ørene + sut i munden, for at hun kunne klare legestuen. Derfor er hun blevet forlænget i dp, men starter børnehave 1. august. Nu går det heldigvis meget bedre Da hun var 4 mdr. skreg hun panisk, når hun hørte en fremmed stemme og allerede da hun var 10 uger!!! panikkede hun da en fremmed holdte hende. Mystisk.

Men nu er hun også en rigtig bølle med meget temperament, der absolut ikke hører efter og prøver grænser af i stor stil. Hun slår aldrig, men hun provokerer ved fx at spytte på gulvet, hvis noget ikke passer hende Dumme unge Hun har svært ved at være i ro og trives bedst ude, hvor hun kan tumle eller foran fjernsynet, hvor hun stimuleres på en anden måde. Det virker som om hendes hjerne kræver stimuli, for at kroppen kan slappe af. Dog har vi endelig ikke problemer med at få hende til at sove...SKØNT! Men hun sover stadig imellem os om natten...

Så det har været svært med Celina fra start og er det stadig, men nu også på en anden måde.. Så derfor vil det blive vildt hårdt, med endnu et barn der evt er krævende på samme måde og det ville gå ud over Celina. Frederik arbejder meget, så det er jo mest mig der står for alt herhjemme.

Men samtidig var jeg selv rigtig ked af at være enebarn, til jeg endelig fik en lillebror som 10-årig på min mors side. Min far fik kun mig og døde sidste sommer efter lang tids sygdom (virkelig en hård periode på flere år) og hold op jeg savnede en at støtte mig op ad! Så jeg vil så gerne give Celina den gave det er, at få en bror eller søster.

Hold op hvor blev det langt håber du kommer igennem det

Stort knus.

Mathilde skriver:

Hej piger.

Vi har Celina, som snart bliver 3 år. Hun har været en stor udfordring på mange punkter og jeg/vi har været ret sikre på, at der ikke var plads til flere børn i vores liv..... Meeen skal nok ikke helt udelukke, at vi kan komme på andre tanker om nogle år

Celina ville ikke sove, ville absolut ikke sidde i en autostol og vi kom derfor sjældet ud, hun ville ikke holdes af andre end mor og måske far i 5-10 min., hun ville ikke ligge i barnevognen og sov kun kort tid ved mig i forbindelse med amning, ville ikke spise (kun modermælk) og ammede fuldt det første år - dvs var tit vågen 5-6 gange for at amme om natten - PUH!, sov først igennem efter 2 år og tja mange andre ting....

Derfor har vi tænkt, at det ville blive ret svært med en baby der evt er sensitiv på samme måde, da det vil tage MEGET tid fra Celina.

NÅ, det jeg ville var egentlig bare at høre jer med flere børn, om der har været stor forskel på dem mht søvn, mad, gråd, temperament, generel personlighed osv.

Der kan være STOR forskel.

F eks:

Vores den ældste sov kun kort ad gangen, vågnede mange gange om natten osv fem til hun var ca 8 mndr. Har siden da sovet igennem og haft sin faste rytme.

Den yngste var modsat. Han sov som en engel og havde sin rytme frem til ca 6 mndr. Derfra blev der en masse natteroderi, vågnede ofte om natten og sov ikke fast igennem før han var 2 år.

Storesøster har hadet at køre i bil fra første dag. Lillebror har elsket det fra første dag.

Storesøster kunne ikke falde i søvn alene som baby. Lillebror kunne kun falde i søvn alene som baby.

- men man ved jo aldrig, hvordan det bliver. Vores har været meget forskellige, når det drejer sig om søvn og bilkørsel, men meget meget ens, når det drejer sig om mad og humør.

Mathilde skriver:

Hvor er det fantastisk at læse Trine og rart vi ikke er de eneste med de tanker vedr. nr. 2.

Hvordan synes du det fungerer med en aldersforskel på ca. 5 år?

Jeg tænker at det må være dejligt, at den "store" kan mange ting selv, er blefri, forstår ting på et andet niveau osv. Men har de også glæde af hinanden på nuværende tidspunkt?

Celina lyder som en blanding af dine to drenge. Hun har været enormt sensitiv som spæd og også nu, hvor hun kan få direkte angstanfald fx i legestuen. Indtil for et par mdr. siden måtte dp sidde med hende helt tæt og holde hende for ørene + sut i munden, for at hun kunne klare legestuen. Derfor er hun blevet forlænget i dp, men starter børnehave 1. august. Nu går det heldigvis meget bedre Da hun var 4 mdr. skreg hun panisk, når hun hørte en fremmed stemme og allerede da hun var 10 uger!!! panikkede hun da en fremmed holdte hende. Mystisk.

Men nu er hun også en rigtig bølle med meget temperament, der absolut ikke hører efter og prøver grænser af i stor stil. Hun slår aldrig, men hun provokerer ved fx at spytte på gulvet, hvis noget ikke passer hende Dumme unge Hun har svært ved at være i ro og trives bedst ude, hvor hun kan tumle eller foran fjernsynet, hvor hun stimuleres på en anden måde. Det virker som om hendes hjerne kræver stimuli, for at kroppen kan slappe af. Dog har vi endelig ikke problemer med at få hende til at sove...SKØNT! Men hun sover stadig imellem os om natten...

Så det har været svært med Celina fra start og er det stadig, men nu også på en anden måde.. Så derfor vil det blive vildt hårdt, med endnu et barn der evt er krævende på samme måde og det ville gå ud over Celina. Frederik arbejder meget, så det er jo mest mig der står for alt herhjemme.

Men samtidig var jeg selv rigtig ked af at være enebarn, til jeg endelig fik en lillebror som 10-årig på min mors side. Min far fik kun mig og døde sidste sommer efter lang tids sygdom (virkelig en hård periode på flere år) og hold op jeg savnede en at støtte mig op ad! Så jeg vil så gerne give Celina den gave det er, at få en bror eller søster.

Hold op hvor blev det langt håber du kommer igennem det

Stort knus.

Hej igen Mathilde

Det er da godt nok helt forfærdelig synd, som hun har haft det, det lille pus - og hvor må det have været hårdt for jer alle  Men godt at du/I føler, at hun har det meget bedre, og snart er klar til at blive en stor børnehavepige.

Jeg ville aldrig gøre det anderledes end vi har gjort ift. det med aldersforskellen. Det har bare været det HELT rigtige for os og vores børn  Simon har aldrig været jaloux på sin lillebror, dvs. at han har aldrig ladet noget 'gå ud over William' - og når han har været ked af noget, så har han sagt det til os. Det har han jo kun kunnet gøre i kraft af sin alder, sprog og modenhed. 

De har meget glæde af hinanden - på flere planer. For det første har Simon lært meget af at blive storebror, og ikke have vores fulde opmærksomhed  - på godt og ondt, det giver et lille afsavn men også en stor frihed at være storebror. Og William lærer rigtig meget af at være lillebror, han er meget mere ' kan selv - vil selv' end Simon var - og han spejler sig selv og sine handlinger meget i Simon.

For det andet er de bare gode sammen i leg nu, hvor W er blevet 2 år - de leger med biler, er i haven, kører to på scooteren (BØLLER! ) eller bygger med klodser. Der skal selvfølgelig files kanter, når W for 17. gang vælter det Simon lige har bygget, men de finder ud af det.

Vi gør meget ud af lave ting med dem hver for sig også, og det har vi gjort lige fra starten. Så de har mor eller far for sig selv jævnligt.

Der kan være udforinger ift at finde på aktiviteter, der passer til dem begge fx ift ferie - men så skiftes vi til at lave noget på hhv den ene og den andens præmisser.

Og fra vores forældreperspektiv så har det været skønt at nå dertil, hvor vi havde overskud og glæde til endnu et spædbarn/baby/tumling - det har aldrig været noget der skulle overståes.

Håber, at du kan bruge den lange smøre til noget.

Kram fra Trine

Tullebobs skriver:

Hej igen Mathilde

Det er da godt nok helt forfærdelig synd, som hun har haft det, det lille pus - og hvor må det have været hårdt for jer alle  Men godt at du/I føler, at hun har det meget bedre, og snart er klar til at blive en stor børnehavepige.

Jeg ville aldrig gøre det anderledes end vi har gjort ift. det med aldersforskellen. Det har bare været det HELT rigtige for os og vores børn  Simon har aldrig været jaloux på sin lillebror, dvs. at han har aldrig ladet noget 'gå ud over William' - og når han har været ked af noget, så har han sagt det til os. Det har han jo kun kunnet gøre i kraft af sin alder, sprog og modenhed. 

De har meget glæde af hinanden - på flere planer. For det første har Simon lært meget af at blive storebror, og ikke have vores fulde opmærksomhed  - på godt og ondt, det giver et lille afsavn men også en stor frihed at være storebror. Og William lærer rigtig meget af at være lillebror, han er meget mere ' kan selv - vil selv' end Simon var - og han spejler sig selv og sine handlinger meget i Simon.

For det andet er de bare gode sammen i leg nu, hvor W er blevet 2 år - de leger med biler, er i haven, kører to på scooteren (BØLLER! ) eller bygger med klodser. Der skal selvfølgelig files kanter, når W for 17. gang vælter det Simon lige har bygget, men de finder ud af det.

Vi gør meget ud af lave ting med dem hver for sig også, og det har vi gjort lige fra starten. Så de har mor eller far for sig selv jævnligt.

Der kan være udforinger ift at finde på aktiviteter, der passer til dem begge fx ift ferie - men så skiftes vi til at lave noget på hhv den ene og den andens præmisser.

Og fra vores forældreperspektiv så har det været skønt at nå dertil, hvor vi havde overskud og glæde til endnu et spædbarn/baby/tumling - det har aldrig været noget der skulle overståes.

Håber, at du kan bruge den lange smøre til noget.

Kram fra Trine

Det lyder som om det fungerer rigtig godt 

Ja det er synd, når hun får det sådan. Jeg har lige afleveret hende i legestue og måtte vriste mig fri af hendes arme øv det er bare ikke sjovt! Jeg håber hun trods alt får en god dag...

Jeg kan helt sikkert bruge det til noget! Jeg tænker også, at den store kan være med på en anden måde med fx at hjælpe med at give baby sutten, være med til at bade baby osv. så den store er en del af det og føler sig betydningsfuld.

Jeg kan lige forestille mig at skulle sidde om amme i en halv til en hel time (mange gange i løbet af en dag), mens man har en på 2 år der render rundt og tømmer skabene, vælter blomsterne eller hvad de nu kan finde på i den alder Pyh.....