Mistede i uge 34 - hvordan hjælper jeg?

Pyhh det rører mig dybt :-( jeg er snart i uge 34...., og har ikke ord... Mine dybeste tanker går til familien, og også tilDig..... Hvor er det dog uretfærdigt livet:-( knus tilJer alle.....

babymus77 skriver:

Pyhh det rører mig dybt :-( jeg er snart i uge 34...., og har ikke ord... Mine dybeste tanker går til familien, og også tilDig..... Hvor er det dog uretfærdigt livet:-( knus tilJer alle.....

Tak... Ja, det er simpelthen så tragisk. Hun fødte igår, den dejligste lille dreng  Intet i livet er værre end det de går igennem nu  

Puha hvor gør det mig frygtelig ondt at høre, at nogen mennesker skal igennem noget så uretfærdigt!

Jeg tror det vigtigste er, at du ikke har berøringsangst i forhold til det, og spørge og lade hende tale og græde alt hvad hun overhovedet orker, og på intet tidspunkt give udtryk for, at nu må de altså se at komme videre... For det tror jeg ikke, heldigvis uden at have prøvet det, at man nogensinde gør!

Kæmpe

Puha, hvor gør det ondt at læse! sender mine tanker til dem! Aner ikke hvad man skal gøre som pårørende..  til dig!

Åh nej hvor frygteligt. Ved man hvorfor han døde?

Min bedste veninde mistede sin lille dreng for 2 måneder siden. Hun fik akut svangerskabsforgiftning i uge 25 og de var nødt til at forløse ham. Han levede i 5 dage inden han gav op.

Jeg har haft det virkelig svært med det fordi jeg selv er gravid og har termin om 3 uger. Har haft utrolig dårlig samvittighed over at være gravid og have 2 børn i forvejen når hun nu lige har mistet.

Men vi er kommet utrolig tæt på hinanden efter deres lille dreng døde. Vi snakker åbent om det der er sket og jeg har sagt til hende at hun ikke behøver spørge til min graviditet. Jeg har ikke behov for at fortælle hvor meget han vejer nu, hvor fin han er på skanningerne, hvor meget liv jeg mærker osv osv. Det kan jeg dele med andre veninder og min mand.

Tror bare du skal lade din veninde vide at du er der for hende/dem og at du anerkender deres sorg. Og så lad hende fortælle alt det hun har lyst til. Lad hende vise dig billeder af deres lille dreng hvis hun har behov for det, og vis hende at du interesserer dig og at det gør dig ondt. Tror det er det bedste du kan gøre.

En økonomisk indsamling til begravelsen synes jeg er en sød tanke.

Camulla skriver:

Tak... Ja, det er simpelthen så tragisk. Hun fødte igår, den dejligste lille dreng  Intet i livet er værre end det de går igennem nu  

Det er så forfærdeligt!!!:-( Jeg har helt tårer i øjnene!!!! Dybt tragisk!!!! Så meningsløst ;-(

Faith skriver:

Åh nej hvor frygteligt. Ved man hvorfor han døde?

Min bedste veninde mistede sin lille dreng for 2 måneder siden. Hun fik akut svangerskabsforgiftning i uge 25 og de var nødt til at forløse ham. Han levede i 5 dage inden han gav op.

Jeg har haft det virkelig svært med det fordi jeg selv er gravid og har termin om 3 uger. Har haft utrolig dårlig samvittighed over at være gravid og have 2 børn i forvejen når hun nu lige har mistet.

Men vi er kommet utrolig tæt på hinanden efter deres lille dreng døde. Vi snakker åbent om det der er sket og jeg har sagt til hende at hun ikke behøver spørge til min graviditet. Jeg har ikke behov for at fortælle hvor meget han vejer nu, hvor fin han er på skanningerne, hvor meget liv jeg mærker osv osv. Det kan jeg dele med andre veninder og min mand.

Tror bare du skal lade din veninde vide at du er der for hende/dem og at du anerkender deres sorg. Og så lad hende fortælle alt det hun har lyst til. Lad hende vise dig billeder af deres lille dreng hvis hun har behov for det, og vis hende at du interesserer dig og at det gør dig ondt. Tror det er det bedste du kan gøre.

En økonomisk indsamling til begravelsen synes jeg er en sød tanke.

Åhh gud, tænk at de mistede ham efter 5 dage?! Det var da umenneskeligt... Og ja, jeg har også to børn, min mindste er 4 måneder og vi talte bare så meget om hvor hyggeligt det blev med de to drenge med kun et halvt års mellemrum imellem dem. Nu er han taget fra dem  Men ja, jeg er der virkelig synes jeg, lader hende vide at jeg tænker på hende, men at alt samtidig skal ske i deres tempo. Jeg har startet en indsamling til noget weekendophold, for de ved stadig ikke om de vil holde begravelse eller hvad de vil...

Camulla skriver:

Åhh gud, tænk at de mistede ham efter 5 dage?! Det var da umenneskeligt... Og ja, jeg har også to børn, min mindste er 4 måneder og vi talte bare så meget om hvor hyggeligt det blev med de to drenge med kun et halvt års mellemrum imellem dem. Nu er han taget fra dem  Men ja, jeg er der virkelig synes jeg, lader hende vide at jeg tænker på hende, men at alt samtidig skal ske i deres tempo. Jeg har startet en indsamling til noget weekendophold, for de ved stadig ikke om de vil holde begravelse eller hvad de vil...

Jeg tror du gør det helt rigtige

Faith skriver:

Jeg tror du gør det helt rigtige

Tak  

Det gør mig ondt for din veninde.'

Jeg har selv mistet og jeg vil sige at du skal huske at blive ved at spørge ind til hende og hvordan det går. Nogen tror at man med tiden glemmer det lille barn og er kommet videre, men det gør hun helt sikkert aldrig.

Hun vil være glad for at pårørende husker barnets fødselsdag, en lille blomst eller tlf. opkald på dagen.

Du kan læse mere på smaa engle og på landsforeningen for spædbørnsdød om hvordan man som pårørende kan forholde sig.

Jeg kan også henvise til gruppen på FB hvor der både er pårørende og forældre der har mistet. Gruppen kan man ansøge om medlemsskab og hedder vores små engle.