Arhhh kan se jeg er lidt sent med at kommentere dette indlæg, men bare det da havde været mig. Jeg er fuldstændig pjattet med DMD. Siden jeg gik på efterskole tilbage i 92, har de bare givet mig smil på læberne, tårer i øjenkrogen og latterkramper, når minderne fra efterskolen dukkede op i forbindelse med en af sangene. De er bare for gode.
Men jeg kommer hele følelsesregisteret igennem, når jeg hører dem. Det er utroligt. Hver sang har en historie, som kan sætte en frygtelig masse tanker i gang.
st.
Anmeld