Laura er et arrigt spetakkel...

Har jeg efter hånden fundet ud af og mærket på eget krop... Hun har et par måneder efter håndet nægtet at give et mys når hun skal i seng eller afsted i dagpleje...

Inden for den sidste uge har jeg 2 gange villet trøste hende hvor hun virkelig har været ked af det den enegang fordi hun var væltet og havde slået sig... Anden gang fordi hun var blevet sat i sofaen for at være hysterisk uden grund... Begge gange er hun gået fuldstændig i spånder over det... Slået og kradset og kæmpet imod at komme op til mig, mens hun har skreget som en besat... Den anden dag sad jeg ved siden af Kai i sofaen, hun sad ved Kai... Så lænede jeg mig op af han så vi kunne nusse og kysse lidt... Det resultede i at hun krasede mig i hovedet og forsøgte skubbe mig væk... Det gør bare så ondt mit hjerte at hun er sådan...

Ind i mellem sådan ca hver 3-4 dag kommer hun i tanke om at jeg godt må få et mys og kram... Det varmer så dejligt...

Er der nogen af jer der har oplevet noget lignene....

jeps!

jeg duer heller ikke, far dit og far dat, dog vender det af og til...sådan i løbet af dagen.
Tror du ikke der kan ligge lidt ballade over lillebror?
Hun ser du er meget sammen med ham, og derved skubber hun dig måske væk?
Jeg ville lade kai tage en ordentlig dag hvor han havde lillebror, og du kun var sammen med laura, for hendes skyld.
Jeg ved det er vigtig, dog var kasper noget ældre end Laura da han blev storebror, og jeg gjore altså tit et nummer ud af at lillebror blev passet, mens vi tog på ture, pakkede madpakke og spiste madpakke på græsplænen, eller så fede film...nu skal du så nok bare finde på noget med laura som hun kan være med i

selv i den alder har de altså brug for virkelig at mærke at ham lillebror engang i mellem godt kan komme i anden række, det betydermere end du selv tror!

pøj pøj med den lille madonna!