Syns det er sååååå svært

Anonym skriver:

Syns bare det er så svært

Der er så mange omkring mig som er gravide og uanset hvor jeg bevæger mig hen er der gravide maver eller små babyer.

Folk skriver om at de får fjernet børn fordi det ikke lige var planlagt og så sidder man her og korser sig(undskyld men det gør jeg altså) Der er nogen som bare har så svært ved at blive gravide og så er der nogen som bare skiller sig af med et foster fordi det ikke lige var planlagt ved godt der kan være mange grunde til en abort men  hvor kan jeg bare  blive såååå  og så  bagefter  over det

Og så sidder vi her og bare IKKE kan blive gravide. Jeg smider snart håndklædet i ringen og opgiver. Blir så ked af det hver gang min mens dukker op. Tænker nå det var så det. Det blev heller ikke denne gang

Det er ikke for at træde nogen over tæerne dette indlæg men syns sgu det er svært.

Og ved godt at folk har sine grunde til at få abort. Men hvor kan jeg dog bare blive  såååå  

kender følelsen som du sidder med... 4 ufrivillige aborter fordelt på 5 år.. Nu er den der for mit vedkommende! 

Det skal nok komme søde! .. Men ihhh hvor har jeg tænkt det samme mange gange.. 

DreamChild skriver:

Jeg kan kun give dig ret, men det kan være meget svært at se det positive i det man allerede har, fordi man så brændende ønsker sig denne ene ting, nemlig at blive mor. Og man lægger pludselig mærke til alle dem der får børn, og alle dem som måske slet ikke burde få og så er der dem der bliver gravide ved et uheld. Det er hårdt rent psykisk!

Og ja man får en vis Jaolusi og misundelse, men det er ikke nogen følelser man selv styre og har kontrol over. Og så får man afvide af folk omkring en at man BARE skal tænke på noget andet, og så har man sku lyst til at give dem et gok i nødden for den kommentar, det er altså ikke så nemt.

 

Puha nu skal jeg da vist falde lidt ned igen. Der kom det hele vist op i mig igen.. 3 års kamp...det er ikke gode minder

 

Hvor kan jeg kun give dig ret

Anonym skriver:

Syns bare det er så svært

Der er så mange omkring mig som er gravide og uanset hvor jeg bevæger mig hen er der gravide maver eller små babyer.

Folk skriver om at de får fjernet børn fordi det ikke lige var planlagt og så sidder man her og korser sig(undskyld men det gør jeg altså) Der er nogen som bare har så svært ved at blive gravide og så er der nogen som bare skiller sig af med et foster fordi det ikke lige var planlagt ved godt der kan være mange grunde til en abort men  hvor kan jeg bare  blive såååå  og så  bagefter  over det

Og så sidder vi her og bare IKKE kan blive gravide. Jeg smider snart håndklædet i ringen og opgiver. Blir så ked af det hver gang min mens dukker op. Tænker nå det var så det. Det blev heller ikke denne gang

Det er ikke for at træde nogen over tæerne dette indlæg men syns sgu det er svært.

Og ved godt at folk har sine grunde til at få abort. Men hvor kan jeg dog bare blive  såååå  

Jeg var startet på et indlæg med næsten samme ordlyd. Her kører vi på sidste forsøg, så orker jeg ikke flere tests, er på vej til at blive for gammel og aldersforskellen mellem børnene blir for stor. vi har også to sunde og raske børn og så må det jo så være godt. Men når jeg så hører at et familiemedlem får abort nr 3 fordi p pillerne bliver glemt så blir jeg sku også ked og vred. Selvfølgelig skal hun ikke ha barnet fordi jeg ikke kan men så æd dog de forbandede piller!!

Jeg var startet på et indlæg med næsten samme ordlyd. Her kører vi på sidste forsøg, så orker jeg ikke flere tests, er på vej til at blive for gammel og aldersforskellen mellem børnene blir for stor. vi har også to sunde og raske børn og så må det jo så være godt. Men når jeg så hører at et familiemedlem får abort nr 3 fordi p pillerne bliver glemt så blir jeg sku også ked og vred. Selvfølgelig skal hun ikke ha barnet fordi jeg ikke kan men så æd dog de forbandede piller!!

Det skal nok lykkes . Og kæmpe stort

DreamChild skriver:

Jeg kan kun give dig ret, men det kan være meget svært at se det positive i det man allerede har, fordi man så brændende ønsker sig denne ene ting, nemlig at blive mor. Og man lægger pludselig mærke til alle dem der får børn, og alle dem som måske slet ikke burde få og så er der dem der bliver gravide ved et uheld. Det er hårdt rent psykisk!

Og ja man får en vis Jaolusi og misundelse, men det er ikke nogen følelser man selv styre og har kontrol over. Og så får man afvide af folk omkring en at man BARE skal tænke på noget andet, og så har man sku lyst til at give dem et gok i nødden for den kommentar, det er altså ikke så nemt.

 

Puha nu skal jeg da vist falde lidt ned igen. Der kom det hele vist op i mig igen.. 3 års kamp...det er ikke gode minder

 

Er helt enig i dem der synes man skal huske at tænke på det man har allerede, for det skal man, men er også helt enig i dit indlæg... Vi prøvede selv et år (ved godt det er intet i forhold til 3 år), og man kan virkelig ikke styre de følelser der kommer frem når andre gang på gang bliver gravide, får aborter osv, når man selv sidder der og ikke kan blive gravid...

Til TS:

Jeg har selv været der og ved hvor hårdt det tager på én rent psykisk.... Jeg synes det er helt ok at blive vred og ked af det når man ser andre gravide, folk få aborter osv.... Det skal man give sig selv lov til, men som andre siger, så prøv at give dig selv et pusterum og en god dag ved netop at tænke på alle de ting du allerede har... Det kan gøre det lidt lettere at komme igennem kampen

ekebiv skriver:

Jeg var startet på et indlæg med næsten samme ordlyd. Her kører vi på sidste forsøg, så orker jeg ikke flere tests, er på vej til at blive for gammel og aldersforskellen mellem børnene blir for stor. vi har også to sunde og raske børn og så må det jo så være godt. Men når jeg så hører at et familiemedlem får abort nr 3 fordi p pillerne bliver glemt så blir jeg sku også ked og vred. Selvfølgelig skal hun ikke ha barnet fordi jeg ikke kan men så æd dog de forbandede piller!!

Lige præcis så ved du hvordan jeg føler

Åh ja, det er møg uretfærdigt! Forstår dig godt! 

Kan sagtens følge dig i dine tanker og frustrationer. Har selv været der.

Men nej, som du selv skriver så har I faktisk ikke prøvet ret længe. 

Vi startede PB i januar 2008 og alle omkring os på det tidspunkt og i tiden vi prøvede at blive gravide, blev gravide 

Først den 9. maj 2010 stod jeg med en positiv test, så her tog det RIGTIG lang tid. Anden gang blev jeg dog gravid da Silas var bare 4 måneder gammel, så pas på når først der er åbnet dernede kan det gå stærkt 

 for at det snart lykkedes for jer.