Når man ikke kan holde sammen på sig selv?!

mor:) skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Men jeg håber din datter går imod statistikken og kæmpe kram til dig.

Mange tak  

AnnaKJ skriver:

Jeg ved det er svært at sætte ord på for andre - men bare et kram er en dejlig følelse lige nu hvor hormonerne raser. 

Så tusind tak 

Jamen så skal du og din dejlige Lærke i hvert fald have flere tusinde!! 

Majbrit skriver:

Du skal have en kæmpe krammer og et skulderklap! Din datter lyder til at have en fantastisk mor!

Tusind tak 

Det er rigtig pænt sagt af dig - håber Lærke kan mærke at vi elsker hende ubeskrivelig højt 

Muhmi skriver:

Jamen så skal du og din dejlige Lærke i hvert fald have flere tusinde!! 

Hvor er du sød 

AnnaKJ skriver:

Hvor er du sød 

Så lidt!

Jeg vil ikke sige noget til dig, for der er intet jeg kan sige der kan lindre bare en lille smule af din smerte, jeg og flere andre herinde ved hvordan det er at have sine børn til låns, forskellen er bare at vi var så heldige ikke at vide det på forhånd.

Selvfølgelig kan hun mærke at i elsker hende ubetinget, og prøv i dine mørkeste stunder at give slip og ikke sådan holde på dig selv, så kan du bedre være stærk for hende resten af tiden, ikke planlæg hendes begravelse nu, planlæg hendes liv.

Min dybeste medfølelse og masser af knus herfra 

AnnaKJ skriver:

Har 1 uge til næste eksamen, 2 uger til næste eksamen og til jeg har ferie/barsel og 1 måned til termin - og lige nu føler jeg ikke, at jeg kan holde sammen på mig selv 

Jeg fandt i aften en side, som var til ære for de børn der er døde af Aicardi Syndrom. Der er ikke mange af dem i verden, men i en seng på den anden side af væggen sover min datter, en Aicardi-pige 

Selvom hun er det stærkeste væsen jeg kender, så fanger jeg mig selv i at kigge til hende flere gange om aftenen og natten, blot for at se om hun stadig er her og sover trygt 

Tiden er vigtig for os, vi ved ikke hvornår Lærke bliver en engel? Vi ved ikke, om hun formår at være lige så stærk til det sidste? 

Da jeg sad og læste ordene skrevet af forældrene til alle de engle Aicardi-børn, strømmede tårene ned af mine kinder og jeg fandt mig selv, tænke på hvad jeg selv ville skrive om Lærke, når hun bliver en engel?

Jeg begyndte, at tænke på sange jeg ville spille for at mindes hende og digte/citater jeg ville læse for at bevare hende 

Jeg ved tankerne løber af med mig nu, men jeg ved at jeg en dag, skal stå samme sted som de forældre. Og jeg holder ikke tankerne ud 

Jeg har altid sagt at statistik bare er et tal, og det tror jeg og det håber jeg på - Lærke skal klare den! 

Hvis bare jeg kunne høre hende sige "mor" en gang, få et kram af hende, bare en gang, så ville det være den største gave jeg kunne drømme om 

Jeg savner hende, også når hun ligger ved min side. For der vil altid være et hul som aldrig vil blive fyldt. Vi giver hende alverdens kærlighed og ville ønske jeg kunne give hende alt i verden. Men at jeg aldrig skal høre hende sige "mor", det knuser mit hjerte 

Jeg ville ikke så meget med dette indlæg, nok bare have afløb. 

Men til sidst, vil jeg nu alligevel gerne dele et af mine yndlings citater, som jeg læner mig meget op af, når tingene bliver uoverskuelige:

“I know God will not give me anything I can't handle. I just wish He didn't trust me so much.”  - Mother Teresa

http://www.youtube.com/watch?v=XaY1navSEws

Jeg syntes ikke du er negativ, du lyder SÅ positiv at jeg bliver flov over hvor bekymret jeg er over at min datter har et modersmærke 

Jeg ved ikke hvad sygedommen indebærer, men du lyder så stærk, og som en fantastisk mor, hvor er dine piger bare heldige!!