Lidt øv, men skal nok vænne mig til det..

Hej igen

Men har du taenkt paa at det maaske vil vaere anderledes denne gang? F.eks i mit tilfaelde gik det supergodt at give Laura bryst men med Daniel skulle det bare overstaas fordi det aldrig rigtig fungerede og mine bryster havde konstant revner og gjorde ondt. Han tog ikke rigtig fat og jeg kunne ikke finde ud af at rette det. Det gjorde saa ondt saa jeg mest havde lyst til at skrige naar han tog fat. Saa da han var 4 mdr slog jeg ham paa flasken .

Og det er ikke fordi du ikke maa goere som du vil, og jeg er ogsaa sikker paa at det ikke goer den store forskel, men for mit vedkommende er det alligevel en stor oplevelse at give bryst. Det er noget som kun jeg kan give mit barn og et oejeblik der er helt og holdent mit og babyens. Paa godt og ondt.

Det har jeg skam tænkt på og det er da også det der holder mig lidt tilbage.. Kan ikke huske om jeg har skrevet det herinde, men har fået skrevet på min vandrejournal at jeg ikke vil amme, da jeg så er fri for at diskutere med en evt. stivsindet jdm, hvis hun findes endnu.. Men dermed har jeg stadig chancen for at sige at jeg gerne vil..

Men jeg synes det er svært, for et eller anden sted vil jeg gerne prøve, men samtidig har jeg det også fint med at være fri for evt. at skulle gennem denne følelsesmæssige rutchetur som jeg var igennem, for denne gang skal der også være overskud til datteren..

Så tror at vi køber ind til et flaskebarn og så ser hvad der sker på sygehuset når den tid kommer... Der er det jo også nogle helt andre følelser der er på spil..