En erfaren ægdoner :-)

Hvis nogle er jer kvinder der sidder derude og søger svar om noget der omhandler dét at være ægdoner, eller andre ting, så vil jeg rigtig gerne prøve at hjælpe med et svar. 

Jeg har doneret 3 gange og skal igen inden længe. 

Det eneste jeg ikke vil svare på er, hvor jeg har doneret og hvornår. 

Håber at kunne hjælpe nogle af jer :-) 

SYH skriver:

Hvis nogle er jer kvinder der sidder derude og søger svar om noget der omhandler dét at være ægdoner, eller andre ting, så vil jeg rigtig gerne prøve at hjælpe med et svar. 

Jeg har doneret 3 gange og skal igen inden længe. 

Det eneste jeg ikke vil svare på er, hvor jeg har doneret og hvornår. 

 

Håber at kunne hjælpe nogle af jer :-) 

 

tag en snak med cookiemonsteret  

Vil bare lige sige tak på vegne af alle os som ikke kan få børn med egne æg. Det er stort når du og andre kvinder vælger at donere æg til andre kvinder.

Jeg er i den situtation, at jeg ikke kan få børn med egne æg, og skal nu en tur til udlandet for at gennemgå behandling. Jeg er evigt taknemmelig for at det kan lade sig gøre, og at jeg - forhåbentlig - på denne måde ender med at blive mor.

Det er dejligt at kunne gøre en forskel  Desuden, så er der mange der ikke aner hvad det går ud på at donere æg. Det er et emne, som i dén grad er blevet forsømt i dens omtale. Jeg mener, alle ved jo hvad sæd donation går ud på.. Men det er defærreste der har styr på ægdonation, har jeg erfaret. Hvilket resulterer i færre æg og laaange ventelister til kvinder der skal modtage. 

Jeg formoder der er for lang ventetid i Danmark for at få æg, siden du tager til udlandet. Uanset hvad, så ønsker jeg dig held og lykke med det. 

TykkeTrunteMor skriver:

SakliligligeoogJeg bliver nysgerrig nu... hvordan foregår det og hvordan påvirker det dig ???

SYH skriver:

 

Super gode spørgsmål 

Jeg bliver registreret som doner i det system som klinikken / hospitalet har. De ved også hvem der modtager mine æg. Men JEG får aldrig at vide, hvem modtager er. Modtager får til gengæld min hårfarve at vide, øjnfarve og højde. På den måde bliver anonymiteten opretholdt. Jeg får heller ikke at vide, om der er kommet en graviditet ud af det hos modtager. 

Grundet anonymiteten vil et barn aldrig kunne få at vide om den har en halvsøster/bror. Jeg har som sagt doneret 3 gange, og er snart klar igen, så chancen for at der er flere kvinder der er gravid med mine æg er stor. 

Jeg ved, at der i øjeblikket er et lovforslag i gang, om man skal give lov til at hive en veninde eller søster under armen, som gerne vil donere for én. Dette er for at nedbringe ventelisterne. Personligt vil jeg KUN donere anonymt, hvilket fører mig til spørgsmålet om hvordan  det påvirker mig...

Første gang fyldte det meget i min hverdag. Jeg blev helt vildt irriteret på min krop, hvis en scanning viste at mine æg ikke voksede som de skulle. Det endte dog fint med i alt 6 sunde æg jeg var meget spændt på om jeg ville reagere psykisk efter donationen, men et par dage efter, havde jeg glemt alt om det! Eller, dvs jeg glædet mig over at der var et par, som nu forhåbentlig kunne få deres ønskebarn. Dét var min eneste påvirkning. Og dén glæde førte mig til at donere igen. Og i dag har jeg det fuldstændig på samme måde, som at donere blod udover dette er et større og tidskrævende forløb 

 

Selve forløbet foregår således: På min 3. cyklusdag bliver jeg scannet for at se om alt ser ud som det skal. Derefter får jeg udleveret en pen (ligesom en insulinpen) og en ampul med noget hormon-halløj. Det stikker jeg mig i maveskindet med hver dag. (forløbet tager mellem 10 og 14 dage). 2 til 3 gange om ugen bliver jeg scannet for at følge udviklingen af æggene, samt får udleveret mere hormon til at stikke med. Når blot ét æg er 16-17 mm stort, får jeg en ny (og stor) sprøjte at stikke med, en "hæmmer". Den gør at jeg ikke får ægløsning. Dagen før ægudtagningen tager jeg en 3. sprøjte, som jeg også får udleveret til det sidste besøg hos lægen gør, at jeg får ægløsning. Præcis 36 timer efter, er mine æg faldet lidt ned, og klar til at blive taget ud. Jeg får lagt en venfloen til morfin, og så er det ellers op på briksen og lægen suger æggene ud med en lang tynd nål, lidt som en støvsuger Jeg er desuden lokalt bedøvet i skeden. Der er 2sygeplejersker og 2 laborrenter tilstede. Det hele tager ca 20min. og jeg er klar til at gå hjem efter en god time. Man har selvfølgelig ondt bagefter da det jo er et indgreb, men dén rus af glæde er så stor for mit vedkommende, så det betyder ingen ting når jeg tænker på det par som har ventet så længe på æg. 

 

Jeg håber mit svar er svar nok Ellers, så spørger I bare mere ind til det 

 

Personligt er jeg ikke sikker på, at jeg kunne gøre det, men jeg har dog stadig overvejelser om at gøre det en dag, hvis jeg er afklaret med det. 

Derudover synes jeg, det er SÅ stort af dig, at du er så uselvisk at donere æg. Hvor ville det være fantastisk, hvis der var flere af din slags

Jeg har ikke selv fertilitetsproblemer, men jeg kender nogle der har/har haft og ved lidt om de frustrationer, man oftest sidder med, når kroppen ikke "virker" som den skal. Derfor et klap på skulderen til dig - du er f*ndeme sej! 

Jeg synes, at det er fantatisk, at du kan donere dine æg og hjælpe andre par som ikke kan selv. Jeg ville ønske, at der var flere af dig

Dog ville jeg ikke kunne gøre det selv. Det ville være rigtig svært for mig, at vide, at der gik "en halv" af mig derude som jeg ikke kendte.